Afgørelse

Spørgsmål om et pengeinstituts valideringsregler.

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes valideringsregler.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er taxavognmand, har en erhvervsgirokonto hos indklagede.

Den 30. april 2001 fremsendte klageren en girokuvert til indklagede med et indbetalingskort på 1.780 kr., der skulle betales fra kontoen. I kuverten var der også taxiboner for i alt ca. 6.000 kr., der skulle indsættes på kontoen. Indklagede modtog kuverten den 2. maj 2001.

Såvel indbetalingskortet som taxibonerne blev bogført den 2. maj 2001. Debiteringen ifølge indbetalingskortet fik valør den 2. maj 2001, mens krediteringerne ifølge taxibonerne fik valør den 3. maj 2001. Der opstod herved et valideringsmæssigt overtræk på kontoen på 237,51 kr.

Den 30. maj 2001 fremsendte klageren en girokuvert til indklagede med 2 indbetalingskort på henholdsvis 172,50 kr. og 2.192,25 kr., der skulle betales fra kontoen. I kuverten var der også taxiboner for i alt 4.690 kr., der skulle indsættes på kontoen. Indklagede modtog kuverten den 1. juni 2001 (fredag før pinse).

Såvel indbetalingskortene som taxibonerne blev bogført den 1. juni 2001. Debiteringerne ifølge indbetalingskortene fik valør den 1. juni 2001, mens krediteringerne ifølge taxibonerne fik valør den 6. juni 2001 (efter pinse og grundlovsdag). Kontoen kom herved i valideringsmæssigt overtræk med 852,81 kr.

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:

" Renteberegning og rentedage (rentevalørdage)

Alle dage undtagen lørdage, søn- og helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag, er bankdage/ekspeditionsdage - i det følgende kalder vi det bankdage. For transaktioner foretaget i banken på en ikke-bankdag, fx lørdag, er hovedreglen, at transaktionen betragtes som foretaget på den forudgående bankdag, fx fredag. Der kan gælde særlige regler for transaktioner foretaget på posthuse.

Bogføringsdagen er den bankdag, banken registrerer en bevægelse (+/-) på kundens konto. Bogføringsdagen for bevægelsen er skrevet i en særskilt kolonne på kontoudskriften.

Rentedagen (rentevalørdag) er den bankdag, hvor en bevægelse (+/-) får virkning for beregning af rente på kundens konto. På kontoudskrift er der en kolonne, der angiver rentedagen.

Vi beregner et dagligt rentebeløb ud fra saldoen på kontoen og kontoens pålydende rentesats efter et 360 eller 365 (366 i skudår) dages princip, afhængig af kontotype. Den saldo, der indgår i renteberegningen, er bestemt af rentedagen på de beløb, der sættes ind eller hæves på kontoen. Bogføringsdagen har således ikke betydning for renteberegningen.

Når kunden indbetaler kontant, med check eller dankort på en konto i banken, er første bankdag efter indbetalingen som hovedregel rentedag. Når kunden hæver fra en konto, er bankdagen som hovedregel rentedag."

Parternes påstande.

Den 14. maj 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at kreditere og debitere på samme dato, så underskud på kontoen undgås.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede er det eneste pengeinstitut, der ikke debiterer og krediterer på samme dag, selv om ind- og udbetalinger fremsendes i den samme kuvert. Der oparbejdes herved et underskud, som kommer kontohaveren til skade.

I forbindelse med fremsendelsen af kuverten den 30. maj 2001 blev indbetalingen "syltet" i 6 dage til en rente på 20,5% p.a.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren er erhvervsdrivende, og at kontoen er en erhvervskonto.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man i henhold til de almindelige forretningsbetingelser er berettiget til at give indbetalinger valør bankdagen efter bogføringsdagen og give udbetalinger valør den dag, de bogføres.

Klagerens ind- og udbetalinger er blevet ekspederet i overensstemmelse med gældende regler og klagerens instrukser.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagen angår en konto, som klageren anvender i sin erhvervsvirksomhed, men Ankenævnet finder, at klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, og at klagen derfor bør realitetsbehandles, jf. vedtægternes § 2, stk. 2.

Indklagede har i sine almindelige forretningsbetingelser tydeligt redegjort for valideringsreglerne, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte disse som urimelige, jf. Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1998 s.204.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.