Afgørelse

Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med udbetaling af arbejdsskadeerstatning og boligkøb

Indledning

Sagen vedrører bankens rådgivning i forbindelse med klagerens udbetaling af arbejdsskadeerstatning, placering af pensionsmidler og boligkøb.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1950, er kunde i Nordea Bank Danmark.

I januar 2010 blev klageren tilkendt førtidspension.

Den 12. juli 2010 blev klagerens erhvervsevnetab efter en arbejdsskade fastsat til 75 %. Hun fik tilkendt en arbejdsskadeerstatning på et månedligt beløb på ca. 22.500 kr.

Den 21. juli 2010 udarbejdede banken en rådighedsberegning i forbindelse med et lånebevis på 2.375.000 kr. med henblik på klagerens påtænkte boligkøb.

Den 28. juli 2010 blev der holdt møde i banken med deltagelse af klageren, en bankrådgiver og en formuerådgiver. Klageren ønskede at drøfte køb af en ejerbolig til 3.500.000 kr. på mødet.

Den 29. juli 2010 sendte banken et referat af mødet til klageren. Af referatet fremgår:

"…

Temaet for mødet var at drøfte, hvordan du får det optimale [ud af] den erstatning du har fået, holdt op mod din samlede formue og indtægter, samt at drøfte køb af ny bolig.

…

Du har i dag en indtægt på ca. 350.000 kr. årligt, bestående af førtidspension og forsikring der udbetales fra [pensionsselskab].

Din daglige økonomi hænger fint sammen, du har overskud.

I øjeblikket er du ved at finde ud af om du vil betale, det det koster at bo, der hvor du gerne vil eller om du midlertidigt skal flytte i en lejebolig.

Erstatning

Du har fået tilkendt en erstatning på ca. 92.000 kr. der udbetales skattefrit samt en erstatning der udbetales løbende på 22.500 kr. månedligt fra 21. november 2007 og frem til du fylder 65 år, udbetalingen beskattes som personlig indkomst.

Du kan vælge følgende med den løbende erstatning:

·Få udbetalingen ud løbende med 22.500 kr. månedligt, det vil gøre at din førtidspension nedsættes, (førtidspensionen nedsættes mindre, hvi[s] du indbetaler 100.000 kr. på en privat ratepension).

Få konverteret det der er muligt til en skattefri engangssum på ca 500.000 kr., så vil den månedlige erstatning være på ca. 7.500 kr., det vil gøre at din førtidspension nedsættes, (førtidspensionen nedsættes mindre, hvi[s] du indbetaler 100.000 kr. på en privat ratepension).

Dette er yderpunkterne af det du kan vælge, du vil få mest ud af at vælge den løbende udbetaling (hvis du ikke dør inden du bliver 65 år), men du har en større frihed ved at vælge en engangssum. Du bør derfor vælge hvad der er rigtigt for dig.

Hvis du vælger at købe en bolig, kan det blive nødvendigt med engangssummen.

…

Hvad sker der nu

Du skal undersøge følgende da du får ca. 3 års erstatning på 22.500 kr. ud på en gang:

·Hvis hele beløbet beskattes i år, hvor meget vil du så få i førtidspension, du allerede har fået udbetalt

·Kan du risikere at skulle tilbagebetale noget af den førtidspension, du allerede har fået udbetalt

·Hvis du indbetaler 100.000 kr. på en privat ratepension i år, får du så en højere førtidspension

Når du har fået svar på ovenstående, ved vi hvor mange "kontanter" du får i hånden i år.

Vi har aftalt at du kontakter mig når du ved lidt mere.

…"

Efterfølgende valgte klageren at få udbetalt erstatningen som en løbende ydelse på ca. 22.500 kr. om måneden.

Klageren har oplyst, at hun gik glip af en lejlighed, der var sat til salg for 3.500.000 kr. på grund af, at banken ikke tilbød hende finansiering.

Banken har oplyst, at klageren i midten af august 2010 meddelte banken, at hun kunne skaffe ca. 1 mill. kr. til brug for udbetaling ved køb af en ejerlejlighed.

Den 16. august 2010 udfærdigede banken en rådighedsberegning baseret på et finansieringsforslag ved køb af en ejerbolig til ca. 3.500.000 kr. Af beregningen fremgår, at klagerens indtægt var 543.000 kr., og udgifterne var 235.242 kr. Rådighedsbeløbet pr. måned var 10.313 kr.

Den 29. december 2010 kontaktede banken klageren og spurgte, om klageren ønskede at indbetale på en pensionsopsparing, hvilket klageren afslog.

I begyndelsen af januar 2011 kontaktede klageren banken, da hun ønskede at købe en ejerlejlighed.

Ved brev af 11. januar 2011 meddelte banken følgende til klageren:

"…

Køb af bolig.

I forbindelse med køb af bolig har vi tilsagt kreditfaciliteter under følgende forudsætninger:

Du kan p.t. max. Købe bolig for kr. 3.545.000.

Forudsætninger:

Belåning max 80 % af købesummen, beregnet udfra obligationslån 4% fast rente, løbetid 30 år med afdrag.

Restfinansiering har du selv i kontante midler, bl.a. provenu[] fra salg af ejendom.

Evt. ekstra skat i forbindelse med udbetalt erstatning udredes af dig af egne midler.

Umiddelbart er det vanskeligt at udregne præcist hvordan din økonomi ser ud når du fylder 65 år.

Hvis det viser sig, at der på det tidspunkt ikke er sammenhæng i din økonomi efter boligkøb, må evt. købt ejendom sælges.

…"

Med overtagelse den 15. januar 2011 købte klageren en ejerlejlighed. Boligkøbet blev finansieret ved to realkreditlån, heraf det ene som rentetilpasningslån (F1) og et banklån på 600.000 kr.

Parternes påstande

Den 7. oktober 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal betale erstatning for fejlagtig rådgivning i forbindelse med udbetaling af arbejdsskadeerstatning og køb af en ejerlejlighed.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ydede mangelfuld og fejlagtig rådgivning i forbindelse med tilkendelse af hendes arbejdsskadeerstatning, pension og boligberegning.

Da hun blev tilkendt en arbejdsskadeerstatning, foreslog bankrådgiveren hende at tale med en formuerådgiver. Hun indvilgede heri, da bankrådgiveren mente, at det var en god idé, selvom hun ikke kunne se formålet hermed. Hun kontaktede alene banken for at drøfte køb af hendes "drømmelejlighed"

Det handlede kun om salg af pensionsordninger.

Den 29. december 2010 blev hun kontaktet af en bankrådgiver, der sagde: "Nå, … skal vi så lige få ordnet de pensionsordninger inden nytår." Efter den oplevelse ville hun ikke anbringe sine pensionsopsparinger i banken.

Banken oplyste hende om, at hun fik mest ud af at vælge den løbende udbetaling på ca. 22.500 kr. pr. måned, hvilket hun desværre efterkom. Hun kunne få udbetalt 50 % kapitaliseret af arbejdsskadeerstatningen skattefrit, således, at hun modtog 525.000 kr. her og nu. Hun ville straks have hævet pengene, hvis hun havde fået den første lejlighed. Bankrådgiveren fortalte senere, "at det var [bankrådgiverens] skyld, at [hun] ikke fik lejligheden." Hun har det ikke på skrift.

Banken burde have rådet hende til at få udbetalt engangsbeløbet på ca. 500.000 kr. skattefrit i 2010. Hun ville da have fået udbetalt 125.000 kr. mere. Banken burde vide, at engangssummen blev mindre, hvis hun anmodede om at få udbetalt erstatningen efter et årsskifte.

Banken har anført, at hun skulle have oplyst, at hun ville få mere udbetalt, hvis hun ventede med at få udbetalt engangssummen til efter årsskiftet. Det har hun ikke sagt noget om.

Det økonomiske tab hun har lidt anskueliggøres ved en sammenligning af, hvad hun fik udbetalt i august, september, oktober, november og december 2010 med en hypotetisk beregning af, hvad hun ville have fået udbetalt, hvis hun i stedet havde fået udbetalt et kapitalbeløb, og den løbende ydelse fra erstatningen blev nedsat til 7.500 kr. pr. måned. Hun måtte optage et banklån på 200.000 kr. i stedet for et på 75.000 kr. Tabet kan som udgangspunkt opgøres til 125.000 kr. med tillæg af forhøjede renteudgifter. Hun har lidt et tab på 150.000 – 200.000 kr.

I forbindelse med den første boligberegning medtog banken en forkert indtægt og oplyste hende om, at hun kunne byde 2.600.000 kr., da hun ellers ikke havde råd til lejligheden. Banken burde ikke udtale sig om, hvorvidt der var tale om en høj pris. Hun kunne ikke drømme om at købe en bolig hun ikke havde råd til.

Hun modtog et brev fra banken den 11. januar 2011. Banken burde allerede have sendt brevet efter mødet i august 2010. Hvis hun havde fået den første lejlighed, havde hun hævet 50 % af erstatningen straks og havde ikke været i denne situation.

Nordea Bank Danmark har anført, at banken ydede en korrekt og professionel rådgivning om pension til klageren. Klageren har ikke dokumenteret, at hun har lidt et tab som følge af bankens rådgivning, herunder i forbindelse med klagerens anmodning om udbetaling af erstatningen.

Hvad angår klagerens arbejdsskadeerstatning fremlagde banken fordele og ulemper ved de to udbetalingsmåder. Uanset hvilken udbetalingsmåde hun valgte, ville hendes førtidspension blive nedsat. Nedsættelsen blev mindre, hvis hun indbetalte på en pensionsordning. Det var op til klageren at beslutte, hvordan udbetaling skulle ske. Banken pressede ikke til en bestemt løsning.

Drøftelse af klagerens økonomi og pension skete på baggrund af oplysninger om indtægts- og formueforhold. Banken modtog en oversigt over klagerens pensionsordninger, en dækningsoversigt fra et pensionsselskab og en meddelelse om førtidspension.

Banken foreslog klageren indbetaling på ratepension og informerede om konsekvenser heraf i forhold til førtidspension og folkepensionisttillæg. Banken oplyste, at en længere udbetalingsperiode ville betyde modregning i folkepensionisttillægget.

Klageren skulle undersøge, hvad en større udbetaling ville betyde for hendes førtidspension og udfærdige en beregning af hendes økonomi efter tilkendelsen af arbejdsskadeerstatning. Klageren vendte ikke tilbage.

Banken oplyste klageren om, at hvis hun ville købe lejligheden, skulle hun undersøge, hvor mange penge hun kunne afsætte til køb heraf. Banken påpegede muligheden for at anvende engangsbeløbet fra erstatningen.

Banken fortalte ikke klageren, at hun kun kunne byde 2.600.000 kr. for lejligheden.

På baggrund af klagerens oplysning om, at hun kunne skaffe ca. 1 mill. kr. i udbetaling, oplyste banken, at man ville yde restfinansieringen. Banken afviste ikke at medfinansiere klagerens boligkøb, men stillede som betingelse, at klageren bidrog med en høj udbetaling. Banken bestrider, at det er bankens skyld, at hun ikke fik mulighed for at købe den første lejlighed. Det kan banken ikke drages til ansvar for.

Banken udfærdigede en ny boligberegning i august 2010, da klageren ønskede at købe en anden lejlighed til ca. 3.500.000 kr. Banken inddrog klagerens beslutning om at ville bruge kontant ca. 1 mill. kr. i beregningen. Banken gjorde klageren opmærksom på, at en bolig til så høj en pris ville binde klageren økonomisk lang tid fremover.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Nordea Bank Danmark ved rådgivning af klageren i sommeren 2010 i forbindelse med tilkendelse af hendes arbejdsskadeerstatning med virkning fra 21. november 2007 har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser. I den forbindelse bemærker Ankenævnet, at det ikke er godtgjort, at det i alle tilfælde ville være mest optimalt for klageren at få udbetalt erhvervsevnetabserstatningen som et engangsbeløb.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, banken ved rådgivningen af klageren i forbindelse med køb af ejerboligen og finansieringen af denne begik fejl eller forsømmelser.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.