Krav om ophævelse af delvist lånefinansierede investeringer i investeringsbeviser, henholdsvis obligationer med sikkerhed i AAA-ratede obligationer og derivat på råvarer.
| Sagsnummer: | 17 /2008 |
| Dato: | 26-06-2008 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Dørsalgsloven
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering |
| Ledetekst: | Krav om ophævelse af delvist lånefinansierede investeringer i investeringsbeviser, henholdsvis obligationer med sikkerhed i AAA-ratede obligationer og derivat på råvarer. |
| Indklagede: | Amagerbanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens krav om ophævelse af to gearede investeringer foretaget via Amagerbanken.
Sagens omstændigheder.
Den 27. november 2005 underskrev klageren en kreditaftale, hvorefter Amagerbanken ydede ham en kredit på 262.700 kr. til en rente for tiden 3,887 %. Kreditten skulle indfries den 1. december 2008. Under særlige betingelser var anført, at kreditten alene kunne anvendes til køb af værdipapirer. Til sikkerhed for kreditten opnåede banken pant i de til enhver tid beroende effekter i et angivet sikkerhedsdepot. Af et af klageren underskrevet tillæg til kreditaftalen fremgår bl.a.:
" - | lånepakken omfattende kreditaftalen og nærværende tillæg har en løbetid på 3 år. Med mindre der inden udgangen af aftaleperioden træffes anden aftale mellem kunden og Amagerbanken, er Amagerbanken bemyndiget til at sælge værdipapirerne ved aftalens ophør, og anvende salgsprovenuet - fratrukket indfrielsesomkostninger - til indfrielse af kreditten. Såfremt dette provenu ikke er tilstrækkeligt til at indfri kreditten, er kunden forpligtet til at indbetale restgælden til banken, |
at værdipapirerne ikke kan sælges i aftaleperioden uden forudgående aftale med banken, og at kreditten alene kan anvendes til køb af værdipapirer defineret i lånepakken, | |
at banken til enhver tid er berettiget, men ikke forpligtet til at sælge værdipapirerne, såfremt kursen på værdipapirerne falder med 20 % eller mere i forhold til købskursen. Banken er ikke forpligtet til at kontakte kunden forud for et evt. salg af værdipapirerne, |
…
Kundens forhold
Kunden har oplyst.
at kunden ønsker at foretage en investering for delvist lånte midler, således at det optagne lån sammen med kundens kontante midler kr. 50.000,00, samlet finansierer en investering på kr. 300.000,00,
at kundens investeringshorisont er mindst 3 år,
at kunden er indforstået med risikoen for tab i forbindelse med lånefinansieret investering,
at kunden økonomisk har råd til at bære et tab, og at kunden sammen med Amagerbanken har drøftet kundens mulighed for at bære de eventuelle tab, som er forbundet med investeringen, herunder at kunden har økonomisk mulighed for at betale en eventuel restgæld, hvis værdipapirerne ved aftalens ophør ikke kan sælges til en kurs som overstiger gælden."
Amagerbanken har fremlagt et af klageren underskrevet papir vedrørende "Lånepakke Højrente Lokalvaluta", hvoraf fremgår:
"Antal år | 3 | ||||
Du kommer med | 50.000 | ||||
Du låner | 250.000 | ||||
Samlet investeringsbeløb | 300.000 | ||||
Rente p.a. før skat (renter betales ved tilskrivning) | 4,00% | ||||
Skat på kapitalindkomst | 59,00% | ||||
Skat på aktieavancer (over 3 år = aktieindkomst 28/43) | 28,00% | ||||
Andel i aktier | 35,00% | ||||
Andel i obligationer | 65,00% | ||||
… | |||||
[Beregningseksempler] … | |||||
Resultatet af de foretagne beregninger er ikke udtryk for eksakte værdier. Beregningerne er baseret på en række forudsætninger om den fremtidige udvikling i afkast, renteniveau og beskatning. De nævnte faktorer kan udvikle sig væsentligt forskelligt end forudsat, ligesom historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige afkast. Beregningseksemplet kan således alene give et indtryk af en mulig afkastudvikling og kan hverken træde i stedet for investors egen vurdering af, hvordan der bør disponeres eller afløse en rådgivning, der tager højde for investors individuelle forhold, herunder evnen til at bære tab. | |||||
Opsummering: | |||||
Du kommer med | 50.000 | ||||
Du låner | 250.000 | ||||
Investeringen fordeles: | |||||
Andel | Ca. beløb | ||||
BankInvest Højrentelande lokalvaluta | 40% | 120.000 | |||
SparInvest Value aktier | 25% | 75.000 | |||
BankInvest Virksomhedsobligationer | 25% | 75.000 | |||
BankInvest Japan | 10% | 30.000 | " | ||
Af papiret fremgik en tabel med beregninger af et forventet afkast ved forskellig procentvise ændringer i porteføljens kursværdi; resultatet var vist med og uden gearing samt før og efter skat. Det fremgik af eksemplerne, at resultatet kunne blive negativt.
Af afregningsnotaer af 24. november 2005 fremgår, at klageren gennem Amagerbanken købte følgende værdipapirer:
Kursværdi | ||
1.170 investeringsbeviser i BankInvest II Højrentelande Lokalvaluta | 119.925 kr. | |
188 investeringsbeviser i SparInvest Value aktier | 74.692 kr. | |
735 investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer | 74.529 kr. | |
330 investeringsbeviser i BankInvest I Japanske aktier | 29.634 kr. |
Den 21. marts 2006 underskrev klageren en kreditaftale, hvorefter Amagerbanken ydede en kredit på 500.000 kr. til rente for tiden 4,572 %. Under særlige betingelser fremgik, at kreditten alene kunne anvendes til køb af værdipapirer. Banken opnåede sikkerhed i klagerens sikkerhedsdepot. Af et af klageren underskrevet tillæg til aftalen fremgår bl.a.:
" - | lånepakken omfattende kreditaftalen og nærværende tillæg har en løbetid på 7 år. Med mindre der inden udgangen af aftaleperioden træffes anden aftale mellem kunden og Amagerbanken, er Amagerbanken bemyndiget til at sælge værdipapirerne ved aftalens ophør, og anvende salgsprovenuet - fratrukket indfrielsesomkostninger - til indfrielse af kreditten. Såfremt dette provenu ikke er tilstrækkeligt til at indfri kreditten, er kunden forpligtet til at indbetale restgælden til banken, |
at værdipapirerne ikke kan sælges i aftaleperioden uden forudgående aftale med banken, og at kreditten alene kan anvendes til køb af værdipapirer defineret i lånepakken, | |
at banken til enhver tid er berettiget, men ikke forpligtet til at sælge værdipapirerne, såfremt kursen på værdipapirerne falder med 20 % eller mere i forhold til købskursen. Banken er ikke forpligtet til at kontakte kunden forud for et evt. salg af værdipapirerne, |
…
Kundens forhold
Kunden har oplyst.
at kunden ønsker at foretage en investering for delvist lånte midler, således at det optagne lån sammen med kundens kontante midler kr. 100000, samlet finansierer en investering på kr. 600000,
at kundens investeringshorisont er mindst 7 år,
at kunden er indforstået med risikoen for tab i forbindelse med lånefinansieret investering. Kopi af regneark, som viser risikoen, er udleveret til kunden.
at kunden økonomisk har råd til at bære et tab, og at kunden sammen med Amagerbanken har drøftet kundens mulighed for at bære de eventuelle tab, som er forbundet med investeringen, herunder at kunden har økonomisk mulighed for at betale en eventuel restgæld, hvis værdipapirerne ved aftalens ophør ikke kan sælges til en kurs som overstiger gælden."
I det tilknyttede regneark ("Forudsætninger"), der er underskrevet af klageren, er forudsætningerne for lånepakken angivet. Der fremgår forskellige afkastgrader afhængig af slutkursen på obligationen og af, om investeringen alene blev finansieret ved en egenkapital på 100.000 kr. eller desuden ved et lån på 500.000 kr. Det fremgik, at afkastet af en gearet investering ville blive -137 % ved en slutkurs på obligationerne på 100.
Den 18. april 2006 afregnede banken klagerens tegning af nominelt 571.400 kr. obligationer til kurs 105 i 0 % Plus Råvarer 2006/2013.
Prospektet vedrørende obligationslån 2006/2013 PLUS Råvarer er fremlagt under sagen.
Ved mail af 16. november 2007 rettede en tredjemand på klagerens vegne henvendelse til Amagerbanken vedrørende investeringen foretaget i april 2006. Af mailen fremgår:
"Den nævnte investering på 500.000 kr. er foretaget over tlf. og uden rådgivning af nogen art.
Der er ikke afdækket risiko profil og dermed var der ikke kendskab til om denne investeringsform passede for ovennævnte.
Der er ej heller oplyst at investering kunne give et negativt afkast enten i form af kurstab (kurs 100) eller pga. manglende dækning for renteudgiften i de følgende år.
Der er her tale om en form for investering som ikke med den nuværende kendte mifid, ville være blevet solgt til ovennævnte og der må derfor være tale om "kanonsalg" frem for god rådgivning over for kunderne.
Dette skal desuden ses i lyset af god skik -reglerne og derfor ønskes beregning på at denne handel går tilbage som om at handlen aldrig var sket."
Amagerbanken besvarede henvendelsen ved brev af 11. december 2007, hvor banken meddelte, at det ikke var muligt at lade købet af papirerne gå tilbage. Banken henviste til, at inden banken havde kontaktet klageren, havde man vurderet, at hans økonomi ville være i stand til at bære de økonomiske risici forbundet med en investering, samt at han bl.a. på baggrund af sin investering, drøftelser og rådgivning om produktet havde en tilfredsstillende forståelse af investeringens karakter. Banken henviste endvidere til tillægget til låneaftalen af 21. marts 2006, ligesom klageren først reagerede 1½ år efter, at investeringen havde fundet sted.
Af en kundeaftale underskrevet af klageren den 27. november 2005 fremgår bl.a.:
"Jeg er indforstået med, at Amagerbanken kan kontakte mig angående følgende afkrydsede produkter:
Produkt | pr. tlf. | pr. e-mail | pr. brev |
Alt har interesse | X | X | X |
Følgende produkter har interesse: | |||
Indlån | |||
Udlån | |||
Forsikring | |||
Pension | |||
Investering | |||
Betalingsformidling | |||
Homebanking" |
Parternes påstande.
Klageren har den 16. januar 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at "begge handler går tilbage, som om de aldrig var foretaget".
Amagerbanken har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han hele tiden var klar over, at kursen kunne falde på de købte papirer, men aldrig til under kurs 100. Han fik at vide, at der intet tab kunne være.
På et møde i efteråret 2007 oplyste banken imidlertid, at han ikke kun kunne tabe på kursen, men ikke skulle regne med at få dækket renteudgifter på kreditterne. Dette var nyt for ham.
Han er aldrig blevet forespurgt om, hvor risikovillig han er/var. Det fremgår, at banken har foretaget en vurdering af hans økonomi, men man har aldrig spurgt ham omkring hans vilje til at løbe en risiko på investeringerne. Banken har haft meget travlt med at overbevise ham om, at der næsten ikke var nogen risici. Først i efteråret 2007 blev der lavet en investeringsprofil i forbindelse med, at han klagede over produktet.
Uanset, at banken nu oplyser, at man havde instrueret sine medarbejdere om produktet Plus Råvarer 2006, har han ikke fået disse oplysninger. Han fik kun de oplysninger, der fremgår af de af ham underskrevne dokumenter.
Råvarerobligationen blev solgt over telefonen, hvilket han anser for et brud på forbudet mod telefonsalg.
Det forhold, at den pågældende medarbejder, som solgte Råvarerobligationen, ikke længere er ansat i banken, kan ikke fritage banken for et ansvar.
Amagerbanken har haft sin interesse for egne salgstal frem for god kunderådgivning.
Amagerbanken har anført, at ud over de to investeringer, som klagen angår, foretog klageren i november 2004 en gearet investering, hvor han lånte 81.750 kr. og selv indskød 8.175 kr. Det samlede beløb blev investeret i BankInvest Plus 5 Obligation Vækst Index 2009. Klageren afhændede papirerne i september 2006 og opnåede et afkast på ca. 27.000 kr. svarende til en forrentning på over 300 %.
Med hensyn til investeringen foretaget i november 2005 er det umuligt at vurdere, om klageren vil lide tab eller opnå en gevinst, da dette afhænger af, hvornår han vælger at afhænde investeringsbeviserne.
Det kan ikke komme som en overraskelse for klageren, at kursen på investeringsbeviserne kan komme under 100. Herved bemærkes, at klageren købte beviserne i BankInvest I Japanske Aktier til kurs 89,8.
I forbindelse med investeringen fik klageren udleveret et papir om lånepakken, der viste mulighederne for tab og gevinst afhængig af udviklingen i de investerede investeringsbeviser.
I forbindelse med den tredje investering foretaget i april 2006 i Plus Råvarer 2013 fik klageren udleveret et papir om forudsætningerne. Heraf fremgår, at afhængig af slutkursen på obligationen kan klagerens afkast svinge mellem 182,95´6 % og minus 137,51 %. Sidstnævnte negative afkast svarer til, at obligationen indfries til minimumskursen 100; det negative afkast er klagerens renteudgifter på lånet samt kurstabet på 5 point til set i forhold til tegningskursen 105.
Klageren var bekendt med, at der bestod en risiko for, at renteudgifterne for lånet ikke blev dækket.
Den omhandlede obligation kan, hvis den holdes til i udløb i 2013, indløses til kurs 100, hvilket fremgår af arket om forudsætninger for aftalen. Indtil da er der mulighed for, at kursen kan komme under 100, hvilket ligeledes fremgår af forudsætningerne.
Bankens rådgivere blev bl.a. via power-point præsentationer instrueret om indholdet af produktet. Materialet skulle anvendes af rådgivere ved salg af produktet til kunder.
Det kan hverken be- eller afkræftes, at salget af produktet til klageren er sket pr. telefon, idet den pågældende medarbejder ikke længere er ansat. Uanset dette er det bankens vurdering, at klageren er fyldestgørende orienteret om det nærmere indhold af produktet. Klageren har givet samtykke til, at banken kan kontakte klageren telefonisk om alle former for produkter. Lov om visse forbrugeraftaler er således ikke overtrådt.
Klageren kan ikke hæve købet, da der ikke er væsentlige mangler ved bankens rådgivning, ligesom klageren ikke har reklameret rettidigt. Klageren var bekendt med, at der bestod en risiko for, at renterne af de lånte midlet samlet set kunne medføre et negativt afkast af gearede investeringer.
For så vidt angår det møde, der blev afholdt i efteråret 2007, kan klagerens udlægning af det på mødet passerede eller oplyste ikke bekræftes.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved begge gearede investeringer underskrev klageren dels et tillæg til kreditaftalen, hvoraf det fremgik, at han var indforstået med risikoen for tab og havde råd til at bære et tab, dels et papir med afkastberegninger under forskellige forudsætninger, hvoraf det fremgik, at der kunne blive tale om et væsentligt tab. På denne baggrund finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at klageren ikke i fornødent omfang er blevet rådgivet om risikoen for tab.
Klageren har anført, at investeringen i foråret 2006 kom i stand efter en telefonisk henvendelse fra Amagerbanken. Klageren havde imidlertid i november 2005 underskrevet en kundeaftale, hvoraf det fremgik, at han var indforstået med, at banken kunne kontakte ham telefonisk. I aftalen kunne kunden afkrydse de produkter, angående hvilke telefoniske henvendelser kunne ske, herunder "investering", men klageren havde afkrydset i rubrikken "Alt har interesse". Under disse omstændigheder foreligger der efter Ankenævnets opfattelse ikke en uanmodet telefonisk henvendelse i strid med § 6 i lov om visse forbrugeraftaler.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.