Tilbagesøgning af fejlagtigt indsat beløb på klagerens konto.
| Sagsnummer: | 206 /2017 |
| Dato: | 05-12-2017 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Michael Reved, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Tilbagesøgning
|
| Ledetekst: | Tilbagesøgning af fejlagtigt indsat beløb på klagerens konto. |
| Indklagede: | Handelsbanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører Handelsbankens tilbagesøgning af et beløb, som ved en fejl blev indsat på klagerens konto.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Handelsbanken, hvor hun havde en konto -732 med et tilhørende kreditmaksimum på 30.000 kr.
I starten af oktober 2016 kom klagerens kredit i overtræk, og banken bad klageren inddække overtrækket. Den 7. oktober 2016 var gælden på kreditten 33.196,27 kr.
Den 12. oktober 2016 indsatte klagerens mand, M, 4.000 kr. på kreditten med posteringsteksten ”Udligning overtræk”, hvorefter gælden på kreditten udgjorde 29.196,27 kr.
I perioden herefter anvendte klageren kreditten inden for det fastsatte kreditmaksimum. Den 1. november 2016 var gælden på kreditten 17.258,63 kr.
Den 2. november 2016 blev der indsat 22.600 kr. på kreditten med posteringsteksten ”Indsat omsætning”, hvorefter der var et positivt indestående på kontoen på 5.161,48 kr.
Banken har oplyst, at beløbet blev indsat kontant i banken af en af bankens erhvervskunder, E. Beløbet udgjorde dagens omsætning i E og blev fejlagtigt indsat på klagerens konto.
E opdagede i foråret 2017, at beløbet manglede på E’s driftskonto og henvendte sig til banken, der ved en nærmere undersøgelse af kassebilaget fra den 2. november 2016 konstaterede, at beløbet fejlagtigt var blevet indsat på klagerens konto.
Banken henvendte sig efterfølgende både telefonisk og skriftligt til klageren med henblik på tilbageførsel af det fejlagtigt indsatte beløb. Banken tilbød i den forbindelse klageren at indgå en afdragsordning vedrørende tilbagebetaling af beløbet.
Klageren afviste at tilbagebetale beløbet.
Banken har under sagens forberedelse fremlagt en udskrift af en intern konto i banken og en anonymiseret udskrift af E’s driftskredit i banken, hvoraf fremgår, at banken den 26. april 2017 godtgjorde E 22.600 kr.
Banken overdrog herefter sagen til sin advokat. Den 9. juni 2017 sendte bankens advokat klageren et brev, hvori han anmodede klageren om at indbetale beløbet inden 10 dage, idet sagen i modsat fald ville blive fortsat ved domstolene.
Parternes påstande
Den 13. juni 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Handelsbanken skal frafalde sit krav om tilbagesøgning af 22.600 kr.
Handelsbanken har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken ikke har udbetalt beløbet til hende.
Banken var ikke forpligtet til at godtgøre E beløbet og må derfor være afskåret fra at kræve beløbet tilbagebetalt fra hende. Banken må i stedet henvises til at kræve beløbet hos E.
Der sker ikke en automatisk fordringsovergang ved, at banken har udbetalt beløbet til en anden. Banken har ikke dokumenteret, at den er indtrådt i kravet mod hende.
Hun var i god tro om, at beløbet tilkom hende og stammede fra M. Grundsætningen om condictio indebiti finder derfor ikke anvendelse.
Kort tid inden indsættelsen af beløbet var hendes kredit overtrukket, og banken bad hende inddække overtrækket. M, der er læge, havde på grund af overtrækket på hendes kredit lovet at indsætte et beløb på kontoen til udligning af den negative saldo. M havde på daværende tidspunkt taget en del ekstra arbejde, som netop skulle udbetales. Da beløbet nogenlunde passede med gælden på kreditten, antog hun, at beløbet stammede fra M. Det viste sig imidlertid, at M den 12. oktober 2016 alene havde indbetalt 4.000 kr. på kontoen, og at han på grund af andre udgifter aldrig fik overført det lovede beløb.
Et beløb i størrelsesordenen 22.600 kr. var ikke usædvanligt i hendes og M’s husholdning. De havde fælles økonomi, og der var tale om en husholdning med hus og dertil hørende lån samt på daværende tidspunkt planlægning af en udbygning af huset for knap 2 mio. kr., tre små børn, to biler og hund m.m. Der var tale om mindre end en månedsløn for hende, og M’s indkomst varierede meget.
Hun opdagede ikke fejlen, idet navnet på afsenderen/indbetaleren af beløbet ikke fremgik og stadig er ukendt for hende. Hun tænkte ikke over posteringsteksten, idet den kunne have et usagligt indhold, f.eks. hvis der var tale om en hilsen eller en vits.
E og/eller banken burde have opdaget fejlen langt tidligere end sket. Banken kontaktede hende først knap et halvt år efter, at fejlen var sket.
Handelsbanken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det er åbenbart, at den har et krav mod klageren. Oprindelig bestod der en formueretlig tvist mellem E og klageren. Da det imidlertid ikke lykkedes banken at få klageren til at tilbagebetale beløbet, valgte banken at tilbagebetale beløbet til E og indtrådte herved i kravet mod klageren.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at indsættelsen af beløbet på klagerens konto beroede på en fejl, og at beløbet således ikke tilkom klageren.
Beløbet blev indsat med posteringsteksten ”Indsat omsætning”. Denne posteringstekst fremgik både af netbanken og kontoudskriften. Teksten adskilte sig væsentligt fra de øvrige posteringstekster på klagerens konto. Klageren måtte på denne baggrund indse, at beløbet ikke var indsat af M, og at der var tale om en fejlpostering.
Klageren var i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser forpligtet til at gennemgå posteringerne på sin konto og burde have henvendt sig til banken herom
Det var ikke sædvanligt, at M overførte større beløb til klagerens konto. I perioden fra juni 2014 til juni 2017 har M alene overført de 4.000 kr. den 12. oktober 2016.
Der har heller ikke været tale om andre løbende overførsler til konto -732 af en størrelsesorden på 22.600 kr. eller mere bortset fra klagerens løn.
Klageren kunne således ikke være i god tro om, at M overførte et skævt beløb på 22.600 kr. på et tidspunkt, hvor kreditten hverken var i overtræk eller trukket op til det aftalte kreditmaksimum.
Banken henvendte sig til klageren og krævede pengene tilbage umiddelbart efter, at E i foråret 2017 opdagede fejlen og henvendte sig til banken herom.
Banken har været i dialog med klageren og har blandt andet tilbudt hende en afdragsordning.
Under henvisning til princippet om condictio indebiti, hvorefter den der har betalt penge, som ikke skyldes, i almindelighed har krav på betaling af det for meget erlagte, er banken berettiget til at kræve beløbet retur.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.
Ankenævnet lægger som anført af banken til grund, at indbetalingen på 22.600 kr. med posteringsteksten ”Indsat omsætning” fra en af bankens erhvervskunder, E, den 2. november 2016 fejlagtigt blev indsat på klagerens konto.
Ankenævnet finder, at klageren vidste eller burde vide, at indsættelsen beroede på en fejl. Ankenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at overtrækket på hendes kredit blev udlignet ved M’s indbetaling af 4.000 kr. den 12. oktober 2016, at klageren bortset fra månedlige lønoverførsler og børne- og ungeydelser ikke har modtaget overførsler i nævneværdigt omfang, og at det fremgår af posteringsteksten, at beløbet vedrører ”Indsat omsætning”.
Klageren får herefter ikke medhold i påstanden om, at banken skal frafalde sit krav om tilbagesøgning af de 22.600 kr.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at Handelsbanken først opdagede fejlen i foråret 2017, hvor banken modtog en henvendelse fra E, som var rette modtager af beløbet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.