Afgørelse

Klage vedrørende pengeinstituts pligt til at tilbageholde skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, uanset at kontohaver i henhold til dobbelt beskatningsaftale ikke skulle betale skat afvist.

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om indklagedes pligt til at tilbageholde skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, uanset at klager i henhold til en dobbelt beskatningsaftale ikke skal betale skat til Danmark.

Sagens omstændigheder.

Klageren er bosiddende og skattemæssigt hjemhørende i Frankrig.

I maj 2000 oprettede klageren en ratepensionskonto i indklagedes City afdeling.

I april 2001 indgav klageren klage til Ankenævnet med påstand om, at indklagede fra december 2001 skulle undlade at debitere ratepensionskontoen for pensionsafkastskat. Klageren anførte, at der i medfør af dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Frankrig ikke kan opkræves skat i Danmark af renter og udbytter m.v., og at tilbageholdelsen derfor er i strid med dobbeltbeskatningsaftalen, selv om han efterfølgende kan søge om tilbagebetaling.

Ankenævnets sekretariat afviste i juni 2001 klagen under henvisning til Ankenævnets vedtægters § 4, da det var sekretariatets opfattelse, at klageren kunne indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten.

Ved Ankenævnets kendelse af 27. august 2001 i sag 140/2001 tiltrådte Ankenævnet, at nævnet ikke havde kompetence til at behandle klagen.

Ved skrivelse af 12. september 2001 rettede klageren henvendelse til Landsskatteretten med påstand om, at bl.a. indklagede skulle undlade at beregne og betale pensionsafkastskat af hans pensionsordninger.

Ved skrivelse af 25. oktober 2001 anførte Landsskatteretten:

"Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 3, kan Landsskatteretten påkende klager over den af pengeinstituttet foretagne opgørelse af beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten. Hvis man ønsker at klage, skal en erklæring fra pengeinstituttet om denne beregning indsendes til Landsskatteretten sammen med klagen.

De har i Deres klage anført, at De ikke ønsker at klage over selve beregningen af skatten, men at det er Deres påstand, at banken skal undlade at beregne og betale pensionsafkast af Deres pensionsordninger, idet en sådan beskatning må anses at være i strid med dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Frankrig.

Da afgørelsen af dette spørgsmål ifølge pensionsafkastbeskatningsloven ikke falder ind under Landsskatterettens kompetence, har retten oversendt Deres klage til Told- og Skattestyrelsen, …….., idet de særlige regler om tilbagesøgning, som De er omfattet af, administreres af denne myndighed."

Parternes påstande.

Klageren har den 8. november 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at undlade at betale pensionsafkastskat af hans ratepensionskonto.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Landsskatteretten har afvist at behandle klagen, hvorfor Ankenævnet må anses for kompetent.

I henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Frankrig og Danmark er det alene Frankrig, der har beskatningsretten til 0renter og andre kapitalindtægter, selv om disse hidrører fra Danmark.

Det medfører, at både ældre og nyere beskatningslove i Danmark sættes ud af kraft i det omfang, det er nødvendigt for at overholde dobbeltbeskatningsaftalen.

Med hjemmel i pensionsafkastbeskatningsloven er det bestemt, at en person efter at have betalt den skat, som Danmark uberettiget har opkrævet efter dobbeltbeskatningsaftalen, efterfølgende kan ansøge om tilbagebetaling.

Adgangen til at søge den betalte skat tilbage er yderst indviklet og omkostningsbelastende for ham. Ordningen må derfor være i strid med dobbeltbeskatningsaftalen, hvorfor indklagede på hans anmodning skal undlade at opkræve skatten, hvorved bemærkes, at skattevæsenet ikke lider tab herved.

Skatteministeriet har oplyst, at ordningen er indført af praktiske grunde, idet nogle dobbeltbeskatningsaftaler hjemler Danmark en hel eller delvis beskatningsret af kapitalafkast.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at i medfør af § 21 i bekendtgørelse nr. 751 af 21. august 2001 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven kan en skattepligtig kontohaver henvende sig til Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med tilbagesøgning af pensionsafkastskat. Da spørgsmålet således er henlagt til Told- og Skattestyrelsen, falder det efter Ankenævnets vedtægters § 4, stk. 1, uden for nævnets kompetence.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, påhviler der indehavere af rateopsparingskonti pligt til at betale pensionsafkastskat. Det er uden betydning for skattepligten, at klageren er hjemmehørende i udlandet.

Det påhviler indklagede at opgøre og indbetale skatten, jf. lovens § 21 og 23. Indklagede opkræver skatten uden hensyn til, hvor klageren skattemæssigt er hjemhørende.

Der vil kunne forekomme dobbeltbeskatning af det samme pensionsafkast, hvis også Frankrig beskatter afkastet. Til imødegåelse heraf har Danmark indgået dobbelbeskatningsoverenskomst med Frankrig. Er der for klageren opkrævet mere skat end tilsikret ved dobbeltbeskatningsoverenskomsten, kan klageren tilbagesøge det for meget indeholdte.

Af bekendtgørelse nr. 751 af 21. august 2001 § 20, fremgår, at for personer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, men ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal pengeinstituttet afregne pensionsafkastskatten efter samme regler som for personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det følger af § 1, stk. 2, og § 21 i pensionsafkastbeskatningsloven sammenholdt med §§ 20 og 21 bekendtgørelse nr. 751 af 21. august 2001, at indklagede skal opkræve skat af afkastet på klagerens ratepension, selv om klageren har bopæl i Frankrig, men at klageren efter ansøgning kan få skatten tilbagebetalt i det omfang, beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig ikke tilkommer Danmark. Klagen angår reelt, om denne ved pensionsbeskatningsloven gennemførte ordning er i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig. Ankenævnet finder, at dette spørgsmål i givet fald bør prøves i en retssag anlagt af klageren mod Skatteministeriet og ikke af Ankenævnet i en sag mellem klageren og indklagede. Ankenævnet finder således, at sagen er uegnet til behandling i nævnet, og afviser derfor sagen i medfør at § 7, stk. 1, i nævnets vedtægter.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.