Anvendelse af erstatning for personskade m.m.
| Sagsnummer: | 378 /1999 |
| Dato: | 30-12-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Inkasso - øvrige spørgsmål
Udlæg |
| Ledetekst: | Anvendelse af erstatning for personskade m.m. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt et erstatningsbeløb, som klageren fik udbetalt i 1996, er unddraget fra kreditorforfølgning efter retsplejelovens § 513.
Sagens omstændigheder.
Den 5. maj 1997 anlagde indklagede sag mod klageren og dennes ægtefælle med påstand om betaling af 66.420,27 kr., der udgjorde overtræk på to konti.
Ved retsforlig indgået den 20. august 1997 forligtes sagen således, at klageren og dennes ægtefælle inden 14 dage skulle betale det påstævnte beløb med renter 23,75% p.a. fra 1. januar 1997. Inden samme frist skulle klageren og ægtefællen betale sagens omkostninger med 4.400 kr.
Indklagedes advokat A anmodede i oktober 1997 om foretagelse af fogedforretning mod klageren og ægtefællen, og den 13. november 1997 blev der foretaget udlæg i parrets ejendom for 85.725,95 kr.
I januar 1998 anmodede indklagedes advokat A om fornyet fogedforretning med henblik på foretagelse af udlæg i klagerens bil. Den 5. marts 1998 foretoges udlæg i bilen for 21.240 kr.
I forbindelse med udlægsforretningen gav klageren indklagede uigenkaldelig transport bl.a. i klagerens erstatningskrav opstået ved en bilulykke den 6. april 1997, for hvilken skadeforvolders ansvarsforsikringsselskab Topdanmark i maj 1997 havde anerkendt erstatningspligten. Klagerens erstatningskrav vedrørte personskade.
Ved skrivelse af 21. december 1998 meddelte Topdanmark indklagedes advokat A, at man anså klagerens transport for bortfaldet som følge af, at det beløb, Topdanmark skulle udbetale til klageren, vedrørte godtgørelse for varigt mén. Indklagedes advokat protesterede herimod.
Ved skrivelse af 4. januar 1999 anmodede Topdanmark klageren om, at hun og indklagedes advokat blev enige om, til hvem udbetalingen fra selskabet skulle ske.
Ved skrivelse af 27. januar 1999 rettede advokat U på klagerens vegne henvendelse til indklagede og anførte, at klageren i 1992 havde været udsat for en ulykke. Erstatningsbeløbet var i 1996 blevet indsat på klagerens konto hos indklagede, hvorfor han anså beløbet for kreditorbeskyttet. Beløbet var imidlertid anvendt til dækning af klagerens ægtefælles gæld til indklagede. Advokat U anmodede om en redegørelse.
Ved skrivelse af 17. februar 1999 besvarede indklagedes advokat A advokat U's henvendelse. Advokat A bestred, at erstatningsbeløbet var blevet indsat på en særlig konto, idet beløbet var indsat på en allerede eksisterende konto tilhørende klagerens ægtefælle, hvorfor beløbet ikke kunne anses for kreditorbeskyttet.
Under sagen er fremlagt kopi af to checks udstedt til klageren af Codan forsikring på i alt 562.569 kr. Begge checks er endoseret af klageren den 5. februar 1996, og samme dag er indsat 562.569 kr. på klagerens ægtefælles konto. Af fremlagte kontoudtog fremgår, at der fra denne konto den 6. februar 1996 overførtes 280.000 kr. til klageren og ægtefællens budgetkonto, hvis saldo forud var ca. -270.000 kr., og 25.000 kr. til deres checkkonto, hvis saldo forud var ca. -22.000 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 13. september 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at kvittere de tinglyste udlæg i hendes faste ejendom og at tilbagebetale indfrielsen af ægtefællens gæld.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun i sin tid købte en ejendom for erstatningsbeløbet. Hun finder derfor ikke, at indklagede kan foretage udlæg i ejendommen, der må anses for beskyttet efter retsplejelovens § 513.
Hun finder endvidere, at indsætningen af erstatningsbeløbet i februar 1996 på hendes ægtefælles konto er sket uden hendes tilladelse. Indklagede bør derfor tilbagebetale dette beløb. Checkbeløbet skulle indsættes på en konto, hvorfra alene hun selv kunne hæve.
Indklagede har anført, at klageren og hendes ægtefælle den 5. februar 1996 henvendte sig med de to checks fra Codan. Det samlede checkbeløb blev ifølge gensidig aftale mellem klageren og indklagede indsat på ægtefællens konto. Det blev endvidere aftalt, at der herfra skulle overføres i alt 305.000 kr. til inddækning af klagerens og ægtefællens overtræk på budgetkontoen og checkkontoen. Restbeløbet er bl.a. anvendt til ombygning af ægteparrets faste ejendom.
Det er indklagedes opfattelse, at klageren og dennes ægtefælle havde en stram økonomi, hvilket fremgår af de fremlagte kontoudskrifter, herunder budgetkonto. Parrets indtægter var i perioden mindre end udgifterne, og indklagede måtte lægge penge ud til dækning af faste udgifter og leveomkostninger.
Ved retsforliget fra august 1998 erkendte klageren og ægtefællen indklagedes krav på ca. 66.000 kr. Efterfølgende er foretaget udlæg af fogedretten på indklagedes begæring.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at det efter det foreliggende må lægges til grund, at erstatningsbeløbet på 562.569 kr. den 5. februar 1996 med klagerens samtykke blev indsat på ægtefællens konto, og at det ligeledes var med klagerens samtykke, at 305.000 kr. af beløbet blev anvendt til inddækning af overtræk på klagerens og dennes ægtefælles budgetkonto og checkkonto.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet endvidere ikke grundlag for at antage, at klagerens og dennes ægtefælles faste ejendom er unddraget fra kreditorforfølgning i medfør af retsplejelovens § 513. Hertil kommer, at klagerens indsigelse mod udlægget burde have været gjort gældende under fogedforretningen og/eller ved kære af fogedrettens afgørelse.
Efter det anførte kan klagerens påstande ikke tages til følge. Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har taget stilling til, hvorvidt klagerens transport til indklagede i erstatningsbeløbet vedrørende ulykken den 6. april 1997 er gyldig.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.