Spørgsmål om opfyldelse af kendelse.
| Sagsnummer: | 39 /2003 |
| Dato: | 22-05-2003 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Ole Simonsen, Anne Dehn Jeppesen, Rut Jørgensen |
| Klageemne: |
Opfyldelse af afgørelse fra Ankenævnet
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om opfyldelse af kendelse. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører opfyldelsen af Ankenævnets kendelse af 6. december 2002 i sag nr. 155/2002.
Sagens omstændigheder.
Den 8. april 2002 indgav klageren en klage til Ankenævnet vedrørende sagsbehandlingstiden hos indklagede i forbindelse med klagerens salg af sin ejendom. Af sagen fremgår bl.a. følgende:
Købers pengeinstitut fremsendte ved skrivelse af 1. juni 2001 en check på 1,5 mio. kr. til indklagede til deponering i henhold til købsaftalen.
Den 15. november 2001 foretog indklagede med midler fra deponeringskontoen indfrielse af et pantebrevslån med en restgæld på 725.942,81 kr., to udlæg på i alt 46.638,90 kr. og et ejerpantebrev, der var håndpantsat til klagerens pengeinstitut, P, med 115.000 kr.
Den 21. marts 2002 blev sagen afsluttet med et provenu på 619.946,61 kr.
Klageren nedlagde påstand om kompensation for den merrenteudgift, han var blevet påført som følge af den lange sagsbehandlingstid. Indklagede nedlagde påstand om frifindelse.
Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingen i kendelsen vedrørende sag nr. 155/2002.
Af Ankenævnets kendelse i sagen, der blev afsagt den 6. december 2002, fremgår følgende:
"Ankenævnet finder, at indklagede i forbindelse med modtagelsen af deponeringen på 1,5 mio. kr. burde have rettet henvendelse til klageren med henblik på indgåelse af skriftlig aftale med klageren om ekspeditionen af ejerskiftesagen. Ankenævnet finder endvidere, at indklagede burde have rettet henvendelse til klageren om de problemer, der opstod i forbindelse med indfrielsen af ejerpantebrevet håndpantsat til P.
Det skønnes, at sagsbehandlingstiden i givet fald kunne have været begrænset med ca. 3 måneder. Indklagede bør som følge heraf godtgøre klageren de dokumenterede merrenteudgifter, som klageren måtte være blevet påført som følge af, at ejerskiftesagen først blev afsluttet den 21. marts 2002 frem for den 21. december 2001.
Ankenævnet har ikke herved taget stilling til, om klageren kan gøre et krav gældende mod P og/eller advokaten.
Som følge heraf
b e s t e m m e s :
Indklagede skal inden 4 uger til klageren betale en erstatning som ovenfor anført med tillæg af renter efter renteloven fra den 8. april 2002.
Klagegebyret tilbagebetales klageren."
Den 21. januar 2003 fremsendte indklagede til klageren en check på 16.793,55 kr. svarende til rente 10 % p.a. i 3 måneder af provenuet på 619.946,61 kr., 15.498,67 kr., med tillæg af renter efter renteloven fra den 8. april 2002.
Klageren var utilfreds hermed, idet han mente sig berettiget til en rentekompensation på 10 % p.a. i 3 måneder af 1,5 mio. kr. svarende til 37.500 kr.
Det fremgår, at klageren den 23. juni 2000 fik etableret en kassekredit på 200.000 kr. hos P til variabel rente 10 % p.a.
Den 8. august 2000 optog klageren hos P et lån på 947.150 kr. til variabel rente 9,25 % p.a. Aftale om afvikling skulle træffes den 10. november 2000.
Den 23. november 2000 blev der indgået en ny kreditaftale vedrørende lånet med en restgæld på nu 947.461,86 kr. til variabel rente på 9,75 % p.a. Aftale om afvikling skulle træffes den 20. februar 2001.
Pantebrevslånet, som blev indfriet med 725.942,81 kr. den 15. november 2001, var etableret i maj 2001.
Parternes påstande.
Den 27. januar 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forhøje rentekompensationen til 37.500 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 8. april 2002.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at kendelsen må forstås således, at indklagede skal godtgøre ham de ekstra renteudgifter, som han er blevet påført som følge af indklagedes sagsbehandling.
Da ejendommen var behæftet med gæld for hver krone, som den blev solgt for, bør indklagede yde en rentegodtgørelse beregnet på grundlag af hele købesummen på 1,5 mio. kr.
Ejendommen blev indkøbt kontant, i hvilken anledning han optog lånet på 947.150 kr., ligesom han etablerede kassekreditten på 200.000 kr. Der blev etableret et ejerpantebrev i ejendommen. Senere optog han pantebrevslånet for at opnå likviditet. Gældsposterne blev som følge af forsinkelsen hos indklagede indfriet senere, end han berettiget kunne forvente.
Indklagedes opgørelse kan i bedste fald betegnes som en opgørelse over hans hypotetiske renteindtægtstab af et opstillet provenu.
Indklagede har anført, at man på baggrund af Ankenævnets kendelse er af den opfattelse, at klageren måtte have en forventning om at få udbetalt provenuet på 619.946,61 kr. pr. 21. december 2001, hvorfor man også har lagt dette beløb til grund for beregningen af rentegodtgørelsen.
Saldoen på deponeringskontoen var i perioden 21. december 2001 - 21. marts 2002 ikke i nærheden af de 1,5 mio. kr., som klageren ønsker rentegodtgørelse for.
Pantebrevslånet blev optaget før deponering af købesummen og blev således ikke optaget på grund af sagsbehandlingstiden.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Som fastslået ved Ankenævnets kendelse af 6. december 2002 burde indklagede have rettet henvendelse til klageren i forbindelse med modtagelsen af beløbet på 1,5 mio. kr. Undladelsen heraf bevirkede, at indfrielsen af klagerens pantebrevslån, hvis rente var 9 % p.a., blev forsinket med tre måneder. Det samme gælder gælden på 115.000 kr. sikret ved ejerpantebrevet i klagerens ejendom, hvilken gæld efter det for ankenævnet oplyste forrentedes med 10 % p.a. I mangel af anden oplysning går ankenævnet udfra, at de to udlæg i klagerens ejendom ikke var rentebærende
Kendelsen af 6. december 2002 må forstås således, at indklagede ud over det beløb, som allerede er betalt til klageren som følge af, at restprovenuet blev udbetalt med tre måneders forsinkelse, skal godtgøre klageren de nævnte rentebeløb i anledning af de forsinkede indfrielser med fradrag af de renter, som er tilskrevet på et beløb svarende til indfrielsesbeløbene i samme periode som følge af, at disse ikke blev anvendt som anført, men henstod på deponeringskontoen.
Indklagede skal således vedrørende pantebrevslånet, der blev indfriet den 15. november 2001 med en restgæld på 725.942,81 kr., stille klageren, som om indfrielsen var sket den 15. august 2001, og derfor godtgøre klagerens merrenteudgift i perioden 16. august - 15. november 2001 opgjort som renteudgiften på pantebrevet med fradrag af den rente, som klageren af det tilsvarende beløb opnåede på deponeringskontoen hos indklagede. Med hensyn til gælden sikret ved ejerpantebrevet bør indklagede godtgøre klageren 10 % af 115.000 kr. i tre måneder, ligeledes med fradrag af den rente, klageren i samme periode oppebar på deponeringskontoen af det tilsvarende beløb.
Kendelsen må forstås således, at det ikke påhviler indklagede at refundere klageren eventuelle renter vedrørende lån, som det ikke påhvilede indklagede at indfri i forbindelse med berigtigelsen af ejendomshandelen.
Det yderligere beløb, som efter det anførte tilkommer klageren, skal forrentes med rente efter renteloven - diskontoen med tillæg af 5 % p.a. - fra den 8. april 2002.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger betale klageren en yderligere erstatning som ovenfor anført.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.