Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Konto, debitering af sagsomkostninger vedrørende fogedforretning.

Sagsnummer: 349 /1993
Dato: 11-01-1994
Ankenævn: Niels Waage, Niels Bolt-Jørgensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen
Klageemne: Udlæg
Ledetekst: Konto, debitering af sagsomkostninger vedrørende fogedforretning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Den 4. november 1992 afsagde fogedretten i Glostrup kendelse, hvorefter en af indklagede mod klageren begæret fogedforretning kunne fremmes.

Under fogedforretningen havde indklagede på grundlag af et skadesløsbrev og 3 ejerpantebreve begæret udlæg i klagerens ejendom for et beløb på ca. 228.000 kr. med tillæg af renter og omkostninger.

De omhandlede ejerpantebreve var af klageren i henhold til håndpantsætningserklæring af 8. juli 1991 håndpantsat til sikkerhed for ethvert mellemværende mellem indklagede og to virksomheder samt en trediemand. Af håndpantsætningserklæringen fremgik, at pantet tillige tjente som sikkerhed for:

"a. bankens udgifter i tilfælde af den sikrede fordrings misligholdelse, herunder et af banken fastsat gebyr for rykkerskrivelser,

b. .....

c. bankens udgifter til varetagelse af sine interesser som panthaver i det stillede håndpant, herunder eventuelt udlæg til forsikringspræmie

..........."

Efter afsigelsen af kendelsen den 4. november 1992 berammedes fogedforretningen påny til foretagelse den 22. januar 1993. Samme dag modtog indklagedes advokat 305.424 kr. til udligning af indklagedes tilgodehavende excl. inkassoomkostninger, hvorefter fogedforretningen blev aflyst. Den 28. april 1993 hævede indklagede 12.095 kr. på klagerens konto til dækning af indklagedes omkostninger i forbindelse med fogedforretningen.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre 12.095 kr. til klagerens konto.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Af sagen fremgår, at den pantsatte ejendom i september 1991 var solgt i fri handel. Med prioritet efter indklagedes sikkerheder var lyst et skadesløsbrev til fordel for et andet pengeinstitut. I forbindelse med en gennemførelse af ejendomshandlen stillede det andet pengeinstitut forskellige betingelser for frigivelse af sin sikkerhed.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at fogedrettens afgørelse må forstås således, at hver part betaler egne omkostninger, jf. herved retsplejelovens § 312, stk. 2, sidste pkt. Indklagedes hævning af det omtvistede beløb på klagerens konto er således uberettiget. Klageren bestrider at have nægtet at medvirke til at gennemføre den omhandlede handel i fri handel.

Indklagede har anført, at det stillede pant tjente til sikkerhed også for indklagedes udgifter ved misligholdelse, jf. håndpantsætningserklæringen. Fogedrettens kendelse var alene en delafgørelse, hvorfor omkostningsspørgsmålet ikke var behandlet. Problemerne omkring frigørelsen af det andet pengeinstituts pantesikkerhed skyldtes alene klagerens oplysninger til pågældende pengeinstitut. Inkassosagen var således nødvendig, og udgifterne hertil rimelige.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter retsplejelovens § 503 træffer fogedretten bestemmelse om betaling af omkostninger ved gennemførelse af kravet, og aftaler mellem parterne om omkostninger og disses størrelse er ikke bindende for fogedretten. Fogedretten traf ikke ved kendelsen af 4. november 1992 afgørelse vedrørende omkostningsspørgsmålet, og indklagede, der ønskede sine omkostninger erstattet af klageren, burde have sikret sig, at klageren var indforstået med at betale omkostninger eller have afventet fogedrettens omkostningsafgørelse, inden man debiterede klagerens konto beløbet. Da indklagede har sikkerhed for det omkostningsbeløb, der måtte blive tilkendt, findes indklagede dog at være berettiget til at afvente udfaldet af fogedrettens afgørelse af omkostningsspørgsmålet, inden beløbet eventuelt krediteres klagerens konto.

Som følge af det anførte

Indklagede skal kreditere klagerens konto det debiterede beløb (12.095 kr.) med valør den 28. april 1993, med mindre indklagede straks indbringer omkostningsspørgsmålet for fogedretten. Indklagede skal i så fald kreditere klagerens konto det debiterede beløb med valør den 28. april 1993, når endelig afgørelse af omkostningsspørgsmålet foreligger i det omfang, det debiterede beløb overstiger det beløb, der måtte blive tilkendt indklagede. Klagegebyret tilbagebetales klageren.