Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Oplysning om afgiftens beregning.

Sagsnummer: 89 /1990
Dato: 09-08-1990
Ankenævn: Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne: Realrenteafgift
Ledetekst: Oplysning om afgiftens beregning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved klageskema af 28. februar 1990 indgav klageren klage over indklagedes forvaltningsafdeling/klagerens afdeling i Viborg, idet han vedrørende sin hos indklagede oprettede kapitalpensionskonto krævede dokumentation for beregningen af det på kontoen den 8. december 1989 til betaling af realrenteafgift på 610,54 kr. hævede beløb. Endvidere anførte klageren, at han ønskede afklaret, hvornår aktier i et aktieselskab, der nu var under konkursbehandling, ophørte med at indgå ved beregningen af realrenteafgiften for kontoen.

Ved Ankenævnets sekretariats skrivelse af 23. maj 1990 afviste sekretariatet klagen for så vidt angik opgørelsen af afgiftsgrundlaget, da dette spørgsmål efter realrenteafgiftslovens § 13, stk. 3, af klageren kan indbringes for Landsskatteretten, og da sager, hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder ifølge Ankenævnets vedtægters § 4, stk. 1, falder udenfor Ankenævnets kompetence. Klageren har ikke begæret sekretariatets delvise afvisning indbragt for Ankenævnet.

Indklagede har herefter udarbejdet specifikation af værdiansættelse og opgørelse af kapitalpensionskontoens saldo for afgiftsåret 1989, og klageren har modtaget kopi heraf.

Klageren har fastholdt klagen, idet han, uanset at indklagede har opfyldt klagepunktet om dokumentation vedrørende afgiftsåret 1989, ønsker sandsynliggørelse/dokumentation for beløb, der hæves på kontoen fremover, hvilket må forstås som en påstand, hvorefter indklagede skal være forpligtet tiS at dokumentere beløb, der fremover hæves på klagerens kapitalpensionskonto.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han anser sig for berettiget til at modtage dokumentation for beløb, der hæves på kontoen. Indklagede har anført, at efter realrenteafgiftslovens § 13, stk. 3, har pengeinstituttet pligt til inden 8 uger efter afgiftens betaling at give kunden besked om, hvad der er betalt i afgift. Der stilles ikke krav om, at pengeinstituttet skal fremsende en specifikation, men indklagede udleverer på anmodning den underliggende beregning, som også kan suppleres med uddybende bemærkninger fra indklagedes forvaltningsafdeling. Indklagede har erfaring for, at de fleste kunder ikke har behov eller ønske om at modtage specifikation med de noget komplicerede beregninger, hvorfor indklagede nøjes med at opfylde lovkravet gennem en oplysning på kontoudskrift om det på kontoen hævede afgiftsbeløb. Det er ikke muligt for indklagede at foretage indkodning om automatisk udsendelse af specifikation på enkelte udvalgte konti, hvorfor indklagede må henvise klageren til, hvert ar efter modtagelse af kontoudskrift at fremsætte anmodning om specifikationen, der herefter vil blive fremsendt.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har oplyst, at man, hvis klageren hvert år fremsætter anmodning herom, vil fremsende en specifikation af realrenteafgiftens beregning til klageren.

Der findes herefter ikke grundlag for at tage klagen til følge, hvorfor

Den indgivne klage tages ikke til følge.