Modregning ved lovbestemt frigivelse.
| Sagsnummer: | 50 /1997 |
| Dato: | 07-05-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Leif Nielsen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Modregning - pensionskonto
Frigørelseskonto |
| Ledetekst: | Modregning ved lovbestemt frigivelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 16. juni 1989 oprettede klageren i et pengeinstitut, med hvilket indklagede senere er fusioneret, en frigørelseskonto i henhold til § 10 i lov nr. 698 af 17. oktober 1986 (forbrugsrenteafgiftsloven). Klageren indskød 4.699 kr. på kontoen.
I januar 1997 anmodede klageren gennem sit nuværende pengeinstitut indklagede om frigivelse af kontoen.
Indklagede har henvist til, at det ved lov nr. 424 af 1993 om tilbagebetaling af afgift af renter af forbrugslån bestemtes, at indeståendet på frigørelseskonti med fradrag af en statsafgift på 40% skulle udbetales til kontohaverne fra den 2. august 1993. På dette tidspunkt havde indklagede et forfaldent krav på klageren i henhold til en dom af 8. december 1992 på 241.501,54 kr. med tillæg af renter fra 22. september 1992. Provenuet af frigørelseskontoen efter betaling af statsafgift udgjorde 3.508,59 kr., som blev modregnet i indklagedes krav på klageren.
Klageren har den 7. februar 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale frigørelseskontoen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han finder indklagedes modregning er sket med urette.
Indklagede har anført, at indeståendet på frigørelseskontoen pr. den 2. august 1993 var at betragte som en almindelig anfordringskonto, som kontohaveren frit kunne råde over. Indklagede benyttede sig af sin almindelige modregningsadgang, hvorfor klagerens krav om udbetaling ikke bør tages til følge.
Ankenævnets bemærkninger:
I § 3 i lov nr. 424 af 25. juni 1993, der trådte i kraft den 1. juli samme år, bestemtes det, at indeståendet på frigørelseskonti med fradrag af en statsafgift på 40% "udbetales til kontohaverne fra den 2. august 1993". Ankenævnet finder, at det følger af denne bestemmelse, at en frigørelseskonto ikke længere kunne betragtes som pensionskonto, men måtte anses for en almindelig indlånskonto, i hvis indestående pengeinstituttet efter almindelige regler kunne foretage modregning fra og med det i loven fastsatte udbetalingstidspunkt. Det bemærkes herved, at retsplejelovens § 512, stk. 3, som i forbindelse med ordinær frigivelse af indeståendet på en pensionskonto ved bindingsperiodens udløb antages at afskære modregning i en periode på tre måneder efter frigivelsestidspunktet, ikke kan anses for analogt anvendelig i den foreliggende situation.
Da det må lægges til grund, at indklagede havde et større forfaldent tilgodehavende hos klageren, finder Ankenævnet, at den af indklagede foretagne modregning var berettiget.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.