Fejlekspedition. Erstatning.
| Sagsnummer: | 186 /1991 |
| Dato: | 21-10-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Gert Bo Gram |
| Klageemne: |
Boligberegning
|
| Ledetekst: | Fejlekspedition. Erstatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med at klageren og hendes daværende samlever ophævede samlivet, rettede klageren i september måned 1990 henvendelse til indklagedes Århus afdeling med anmodning om, at afdelingen foretog en vurdering af klagerens økonomiske muligheder for at købe samleverens ideelle anpart af den fælles ejerlejlighed og herefter selv blive boende i denne. På grundlag af en af klageren medbragt salgsopstillings hovedtal udarbejdede afdelingen herefter en økonomiberegning for klageren.
Af økonomiberegningen fremgår, at afdelingen fejlagtigt opførte lejeværdien af egen bolig som fradrag i positiv kapitalindkomst, hvorefter der fremkom et udregnet månedligt rådighedsbeløb for klageren på 3.223 kr. efter køb af ejerlejligheden. Klageren overtog derpå samleverens ideelle anpart af ejerlejligheden for 55.000 kr.
Klageren blev efterfølgende opmærksom på den skete fejl og rettede henvendelse til afdelingen, som foreslog en forligsmæssig løsning af sagen. Ved skrivelse af 4. december 1990 rettede klageren ved sin advokat henvendelse til afdelingen og anførte, at klageren på grund af den begåede fejl havde et kontant rådighedsbeløb på ca. 1.600 kr. mindre end forventet, hvorfor klageren så sig nødsaget til at sælge lejligheden eller udleje et eller flere værelser. Klageren opgjorde i den forbindelse sit tab til 59.028,03 kr.
I skrivelse af 16. januar 1991 til advokaten bestred indklagede at have udvist ansvarspådragende adfærd samt den udarbejdede tabsopgørelse. Indklagede meddelte, at man imidlertid var indstillet på pr. kulance at tilbyde at betale et beløb på 1.600 kr. pr. måned fra den 1. oktober 1990, indtil salg eller udlejning af ejendommen skete, dog senest til 30. september 1991. En forudsætning for betalingen var, at indklagede modtog kopi af salgsopstilling og skøde vedrørende sidste handel af lejligheden, kopi af salgsopstilling udarbejdet i forbindelse med det nuværende salgsforsøg samt salgsfuldmagt til indklagede. Efter at indklagede og klagerens advokat havde korresponderet vedrørende valg af ejendomsmæglerfirma, rykkede indklagede den 5. marts 1991 advokaten for opfyldelse af de tidligere opstillede betingelser.
Ved skrivelse af 25. marts 1991 anmodede klageren indklagede om skriftligt at anerkende sin erstatningspligt, inden klageren afholdt yderligere udgifter.
Klageren har herefter ved klageskema af 12. april 1991 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende sit erstatningsansvar i forbindelse med den fejlagtigt udarbejdede økonomiberegning.
Indklagede har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at Ankenævnet alene anmodes om at tage stilling til ansvarsgrundlaget og ikke til erstatningens størrelse, idet klagerens tab først kan opgøres, når lejligheden er solgt.
Klageren har endvidere anført, at indklagede var eller burde være bekendt med, at størrelsen af rådighedsbeløbet var bestemmende for klagerens disposition i relation til den eventuelle overtagelse af samleverens ideelle anpart i ejendommen. Klageren bestrider endvidere som anført af indklagede, at afdelingen overfor klageren har taget noget relevant forbehold forinden udregning af rådighedsbeløbet. Der er alene taget et relevant forbehold for så vidt angår de tal, der i beregningen indgik med anslåede størrelser.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen grundet den bevismæssige bedømmelse er uegnet til behandling i Ankenævnet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at der mellem parterne er enighed om, at indklagede har begået en fejl i forbindelse med beregning af klagerens månedlige rådighedsbeløb. Der er imidlertid ikke den fornødne kausalitet mellem den af indklagede udviste adfærd og de af klageren påståede faktiske følger. Indklagede har derfor ikke pådraget sig erstatningsansvar overfor klageren. Der blev overfor klageren mundtligt taget forbehold for eventuelle regnefejl, forinden økonomiberegningen udfærdigedes, idet beregningen skulle foretages straks og ud fra de anslåede tal. Indklagede har endvidere bestridt en af klagerens advokat tidligere foretaget erstatningsopgørelse og har i stedet anført klagerens tab til 29.556,03 kr. Indklagede har oplyst, at man pr. 1. juni 1991 er ophørt med betaling af det månedlige beløb på 1.630 kr. til klageren, idet indklagedes betingelser for denne betaling ikke er opfyldt, ligesom indklagede har rejst krav om tilbagebetaling af det allerede betalte beløb.
Ankenævnets bemærkninger:
Som sagen foreligger til afgørelse for Ankenævnet, angår denne alene spørgsmålet, om der for indklagede består et erstatningsansvar overfor klageren i anledning af den af indklagede foretagne - erkendt fejlbehæftede - boligberegning, men angår ikke spørgsmålet, om klageren har lidt et tab, for hvilket der med føje kan kræves erstatning. Da det måtte være klart for indklagede, at indklagedes beregning var bestemmende for klagerens afgørelse om eventuel overtagelse af samleverens ideelle anpart af ejerlejligheden, og da fejlen ikke kan anses for uvæsentlig, findes klagen at burde tages til følge som nedenfor bestemt, hvorfor
Indklagede bør anerkende at være erstatningsansvarlig vedrørende klagerens tab i anledning af den af indklagede foretagne boligberegning. Ankenævnet har ikke herved taget stilling til størrelsen af klagerens tab. Klagegebyret tilbagebetales klageren.