Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tilbagesøgningskrav for en betaling, der blev gennemført, efter at kundeforhold var ophørt. Krav fra klageren om udstedelse af kvittering.

Sagsnummer: 294 /2006
Dato: 29-03-2007
Ankenævn: John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen
Klageemne: Tilbagesøgning
Ledetekst: Tilbagesøgningskrav for en betaling, der blev gennemført, efter at kundeforhold var ophørt. Krav fra klageren om udstedelse af kvittering.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører indklagedes tilbagesøgningskrav for en betaling, der blev gennemført, efter at klagerens engagement var ophørt, og klagerens krav om en kvittering for betalingen.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der driver en enkeltmandsvirksomhed, oprettede i 2004 en konto i indklagedes Tårnby afdeling til brug for virksomheden. I tilknytning til kontoforholdet blev klageren tilmeldt Leverandørservice, som er et PBS-system til gennemførelse af betalinger mellem virksomheder.

I 2005 afviklede klageren kontoforholdet. Indklagede undlod i den forbindelse at afmelde Leverandørservice.

Den 14. juni 2006 oprettede klageren en indlånskonto i indklagedes Sundby afdeling.

I august 2006 betalte klageren via Internettet et momsbeløb på 43.739 kr. til SKAT. Ved indtastningen i forbindelse hermed kom klageren utilsigtet til at vælge betaling via Leverandørservice. Klageren rettede henvendelse til SKAT om fejlindtastningen og fik derpå gennemført betalingen via sin Netbank. Betalingen blev imidlertid også gennemført via Leverandørservice.

SKAT, der modtog klagerens momsbetaling to gange, returnerede den ene betaling (43.739 kr.) til klageren.

Ved skrivelse af 13. september 2006 informerede indklagede klageren om, at momsbetalingen på 43.739 kr. var blevet betalt via Leverandørservice, og at beløbet på grund af ophøret af klagerens hidtidige konto var blevet hævet på Tårnby afdelings interne konto. Klageren blev anmodet om hurtigst muligt at indsætte beløbet på en nærmere angivet konto.

Klageren afviste indklagedes anmodning med henvisning til, at indklagede havde gennemført en betaling, som hun hverken havde godkendt eller modtaget kvittering for.

Der blev efterfølgende korresponderet om sagen mellem parterne.

Den 31. oktober 2006 hævede indklagede 43.739 kr. på klagerens konto i Sundby afdeling. Kontoen udviste herefter et overtræk på samme beløb. Klageren protesterede mod hævningen. Om baggrunden for hævningen har indklagede anført, at klageren ikke ønskede at indbetale det skyldige momsbeløb til en intern konto hos indklagede. For at imødekomme klageren blev det omtvistede beløb bogført på klagerens konto i Sundby afdelingen således, at klageren kunne udligne saldoen på et kontonummer, som hun kendte.

Ved skrivelse af 28. november 2006 gentog indklagede sin betalingsanmodning og meddelte, at der ville påløbe renter af det skyldige beløb, medmindre betaling skete inden 30 dage, jf. rentelovens § 5.

Klageren rettede henvendelse til Finanstilsynet, som anmodede indklagede om en redegørelse for nedlæggelse af konti. Ved skrivelse af 30. november 2006 til klageren meddelte Finanstilsynet, at tilsynet havde vurderet, at der var sket fejl på både klagerens og indklagedes side, og at indklagede ikke havde en generel praksis, der var i strid med § 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Tilsynet havde noteret sig, at indklagede ville tilrette sine forretningsgange med henblik på at sikre en korrekt afmelding af Leverandøraftale til PBS.

Ved skrivelse af 6. december 2006 gjorde klageren fortsat indsigelse imod indklagedes krav. Klageren anførte bl.a.:

"…

Det er nu tredje gang jeg anmoder jer om en kvittering på den overførsel I har foretaget. Jeg har intet modtaget fra [indklagede] omkring den overførsel. Normalt modtager man en form for kvittering, indeholdende beløb, dato og modtager. Jeg har intet modtaget fra banken som dokumenterer den overførsel, der er foretaget. Så jeg har et bevis for betalingen til told og skat.

Jeg har hverken modtaget en PBS meddelelse eller et bilag som dokumenter overførslen.

…"

Indklagede henviste klageren til at hente en kvittering på SKAT' hjemmeside, hvilket indklagede var afskåret fra. Indklagede ville endvidere sende en kvittering, når klageren havde betalt beløbet.

Klageren meddelte, at hun ikke via SKAT havde adgang til den ønskede kvittering, idet den omstridte betaling var trukket på indklagedes interne konto. Klageren oplyste endvidere, at en medarbejder hos indklagede havde fortalt, at der ikke havde været tale om en PBS-overførsel, men at betalingen var foretaget manuelt af indklagede. En PBS-betaling kunne ikke gennemføres, når der ikke var nogen konto at trække betalingen på.

Ved skrivelse af 18. december 2006 sendte SKAT dokumentation for de to modtagne betalinger på hver 43.739 kr., hvoraf den ene var blevet udbetalt, og den anden var anvendt til dækning af moms i første halvår af 2006.

Parternes påstande.

Den 13. december 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal udstede en kvittering for betalingsoverførslen til SKAT.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede bør udstede en kvittering på overførslen til SKAT, således at hun har et bilag til sit regnskab over for myndighederne. Kvitteringen bør indeholde oplysninger om dato, konto, afsender, modtager og beløb. Hun bør ikke været forpligtet til at tilbagebetale en overførsel, som hun ikke har kvittering på.

Dokumentationen fra SKAT viser ikke, hvor pengene kommer fra, herunder på hvilken konto beløbet er hævet.

Indklagede har gennemført betalingen fra sin egen konto, uden at hun havde konto i banken, uden prokura, og uden at hun havde en kreditaftale med indklagede. Hun mener derfor ikke, at indklagede har noget krav mod hende.

Det er ikke normal procedure at gennemføre overførsler for personer, som ikke har et kundeforhold, og det bør ikke være muligt i fremtiden. Indklagede bør overholde nogle retningslinjer, der sikrer, at der ikke sker transaktioner, efter at kontoforhold er ophørt.

Indklagede har uberettiget hævet beløbet på hendes konto i Sundby afdeling. Den pågældende konto blev oprettet og lukket igen i 2006. Der var ikke tilknyttet nogen kredit, og hun har aldrig benyttet kontoen.

Klagen bør ikke afvises som erhvervsmæssig. Hendes virksomhed er privatejet og registreret under hendes CPR-nr. Kontoen hos indklagede var en privatkonto.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren er erhvervsdrivende, og at sagen vedrører afregning af moms ved hjælp af Leverandørservice, der kun udbydes til erhvervsvirksomheder.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren i kraft af indklagedes betaling af momsen har opnået en berigelse, som hun må fralægge sig. Der foreligger klar dokumentation for kravets eksistens, jf. navnlig den redegørelse og dokumentation, som klageren har modtaget fra SKAT.

Det kan ikke pålægges indklagede at fremskaffe en yderligere kvittering, særligt når adgangen hertil er forbeholdt klageren som anvist i SKAT' systemvejledning.

Klagerens krav om, at indklagede skal udstede en kvittering for betalingen af hendes moms savner mening, idet betalingsmodtageren er SKAT. Det, som klageren skal bruge til sin bogføring, er en kvittering udstedt af SKAT.

SKAT' seneste skrivelse af 18. december 2006 indeholder i sig selv den fornødne kvittering for, at momsen er blevet betalt.

De renter, der er blevet debiteret på kontoen i Sundby afdeling, vil blive tilbageført, idet indklagedes tilgodehavende forrentes efter renteloven i overensstemmelse med påkravet af 28. november 2006.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.

Ifølge den fremlagte skrivelse af 18. december 2006 fra SKAT har klageren modtaget dokumentation for sin betaling af moms på 43.739 kr. for første halvår af 2006.

Det fremgår endvidere, at en overskydende betaling af samme beløb er blevet returneret til klageren, hvilket klageren heller ikke har bestridt.

Det må lægges til grund, at den overskydende betaling blev foretaget af indklagede, og at klageren ved SKAT' tilbagebetaling således har opnået en ugrundet berigelse på 43.739 kr. på indklagede bekostning.

Ankenævnet finder ikke, at klageren kan betinge sin indfrielse af indklagedes berigelseskrav mod hende af, at indklagede fremkommer med nærmere dokumentation for den fejlagtige overførsel, herunder oplysninger om den interne konto hos indklagede, hvorpå beløbet blev trukket.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.