Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med ombytning af garantbeviser til aktier i bankTrelleborg. Adgang til at påberåbe sig overtrædelse af forbuddet mod telefonisk henvendelse fortabt ved passivitet.

Sagsnummer: 51 /2008
Dato: 24-04-2009
Ankenævn: John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Bent Olufsen, Ole Simonsen
Klageemne: Passivitet - værdipapirer/investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Dørsalgsloven
Ledetekst: Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med ombytning af garantbeviser til aktier i bankTrelleborg. Adgang til at påberåbe sig overtrædelse af forbuddet mod telefonisk henvendelse fortabt ved passivitet.
Indklagede: bankTrelleborg nu Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter



Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på aktier i bankTrelleborg tegnet i maj 2007 ved ombytning af garantbeviser.

Sagens omstændigheder.

Den 20. november 2003 underskrev klageren i tilknytning til sit kundeforhold i Sparekassen sparTrelleborg en erklæring, hvorefter hun bl.a. gav sparekassen

"… tilladelse til at kontakte mig uopfordret i forbindelse med rådgivning og information om nye produkter og serviceydelser, enten via brev, telefon eller gennem brug af elektroniske medier. Formålet er at sikre den bedst mulige rådgivning og service."

I begyndelsen af 2007 havde klageren et garantindskud på 20.000 kr. i sparekassen sparTrelleborg. Klageren og dennes ægtefælle havde desuden hver et garantindskud på 2.000 kr. via deres kapitalpensioner i sparekassen. Klagerens to mindreårige børn, A, der er født i 1991 og B, der er født i 1995, havde garantindskud på henholdsvis 67.000 kr. og 47.000 kr.

For så vidt angår A blev der den 21. april 2005 tegnet et garantindskud på 36.000 kr. Garantindskuddet blev forhøjet med 31.000 kr. den 1. august 2005, hvor A' børneopsparing udløb.

For så vidt angår B blev der den 21. april 2005 fortaget to garantindskud på henholdsvis 27.000 kr. og 20.000 kr. De 20.000 kr. var børneopsparingsmidler.

Banken har anført, at garantindskuddene blev tegnet med henblik på at opnå en højere forrentning. Klageren og ægtefællen var meget bevidste om rentesatser og ville have pengene placeret til højst mulig rente. Ved tegning af garantindskud var det almindelig praksis at rådgive om risikoen, som også fremgik at selve garantindskudsbeviset.

Klageren har anført, at garantindskuddene blev tegnet i forbindelse med en henvendelse til afdelingen i en anden anledning. Rådgiveren foreslog garantindskuddene med henblik på at opnå en højere forrentning. Der blev ikke talt om risiko. 

I marts 2007 blev sparTrelleborg omdannet til et bankaktieselskab. I den forbindelse accepterede klageren og dennes ægtefælle at ombytte deres og børnenes garantikapital til aktier, således at der for hver 1.000 kr. garantikapital blev tegnet fire aktier á nominelt 20 kr. svarende til kurs 250.

I slutningen af januar 2008 blev mindretalsaktionærerne i bankTrelleborg i medfør af § 144 i lov om finansiel virksomhed tvangsindløst, i hvilken forbindelse Sydbank overtog aktiekapitalen i bankTrelleborg. Tvangsindløsningskursen var 59,30. Der blev rejst indsigelse mod denne kurs, jf. § 144, stk. 4.

Den 13. marts 2008 foretog Finanstilsynet en undersøgelse af bankTrelleborgs rådgivning og information om salg af aktier i forbindelse med omdannelsen af Sparekassen sparTrelleborg til bankTrelleborg A/S. På baggrund af undersøgelsen vurderede tilsynet, at bankTrelleborg i forbindelse med omdannelsen havde fulgt de dagældende regler for rådgivning i forbindelse med handel af aktier, og at der var handlet i overensstemmelse med god skik.

Den 27. marts 2008 blev bankTrelleborg fusioneret med Sydbank.

Sydbank har under sagen fremlagt det informationsmateriale om muligheden for at ombytte garantikapital til aktier, som klagerne fik tilsendt i foråret 2007. Heraf fremgår bl.a.:

"Ombytning til aktier

Som garant i bankTrelleborg a/s har du mulighed for at ombytte din garantikapital til aktier. I så fald bliver du medejer af banken. Du har også mulighed for at få din garantikapital udbetalt eller lade den blive stående som hidtil i 5 år, hvorefter den vil blive udbetalt.

Dine muligheder:

-

Du kan ombytte garantikapitalen til aktier. For hver 1.000 kr. du har garantikapital får du 4 aktier à nominelt 20 kr., svarende til 250 kr. pr. aktie. Det fremgår af tegningsblanketten nøjagtig, hvor mange aktier dit garantindskud kan ombyttes til.

-

Du kan lade garantikapitalen stå uforandret de næste 5 år. Herefter vil pengene blive frigivet. Det er ikke muligt at bibeholde garantindskud i mere end 5 år.

-

Du kan få udbetalt din garantikapital. I så fald skal du give besked om dette i ombytningsperioden 30. april 2007 - 14. maj 2007.

Garantfordele

De nuværende garantfordele bliver afløst af et nyt fordelsprogram. Ønsker du din garantikapital udbetalt, bortfalder garantfordelene. Lader du garantikapitalen stå, så beholder du garantfordelene i en periode, hvorefter de udfases og erstattes af det nye fordelsprogram.

Tidsfrister

Du vil have mulighed for at ombytte din garantikapital til akter i perioden: 30. april 2007 - 14. maj 2007. Hvis vi ikke har fået besked senest den 14. maj inden kl. 16.00, vil garantikapitalen blive stående de næste 5 år på samme konto som hidtil og med uændrede rentevilkår.

Besked om ombytning

Der er flere måder, du kan give os besked om, hvorvidt du ønsker at ombytte din garantikapital til aktier:

Du kan benytte den vedlagte tegningsblanket og sende den til Aktiebog Danmark i den frankerede svarkuvert.

Du kan aflevere tegningsblanketten i en af vores filialer.

Du kan kontakte din rådgiver og bede hende/ham registrere dit ønske om ombytning af garantikapital til aktier.

Du kan registrere dit ønske om ombytning af garantikapital til aktier på vores hjemmeside www.banktrelleborg.dk."

…"

Banken har endvidere fremlagt en oversigt over kursudviklingen på bankTrelleborg aktier for perioden fra første handelsdag i juni 2007 til tvangsindløsningen i januar 2008. Det fremgår, at kursen i begyndelsen af perioden oversteg kurs 400 og herefter var faldende. Fra november 2007 var kursen ca. 250.

Parternes påstande.

Den 30. januar 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal erstatte tabet på aktierne.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at de ikke reagerede på bankens skriftlige tilbud om ombytning af garantbeviser til aktier. De blev ringet op af banken, som anbefalede ombytningen som en god forretning, de ikke burde sige nej til. Da de fortsat ikke reagerede, blev de igen ringet op af banken, som overbeviste dem om, at de skulle acceptere tilbuddet. Deres underskrift i den forbindelse var ikke nødvendig.

De følte sig presset til at acceptere ombytningen, idet deres rettigheder/aftaler som garantkunder ellers ville ophøre. Rådgiveren anbefalede dem at omlægge til aktier og levede således ikke op til de retningslinjer, som banken anfører, at ledelsen havde lagt op til. De havde indvendinger baseret på bl.a. bankens seneste regnskab, men disse indvendinger fejede banken af bordet.

Via den første opringning var banken klar over, at de havde modtaget det skriftlige materiale om ombytningstilbudet. Der var derfor ingen grund til, at de blev ringet op endnu en gang. Hvis de ikke var blevet ringet op igen, ville børnene nu have haft deres ca. 100.000 kr. i behold.

Det var dårlig rådgivning at anbefale en ung på 15 år at investere i én og samme aktie eller i det hele taget i aktier, hvor investeringshorisonten bør være lang.

Da banken senere nedskrev sine forventninger til årsregnskabet, gentog hun sine betænkeligheder herved. Ifølge banken var der ingen grund til at sælge aktierne, idet banken var i vækst og en sund forretning.

I slutningen af 2007 og begyndelsen af 2008 henvendte hun sig flere gange til banken, da hun var bekymret for børnenes penge. Hver gang fik hun at vide, at det var hele aktiemarkedet der faldt, og at bankTrelleborg var en bank i vækst. Hun kunne være rolig for, at kurserne nok skulle komme op igen.

Banken varetog sine egne interesser ved rådgivningen, såvel i forbindelse med ombytningen som efterfølgende. Rådgivningen var mangelfuld og i uoverensstemmelse med etiske regler.

Banken bør betale en erstatning svarende til kurs 250 for aktierne. Subsidiært bør banken betale en erstatning svarende til kurs 220, som var kursen umiddelbart før tvangsindløsningen.

Sydbank har anført, at klageren selv valgte at konvertere garantbeviserne til aktier i bankTrelleborg. Klageren blev rådgivet korrekt og i overensstemmelse med etiske regler.

Det bestrides, at klageren skulle være blevet presset til ombytningen. Klageren blev informeret om, at de fordele, som var knyttet til garantkonceptet, ville bortfalde som en naturlig følge af omdannelsen fra sparekasse til bank. Fordelene ville kunne opnås ved deltagelse i aktionærprogrammet.

Hovedformålet med opringningen var at få sikkerhed for, at klageren havde forstået indholdet af det fremsendte skriftlige materiale og herunder konsekvenserne af at undlade ombytte garantbeviserne til aktier.

Hertil kommer, at der var poststrejke i den periode, hvor informationsmaterialet blev udsendt, og man kunne derfor ikke være sikker på, at samtlige garanter havde modtaget det skriftlige informationsmateriale.

Det stod klageren frit for at undlade at ombytte garantbeviserne, ligesom klageren efter ombytningen kunne have solgt aktierne.

Rådgivningen ved ombytningen skete med udgangspunkt i, at garantikapitalen hæftede for sparekassens forpligtelser sammen med sparekassens øvrige reserver. Der var således ikke tale om ny investering, men en fortsættelse af hidtidig investering, hvor der har været mulighed for deltagelse i fordelsprogram, men samtidig risiko for tab. Banken fandt det derfor ikke nødvendigt at rådgive om en større spredning. 

Drøftelserne med klageren og dennes ægtefælle angik forskellen mellem aktier og garantindskud, særligt med fokus på risiko for kursudsving og deraf følgende tab, idet klageren og ægtefællen ikke tidligere havde haft aktier men alene havde investering via garantindskud. Det blev drøftet, at der altid var mulighed for at sælge til gældende markedskurs, men at investering i aktier bør løbe i en årrække på 6-8 år. Klagerens og ægtefællens og børnenes investeringshorisont var i overensstemmelse hermed. Det var klageren, der efter den telefoniske kontakt besluttede sig for ombytningen.

For unge er investeringshorisonten som regel lang.

Der var fra ledelsens side lagt op til, at rådgiveren ikke kunne anbefale køb og salg af bankens egne aktier, men alene at henvise kunderne til at studere uafhængige analyser af bankens anslåede værdi.

Klageren anfører ikke nærmere om tidspunktet for rådgivningen omkring bankTrelleborg aktien, men ud fra det oplyste, er det bankens vurdering, at der ikke er givet forkerte eller mangelfulde oplysninger til klageren herom.

Kursen på bankTrelleborg aktier var på et tidspunkt over kurs 400. Helt frem til den 26. november 2007, hvor aktiekursen var 247, svarende til lidt under klagerens købskurs, havde klageren mulighed for at sælge aktierne uden tab. Herefter fortsatte kursen med at ligge på dette niveau indtil tvangsindløsningen.

Finanstilsynet har efter sin undersøgelse konkluderet, at de dagældende regler for rådgivning ved handel med aktier blev fulgt, og at der var handlet i overensstemmelse med god skik.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren og dennes ægtefælle reagerede ikke på det skriftlige materiale med tilbuddet om ombytning af garantindskud til aktier i bankTrelleborg, og på et tidspunkt inden 14. maj 2007 rettede klagerens bankrådgiver telefonisk henvendelse til klageren, hvorefter denne og ægtefællen på egne og børnenes vegne besluttede at gøre brug af tilbuddet. Da klageren ikke havde givet samtykke til uanmodet telefonisk henvendelse om investeringer eller lignende, finder Ankenævnet, at bankens telefoniske henvendelse vedrørende muligheden for at ombytte garantindskud til aktier var i strid med § 6 i lov om visse forbrugeraftaler. Efter lovens § 7 indebærer dette, at aftalerne ikke er bindende, men Ankenævnet finder, at klageren og dennes ægtefælle, som først påberåbte sig forholdet i forbindelse med sagens indbringelse for Ankenævnet i januar 2008, som følge af passivitet har fortabt deres ret til at gøre ugyldigheden gældende. Ankenævnet har herved - ud over, at der er forløbet mere end et halvt år, før forholdet blev gjort gældende - lagt vægt på, at aftalen vedrører værdipapirer, og at den telefoniske henvendelse skete efter forudgående tilsendelse af informationsmateriale.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at bankens medarbejder har gjort sig skyldig i ansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af klageren og dennes ægtefælle i forbindelse med deres beslutning om at ombytte deres garantindskud til aktier. Det bemærkes herved, at de i forvejen havde påtaget sig den risiko, som bestod i, at garantindskuddene var ansvarlig lånekapital, og at børskursen på aktierne gennem en længere periode efter ombytningen var højere end den kurs på 250, som aktierne ved ombytningen blev erhvervet til.

Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at banken har gjort sig skyldig i ansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med klagerens efterfølgende henvendelser om et eventuelt salg af aktierne.

Særligt vedrørende ombytning af børnenes investeringer udtaler

To medlemmer - Carsten Holdum og Bent Olufsen:

Vi finder, at bankTrelleborg har handlet erstatningspådragende ved at råde til, at børnene A og B's garantindskud blev ombyttet til aktier i bankTrelleborg A/S. Vi lægger herved vægt på, at garantindskuddene udgjorde henholdsvis 67.000 kr. og 47.000 kr. og således ikke ubetydelige beløb placeret i kun ét værdipapir og i form af aktier. Vi er i øvrigt opmærksomme på de fremadrettede forslag vedrørende placering af børneopsparing i Finanstilsynets rapport fra marts 2009. Vi stemmer derfor for, at bankTrelleborg tilpligtes at stille A og B som om der ikke var sket ombytning af garantindskud til aktier.

Et medlem - John Mosegaard - udtaler:

Jeg er enig i det ovenfor anførte, men finder, at A og B som følge af deres værgers passivitet har fortabt retten til at gøre kravet gældende, ligesom tabet kunne være begrænset idet børskursen på aktierne gennem en længere periode efter ombytningen var højere end den kurs på 250, som aktierne ved ombytningen blev erhvervet til. Jeg stemmer derfor for, at klagen i det hele ikke tages til følge.

To medlemmer - Ole Simonsen og Karin Duerlund - udtaler:

Rådgivningen omkring placeringen i garantbeviser som følge af klagernes ønske om at opnå en højere forrentning var efter vores opfattelse i overensstemmelse med sæd­vanlig sparekassepraksis på rådgivningstidspunktet og kan ikke anses for anvars­­pådragende. Henset hertil finder vi ikke grundlag for at nå til andet resultat vedrørende A og B's ombytning af garantindskud til aktier end det ovenfor anførte vedrørende klageren og dennes ægtefælle. Vi stemmer derfor for, at klagen i det hele ikke tages til følge.

Som følge af det anførte og efter stemmeflertallet

Klagen tages ikke til følge.