Afgørelse

Indsigelse mod telefonisk henvendelse i maj 2011 vedrørende køb af Pandora-aktier

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod en telefonisk henvendelse fra Nordea Bank i maj 2011 vedrørende køb af Pandora-aktier.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Banks Private Banking afdeling, hvor han blandt andet har en værdipapirportefølje. Pr. den 16. september 2011 havde porteføljen en værdi på ca. 47,5 mio. kr.

Ifølge et internt mødereferat udarbejdet af banken den 3. november 2009 var klagerens investeringsstrategi forsigtig. Klageren ønskede ikke at forøge andelen af aktier i porteføljen. Han ville gerne modtage inspiration til sine investeringer.

Ifølge en aftale af 13. november 2009 om en finansiel plan for en del af porteføljen fravalgte klageren løbende eller periodisk investeringsrådgivning eller opfølgning fra Nordea Private Banking.

Efter det oplyste underskrev klageren den 4. december 2009 en Private Banking Aftale. Banken har fremlagt aftalens side 1. Heraf fremgår blandt andet, at banken måtte ringe klageren op om "Investering (værdipapirinvestering m.m.)".

Den 19. maj 2011 blev klageren ringet op af banken, der anbefalede klageren at købe Pandora-aktier i størrelsesordenen 300 stk. En afskrift af telefonsamtalen er fremlagt under sagen. Det fremgår, at aktien var faldet ca. 16 % i forbindelse med selskabets regnskabsaflæggelse. Købsanbefalingen var begrundet i en formodning om kursstigning. Aktien blev omtalt som en "speku" aktie.

Samme dag gennemførte banken klagerens køb af 2.000 stk. Pandora-aktier til kurs 212,80, svarende til en kursværdi på 425.600 kr.

I midten af september 2011 havde klagerens Pandora-aktier en værdi på 76.160 kr. (kurs 38,08). Klageren henvendte sig til banken med krav om erstatning, hvilket banken afslog.

Parternes påstande

Den 26. september 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal erstatte hans tab på ca. 350.000 kr. på Pandora-aktierne.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at aktiekøbet skete på baggrund af bankens uanmodede telefoniske henvendelse herom.

Henvendelsen var i strid med hans aftaler med banken, idet det heraf fremgik, at han frabad sig investeringsrådgivning, at hans investeringsstrategi var forsigtig, og at han ikke ønskede at investere yderligere i aktier.

På baggrund af telefonopkaldet, som han i udgangspunktet ikke ønskede, følte han sig presset.

Banken ejede indirekte en andel i selskabet og havde således en egen interesse i handlen. Banken har accepteret en bøde fra Finanstilsynet for mangelfuld oplysning om sine økonomiske interesser i selskabet.

Nordea Bank Danmark har anført, at opringningen til klageren om Pandora-aktierne var i overensstemmelse med det aftalte samarbejde, som i praksis betød en løbende dialog om investeringer uden, at klageren betalte herfor.

Klageren ønskede ikke at betale for løbende eller periodisk investeringsrådgivning. Han ville selv forestå investeringerne og modtog i den forbindelse gerne inspiration fra banken. Ifølge Private Banking Aftalen kunne henvendelser til klageren om blandt andet investering ske telefonisk. Klageren har siden haft regelmæssig kontakt med forskellige rådgivere.

Indholdet af telefonsamtalen den 19. maj 2011 viser, at klageren var fuldt opmærksom på den spekulative karakter af investeringen. Det fremgår ikke på nogen måde, at klageren skulle have følt sig presset.

Det af klageren anførte om, at rådgivningen skulle være påvirket af et ønske i banken om at beskytte værdien af en indirekte andel i selskabet er ude af proportioner og bestrides.

I 2010, hvor selskabet blev børsintroduceret, deltog Nordea i udbuddet. Prospektet indeholdt derfor oplysning om, at Nordea havde indirekte ejerskab på 3,9 % før udbuddet og 2,2 % efter. Finanstilsynets anmeldelse af Nordea i sommeren 2011 vedrørte en analyse, som Nordea havde offentliggjort forud for prospektet. Efter Finanstilsynets opfattelse burde analysen have indeholdt oplysningen om Nordeas indirekte ejerandel, fordi der efter reglerne om interne informationsbarrierer ("chinese walls") skulle ske identifikation mellem bankens analyse- og corporate finance afdeling. Banken valgte at vedtage en bøde herfor, men har både før og efterfølgende – via Finansrådet – stillet spørgsmålstegn ved rigtigheden af Finanstilsynets identifikationsteori. Problemstillingen har ingen relevans for klagen.

Ankenævnets bemærkninger

Tre medlemmer – John Mosegaard, Karin Duerlund og Erik Sevaldsen – udtaler:

Af aftalen om Private Banking fremgår, at klageren gav Nordea Bank tilladelse til at rette telefonisk henvendelse vedrørende investering (værdipapirinvestering m.m.).

Vi finder herefter, at bankens henvendelse den 19. maj 2011 ikke var en overtrædelse af forbrugeraftalelovens § 6, stk. 1.

Vi finder ikke, at Nordea Bank begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med aktiekøbet.

Klageren måtte indse, at bankens forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde, og at klageren derfor selv måtte træffe den endelig beslutning og bære risikoen for denne.

Som følge heraf stemmer vi for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Anne Marie Schou Ringive – udtaler:

Uanset om Nordea Bank efter forbrugeraftalelovens § 6, stk. 1, var berettiget til at rette telefonisk henvendelse til klageren den 19. maj 2011 finder vi, at klageren ved først at rejse indsigelse den 14. september 2011 som følge af passivitet har fortabt retten til at rejse indsigelse mod den gennemførte aktiehandel.

Vi stemmer med den begrundelse for, at klageren ikke gives medhold.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.