Spørgsmål om fortolkning af pengeinstituts tilsagn under tidligere klagesag.
| Sagsnummer: | 255 /2005 |
| Dato: | 26-01-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Opfyldelse af afgørelse fra Ankenævnet
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om fortolkning af pengeinstituts tilsagn under tidligere klagesag. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører parternes uenighed om et tilsagn afgivet af indklagede over for klageren under behandlingen af en tidligere sag ved Ankenævnet.
Sagens omstændigheder.
I oktober 1999 købte klageren via indklagede 6.633 aktier i NEG Micon til en kursværdi af 999.924,75 kr. (kurs 150).
Klageren har anført, at aktierne skulle være hans pensionsopsparing. Han fyldte 60 år i april 2004.
Henholdsvis den 10. og 14. marts 2000 købte klageren i alt 3.100 Micon aktier for en samlet anskaffelsessum på 995.569,44 kr. Den 29. marts og 4. april 2000 solgte klageren i alt 3.100 Micon aktier til en samlet kursværdi af 1.100.557,37 kr. Henholdsvis den 25. og den 27. april 2000 købte og solgte klageren 2.800 Micon aktier. Differencen mellem afregningsbeløbene på køb og salg var 3.682 kr.
I december 2000 blev klageren opmærksom på, at aktiehandlerne gennemført i marts/april samme år skattemæssigt set ikke kunne betragtes isoleret, men at de aktier, der var solgt i 2000, ved beregning af avance skulle betragtes som de i oktober 1999 købte aktier. Klageren fremsatte herefter krav om erstatning, idet han anførte, at indklagede ikke havde rådgivet om skattemæssige forhold ved de yderligere køb og salg af Micon aktier i 2000.
Der fandt herefter en korrespondance sted med indklagede, hvor indklagede tilkendegav, at man var indstillet på at betale en godtgørelse for den udløste merskat af avancen.
I oktober 2000 tilbød indklagede klageren et kompensationsbeløb på 189.931 kr. samt et rentefrit lån på 539.280 kr. med forfald den 8. april 2004. Indklagedes tilbud var beregnet på grundlag af, at klageren ved de gennemførte salg i marts og april 2000 havde realiseret en skattepligtig avance på 1.215.351 kr. Avancen ved handlerne i marts og april 2000, hvis købskurserne fra 2000 blev lagt til grund, var på 98.108 kr. Skatten af meravancen på 1.117.243 kr. udgjorde 670.346 kr. Fra dette beløb var fradraget den skat på 480.415 kr., som et salg efter en ejertid på 3 år ville have udløst. Det tilbudte beløb 189.931 kr. var således forskellen mellem 670.346 kr. og 480.415 kr. Lånebeløbet på 539.280 kr. udgjorde forskellen mellem den faktiske udløste skat på i alt 729.211 kr. og kompensationsbeløbet på 189.931 kr.
Klageren accepterede ikke indklagedes tilbud, idet han fandt, at indklagede burde betale 248.797 kr., og at det rentefri lån burde være på 480.414 kr. Indklagede afviste at ændre sit tilbud.
Klageren indbragte i december 2001 sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 729.211,42 kr.
Indklagede nedlagde påstand om frifindelse mod betaling af 189.931 kr. samt mod at tilbyde et rentefrit lån på 539.280 kr. med forfald den 8. april 2004.
Under sagen anførte klageren, at hans tab udgjorde 729.211 kr. Hvis kursudviklingen blev meget negativ, ville hans tab være større.
Indklagede anførte, at klageren ved indklagedes tilbud ville blive fuldt ud kompenseret for sit tab ved merskatten. Klagerens anbringende om, at han, hvis kursen var lav, når han skulle sælge, da havde betalt skat af en avance, han ikke havde opnået, var ikke korrekt, da klageren faktisk havde opnået den avance, der blev beskattet. Skulle kurstabet mod forventning være større end kursgevinsten, var indklagede indstillet på at modregne i lånet den del af kurstabet, som ikke kunne modregnes i kursgevinsten.
Den 2. juli 2002 afsagde Ankenævnet kendelse i sagen (432/2001). Af kendelsen fremgår:
"Ankenævnet finder, at indklagede ved at betale klageren 189.931 kr. samt yde ham et rentefrit lån på 539.280 kr. med forfald den 8. april 2004 vil have kompenseret klageren fuldt ud for det tab, han må anses for at have lidt ved, at indklagede ikke orienterede ham om, at hans køb og salg af NEG Micon aktier i 2000 skattemæssigt ikke ville blive betragtet isoleret, idet avancen ved salgene skulle beregnes i forhold til købskursen for klagerens først - i oktober 1999 - erhvervede Micon aktier. Beløbet på 189.931 kr. findes at burde forrentes som nedenfor anført. Det bemærkes, at indklagede under sagen har givet tilsagn om, at såfremt kurstabet ved salg den 8. april 2004 er større end kursgevinsten, er indklagede indstillet på at modregne i lånet den del af kurstabet, som ikke kan modregnes i kursgevinsten.
…
Som følge heraf
bestemmes:
Indklagede skal inden 4 uger til klageren betale 189.931 kr. med renter efter renteloven fra den 3. december 2001 samt tilbyde klageren et rentefrit lån på 539.280 kr. med forfald den 8. april 2004."
I foråret 2004 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende spørgsmålet om salg af aktierne i NEG Micon, som nu var ombyttede til Vestas aktier i forholdet 1:1. Klageren forespurgte, hvilken dato der skulle lægges til grund for et salg, idet den 8. april 2004 var en helligdag. Han anførte, at han på grund af den aktuelle kurs ikke var interesseret i at sælge aktierne. Han fandt, at indklagede som følge af det lave kursniveau skulle betale ham en erstatning, der oversteg det rentefri lån på 539.280 kr.
Ved skrivelse af 2. april 2004 bekræftede indklagede over for klageren en telefonisk aftale om, at beregningen af tab/gevinst på aktierne skulle tage udgangspunkt i "Alle handler gns. kurs" for Vestas aktien på Københavns Fondsbørs den 7. april 2004, og at det ikke var nødvendigt for klageren at sælge aktierne for at opgøre tabet. Ved skrivelse af 14. samme måned meddelte indklagede, at man havde nedskrevet det rentefri lån med 197.481,07 kr. Beløbet var beregnet således:
"Det aktuelle tab kan opgøres således: | ||
10.3.00 købt 1500 stk. NegMicon à kurs 329,50 incl. kurtage | DKK | 496.103,44 |
14.3.00 købt 1600 stk. NegMicon à kurs 311,00 incl. kurtage | DKK | 499.466,00 |
25.4.00 købt 2800 stk. NegMicon à kurs 356,00 incl. kurtage | DKK | 1.000,538,00 |
Købsprovenu i alt | DKK | 1.996.107,44 |
Værdi opgjort jf. aftale af 2. april 20045900 stk. à 98,86 | DKK | 583.274,00 |
Tab | DKK | 1.412.833,44 |
Tidligere realiseret gevinst: | ||
27.4.00 solgt 2800 stk. NegMicon à kurs 360 incl. kurtage | DKK | 1.004.220,00 |
04.4.00 solgt 2100 stk. NegMicon à kurs 357 incl. kurtage | DKK | 746.888,62 |
29.3.00 solgt 1000 stk. NegMicon à kurs 355 incl. kurtage | DKK | 353.668,75 |
Salgsprovenu i alt | DKK | 2.104.777,37 |
Anskaffelsesprovenu 5900/6633 af DKK 999.924,75 (11.10.99 købt 6633 stk. NegMicon à kurs 150) | DKK | 889.425,00 |
Tidligere realiseret gevinst | DKK | 1.215.352,37" |
I september 2004 rettede klageren henvendelse til indklagede med krav om, at det rentefri lån blev nedskrevet til 0 kr., idet det tab, som klageren havde lidt, skattemæssigt ikke kunne modregnes i den gevinst på 1.215.352,37 kr., som tidligere var blevet beskattet med 729.211 kr. Indklagede afviste kravet.
Parternes påstande.
Klageren har den 26. september 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet på 539.280 kr. skal anses for indfriet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det i hele sagsforløbet har været hans holdning, at han skulle holdes skadesløs efter skat.
Indklagede har tidligere tilbudt, at skulle kurstabet mod forventning være større end kursgevinsten, ville man være indstillet på at modregne i lånet den del af kurstabet, der ikke kunne modregnes i kursgevinsten. Det har ikke tidligere været nævnt, at det kun var merskatten mellem kapitalindkomstskat og aktieindkomstskat, som indklagede ville godtgøre.
Han bestrider, at han skulle have tilkendegivet, at han selv ville betale aktieindkomstskatten af den realiserede kursgevinst. En eventuel aktieindkomstskat skulle selvfølgelig betales, hvis der på salgstidspunktet planlagt til den 8. april 2004 var en kursgevinst. Dette ændrer imidlertid ikke på, at der er betalt skat af en fiktiv gevinst på 1.117.243 kr.
Han bestrider, at hans fortolkning af Ankenævnets kendelse vil medføre, at han realiserer en skattefri kursgevinst på 1.215.352,37 kr. Beløbet er 1.117.342 kr., da der er sket modregning af 98.108 kr., som var aktieavance på den fortjeneste, som reelt blev opnået.
Hans tab er højere end beløbet på 729.211 kr., idet han var nødsaget til at hæve pengene på en kassekredit i hans virksomhedsskatteordning. Dette udløste et arbejdsmarkedsbidrag på 58.336 kr., som indklagede også bør godtgøre.
Indklagede har anført, at man i hele sagsforløbet har tilkendegivet at ville kompensere for den merskat, klageren kom til at betale, fordi han ikke havde modtaget skatterådgivning om first in - first out princippet. Derfor tilbød man at betale den merskat, som den manglende rådgivning medførte. Man har aldrig tilkendegivet at ville betale al klagerens skat, så han kunne modtage den fulde kursgevinst skattefrit.
Herved bemærkes, at selv ved en korrekt skatterådgivning vil klageren efter tre års ejertid skulle betale aktieindkomstskat af kursgevinsten med henholdsvis 28/43 %. Opnår klageren medhold i klagen, vil han blive stillet bedre, end de gældende skatteregler berettiger ham til.
Det bestrides, at klageren er blevet beskattet af en fiktiv kursgevinst. Skattelovgivningen bygger ikke på beskatning af fiktive kursgevinster, men på beskatning af realiserede gevinster. Klageren realiserede en kursgevinst, som han opnåede ved at sælge aktier i NEG Micon og opgjort efter first in - first out princippet. At indklagede i sin rådgivning ikke informerede klageren om denne omkostningsmetode, gør ikke opgørelsesmetoden ukorrekt.
Klageren kan ikke påberåbe sig, at first in - first out princippet fejlagtigt er blevet anvendt, og det er samtidig en kendsgerning, at skattebetalingen af den realiserede kursgevinst udgjorde 729.211 kr.
Indholdet i indklagedes tilsagn skal forstås som en ekstra reguleringsadgang for det tilfælde, at det oprindelige kompensationstilbud efterfølgende skulle vise sig at være utilstrækkeligt. Det har aldrig været tanken at stille klageren bedre, end han ville have været selv ved en korrekt skattemæssig rådgivning.
En afledt konsekvens af first in - first out beregningen af den realiserede kursgevinst er i øvrigt, at klagerens anskaffelsesværdi på restbeholdningen af aktierne er højere, end på de solgte aktier. Klagerens fremtidige skattemæssige situation er således utilsigtet blevet forbedret af den manglende skatterådgivning, eftersom en eventuelt fremtidig kursgevinst skal beregnes i forhold til den nu højere anskaffelsessum på restbeholdningen af aktierne.
Med hensyn til det rentefri lån bemærkes, at klageren ikke har tilbagebetalt dette. Indklagede accepterer imidlertid, at tilbagebetalingen af hovedstolen med renteberegning fra den 8. april 2004 og til betaling finder sted afventer Ankenævnets afgørelse i nærværende sag.
At klageren valgte at betale skatten med midler fra en kassekredit under virksomhedsskatteordning kan ikke komme indklagede til skade. Indklagede havde tidligere i forløbet givet klageren tilsagn om såvel en økonomisk kompensation samt et rentefrit lån til betaling af skatten. Det var klagerens/klagerens revisors valg at betale skatten som sket.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved kendelsen i sag 432/2001 fandt Ankenævnet, at indklagede ved at betale klageren 189.931 kr. samt yde klageren et rentefrit lån på 539.280 kr. med forfald den 8. april 2004 havde kompenseret klageren fuldt ud for det tab, han havde lidt ved den af indklagede begåede fejl. Ankenævnet tilføjede, at indklagede under sagen havde givet tilsagn om, at såfremt kurstabet ved salg den 8. april 2004 var større end kursgevinsten, ville indklagede være indstillet på at modregne i lånet den del af kurstabet, som ikke kan modregnes i kursgevinsten. Ankenævnet finder, at den yderligere kompensation, som indklagede nu har ydet klageren ved at nedskrive lånet med 197.481,07 kr., er i overensstemmelse med dette tilsagn.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.