Klage over rådgivning i forbindelse med tegning af livrente.
| Sagsnummer: | 218 /2008 |
| Dato: | 11-11-2008 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Nedsparing
Forsikring - tegning af livrente |
| Ledetekst: | Klage over rådgivning i forbindelse med tegning af livrente. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører en klage over Danske Banks rådgivning i forbindelse med klagerens tegning af en livrente.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1936, og dennes ægtefælle, der er født i 1934, var den 29. marts 2005 til et møde i BG Banks nu Danske Banks Risskov afdeling.
Danske Bank har anført, at baggrunden for mødet var parrets ønske om at opnå et større månedligt rådighedsbeløb. Ud over spørgsmålet om tegning af en livrente for klageren blev der også drøftet en omlægning af eksisterende lån i parrets faste ejendom således, at der blev optaget lån til indskud på en livrente med 500.000 kr. samt 100.000 kr. til udbetaling til forbrug.
Danske Bank har fremlagt beregninger af 29. marts 2005, hvoraf fremgår, at parrets månedlige rådighedsbeløb uden tegning af livrente i 2005 udgjorde 9.871 kr. Beløbet ville stige frem til 2033 til 11.244 kr. for herefter at falde svagt. Ved tegning af en livrente med et indskud på 500.000 kr. ville rådighedsbeløbet for 2005 være 13.337 månedligt stigende til 14.565 kr. i 2014; fra 2015 ville beløbet være 9.144 kr. og herefter svagt faldende til 8.663 kr. i 2034.
På mødet fik klageren udleveret tilbud om tegning af en livrente på 500.000 kr.
Den 21. april 2005 underskrev klageren begæring om tegning af en ophørende livrente med et indskud på 500.000 kr. Ægtefællen var medforsikret. Forsikringens udbetalingsperiode var 10 år.
Af en samtidig udarbejdet dækningsoversigt fremgår, at den årlige udbetaling var 51.519 kr., som ville fortsætte, så længe klageren eller ægtefællen levede, dog længst til 1. maj 2015. Det fremgår, at der i omkostninger blev beregnet 5 % af indskuddet til og med 100.000 kr. samt 3 % af indskud mellem 100.000 kr. og 500.000 kr.
Ved brev af 19. november 2007 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til Danske Bank med anmodning om en redegørelse for bankens rådgivning i forbindelse med tegningen af livrenten.
Ved brev af 29. november 2007 oplyste Danske Bank, at hensigten med tegningen af livrenten var at opnå større rådighedsbeløb de første 10 år "da det er lettere at bruge penge, der komme af sig selv end ved aktiv nedsparring". Klageren var blevet gjort opmærksom på, at der ikke var tale om flytning af indkomst fra høj beskatning til lavere beskatning eller et fantastisk afkast på livrenten, men et godt afkast i livskvalitet.
Ved brev af 4. december 2007 anmodede klagerens advokat Danske Bank om dokumentation for, at det også realøkonomisk havde været en fornuftig løsning med livrenten.
En yderligere korrespondance mellem klagerens advokat og Danske Bank førte ikke til en bilæggelse af uenigheden.
Parternes påstande.
Klageren har den 27. maj 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank tilpligtes at refundere stiftelsesomkostninger på 16.614 kr. alternativt ophæve livrenten.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at livrenten ikke var hensigtsmæssig i forhold til hendes behov, da hun alene betaler bundskat og derfor ikke opnår nogen skattefordel. Hertil kommer, at afkastet af livrenten ikke er højere end det afkast, som hun ville kunne opnå ved en placering af midlerne i obligationer eller lignende. Desuden binder livrenten hendes midler unødvendigt.
Hun har ved sin advokat anmodet om dokumentation for, at der er fundet korrekt rådgivning sted. En sådan dokumentation har det ikke været muligt at få udleveret. Det er heller ikke dokumenteret, at det i rådgivningsforløbet blev undersøgt og oplyst, om livrenten ville få indflydelse på hendes sociale ydelser, herunder helbredstillæg.
Stiftelsesomkostningerne udgjorde 16.614 kr. vedrørende livrenten. Hun kunne have opnået det samme afkast ved alternativ investering i obligationer, hvorfor det er hendes krav, at stiftelsesomkostningerne godtgøres, eller alternativt livrenten ophæves.
Danske Bank har anført, at klageren forud for tegningen af livrenten modtog fyldestgørende rådgivning om konsekvenserne af tegningen og omlægning af lån i ejendommen.
Det var klagerens og ægtefællens ønske at opnå en stabil forøgelse af det månedlige rådighedsbeløb til løbende forbrug, som var baggrunden for rådgivningen og anbefaling af livrenten.
Indskudsomkostningerne fremgår af den fremlagte dækningsoversigt, som kunden accepterede ved begæringen om tegning af livrenten.
Man har ikke handlet ansvarspådragende, hvorfor der ikke er grundlag for at refundere indskudsomkostninger eller ophæve livrenten.
Ved valget mellem tegning af livrente og f.eks. investering i obligationer lagde klageren og ægtefællen vægt på stabilitet og en fast stigning i det månedlige rådighedsbeløb frem for en obligationsbeholdning, som de løbende ville skulle sælge ud af for at opnå det ønskede økonomiske råderum.
Spørgsmålet om livrentens indflydelse på helbredstillæg blev drøftet. Der blev i denne forbindelse peget på, at en alternativ løsning i form af optagelse af et prioritetslån med en tilhørende indlånskonto, hvorpå et låneprovenu kunne overføres, i relation til sociale ydelser ville medføre, at indlånskontoens indestående ville blive betragtet som likvid formue modsat værdien af livrenten.
Banken har foretaget beregninger på grundlag af forventninger til en investering foretaget i april 2005 i henholdsvis 3 % og 4 % obligationer. Beregningerne viser, at der er meget lille forskel i det årlige afkast ved køb af obligationer sammenlignet med køb af livrenten. Forventede obligationsydelser på en 4 % obligation udgør 557.613 kr.; for en 3 % obligation er den estimerede ydelse over 10 år 553.258 kr. Den beregnede mindsteudbetaling på klagerens livrente over en 10-årig periode udgør 557.602 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det er ikke godtgjort, at Danske Bank i forbindelse med rådgivning af klageren om tegningen af livrenten begik fejl eller forsømmelser, som kan medføre et erstatningsansvar for banken. Ved rådgivningen fik klageren forelagt beregninger for de økonomiske virkninger af etableringen af livrenten og dens indvirkning på parrets rådighedsbeløb. Det er heller ikke godtgjort, at tegningen af livrenten har fået indflydelse på klagerens sociale ydelser.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.