Afgørelse

Indsigelse mod størrelse af gæld, der i 1996 overgik til inkasso, herunder indsigelse mod at beløb vedrørende overskydende skat i 2004 blev overført til nedbringelse af gælden.

Indledning

Indsigelse mod størrelse af gæld, der i 1996 overgik til inkasso, herunder indsigelse mod at beløb vedrørende overskydende skat i 2004 blev overført til nedbringelse af gælden.

Sagens omstændigheder

I 1996 havde klageren en misligholdt gæld til den daværende Unibank, nu Nordea Bank. Ifølge et frivilligt forlig, der fremtræder som underskrevet af klageren den 1. juni 1996, udgjorde gælden 92.789,92 kr. med tillæg af "bankens til enhver tid værende inkassorentesats, p.t. 20 % p.a., fra den 31. marts 1996 samt omkostninger."

Med henvisning til forliget afregnede bankens advokat ved brev af 15. august 1996 en verserende inkassosag mod klageren, idet advokaten beregnede sig et honorar på 1.875 kr.

Ved brev af 28. august 1996 anmodede banken klageren om at henvende sig med henblik på at indgå en afviklingsordning, idet banken ellers ville overgive sagen til tvangsmæssig inddrivelse.

Den 8. oktober 1996 blev der afholdt fogedretsmøde, hvor banken begærede udlæg af omkostningsmæssige grunde begrænset til 15.000 kr. "idet restgælden vil blive gjort gældende, såfremt debitor ejer udlægsegnede aktiver udover dette beløb".

Banken fik udlæg for 15.360 kr., hvoraf de 360 kr., var fogedgebyr.

Den 9. oktober 1996 blev forliget påført et stempelmærke på 173 kr.

Ifølge en kontoudskrift af 14. oktober 1996 hævede banken den 22. august, 16. september og 1. oktober 1996 henholdsvis advokatomkostningerne (1.875 kr.), fogedgebyret (360 kr.) og stempelbeløbet (173 kr.) på klagerens konto nr. -147. Kontoen udviste herefter en saldo på 95.197,92 kr. (negativ) (92.789,92 kr. + 1.875 kr. + 360 kr. + 173 kr. = 95.197,92 kr.). Saldoen blev den 14. oktober 1996 overført til en såkaldt fordringskonto (konto nr. -494) i banken.

Beløbet på 95.197,92 kr. fremgår som en gældspost eksklusiv renter af de årsopgørelser, som klageren efterfølgende fik tilsendt. Klageren blev i øvrigt kunde i et andet pengeinstitut.

Af klagerens skattemæssige årsopgørelse for 2003, der blev udstedt den 20. april 2004, fremgår blandt andet:

"…

Overskydende skat m.v. kr. 7.688 indsættes på Deres konto i pengeinstitut, registreringsnr. [….], kontonr. [-494]. Kontooplysninger oplyst på forskudsopgørelsen er anvendt. Beløbet er til disposition den 22.4.2004.

…

ToldSkat udbetaler evt. overskydende skat mv. ved at overføre beløbet til en konto i et pengeinstitut. I den forbindelse har vi igen i år undersøgt, hvilket kontonummer Deres pengeinstitut har indberettet af lovpligtige oplysninger til ToldSkat.

Med mindre De ændrer kontonummer (se nedenfor), vil evt. overskydende skat mv. blive indsat på konto nr.

Reg.nr. […494] NORDEA BANK DANMARK A/S, KØBENHAVN KREDITGRUPPE PRIVAT.

…"

Den 22. april og 17. maj 2004 blev der indsat henholdsvis 7.688 kr. og 554 kr. vedrørende overskydende skat på fordringskonto -494, hvorved gælden eksklusiv renter blev nedbragt til 86.955,92 kr.

I forbindelse med en ny fogedsag i 2007 fik banken den 15. maj 2007 udlæg i klagerens faste ejendom for et beløb på 172.930,54 kr., svarende til restgælden på 86.955,92 kr. med tillæg af renter 84.824,62 kr. og retsafgift 1.150 kr.

Af en kontoopgørelse af 20. marts 2007 fremstår omkostningerne på 1.875 kr., 173 kr. og 360 kr. i forbindelse med fogedsagen i 1996 som bogført den 20. marts 2002.

Parternes påstande

Den 15. februar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Nordea Bank skal tilbagebetale overskydende skat, advokatomkostninger med mere og i øvrigt nedsætte sit krav mod ham helt eller delvist.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken uberettiget uden hans viden eller samtykke fik overført beløbene vedrørende overskydende skat. Han modtog først den skattemæssige årsopgørelse, da overførslen havde fundet sted. På daværende tidspunkt var han kunde i et andet pengeinstitut. Han var ikke bekendt med konto -494, som kun kan være indberettet af banken, hvilket også fremgår af årsopgørelsen. Udbetaling af overskydende skat var tidligere sket per check.

Omkostningerne på henholdsvis 1.875 kr., 360 kr. og 173 kr. i forbindelse med fogedsagen i 1996 blev først opkrævet cirka seks år efter, hvilket var for sent.

Banken har manipuleret med dokumenterne.

Det frivillige forlig, som han underskrev den 1. juni 1996 var på 20.000 kr. Ankenævnet bør teste ægtheden af hans underskrift på det fremlagte forlig på 92.789,92 kr.

Der forekommer kontonumre, som han ikke har kendskab til, og i tilknytning til konto -494 forekommer der forskellige registreringsnumre. Der blev først oprettet en NemKonto i 2005.

På en del af de af banken fremlagte kopier mangler bankens logo, eller der fremgår et forkert logo, hvilket viser, at der ikke er tale om ægte kopier.

Restgælden udover 15.000 kr. ville ifølge fogedrekvisitionen fra 1996 blive gjort gældende, hvis han ejede udlægsaktiver udover dette beløb, hvilket han først gjorde i januar 2006.

Sagen er ikke forældet. Han opdagede først i 2011, hvad der i virkeligheden var sket.

Nordea Bank har anført, at klagerens påstand om, at banken skulle have manipuleret med dokumenterne, herunder forligsdokumentet, bestrides.

Forliget blev anvendt som fundament ved udlægsforretningerne, uden at klageren gjorde indsigelse om ugyldighed. Indsigelserne fremkom første gang i efteråret 2011.

Klageren burde have reageret langt tidligere, hvis han var af den opfattelse, at han ikke selv havde underskrevet forliget.

Ved brevet af 28. august 1996 forbeholdt banken sig tvangsmæssig inddrivelse og informerede om, at dette ville medføre yderligere omkostninger.

Indbetalingen af overskydende skat i 2004 skete formentlig som følge af, at klageren efter indførelsen af NemKonto ikke havde registreret, hvilken konto han ønskede at benytte som NemKonto. Det må formodes, at fordringskontoen på baggrund af klagerens seneste årsopgørelse blev registreret som NemKonto. Banken havde intet med registreringen at gøre og har således ikke foranlediget, at den overskydende skat blev overført til fordringskontoen. Eventuelle indsigelser vedrørende overførslerne af overskydende skat er bortfaldet som følge af passivitet eller forældelse.

Ved opgørelsen i forbindelse med fogedsagen i 2007 er datoen den 20. marts 2002 ikke datoen for, hvornår omkostningerne blev tillagt klagerens gæld, men datoen for, hvornår omkostningerne blev lagt ind i bankens beregningssystem til brug for opgørelsen.

De forskellige registreringsnumre i tilknytning til fordringskonto -494 skyldes interne organisationsændringer i bankens inkassoafdelinger.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder efter det foreliggende, at det må lægges til grund, at klageren ved det frivillige forlig af 1. juni 1996, der dannede grundlag for de efterfølgende fogedforretninger, henholdsvis samme år og i 2007, erkendte at skylde banken 92.789,92 kr. med tillæg af renter og omkostninger fra den 31. marts 1996.

Det bemærkes, at Ankenævnet ikke kan teste ægtheden af klagerens underskrift, således som klageren har anmodet om. Forliget fremstår som underskrevet af klageren.

Ankenævnet finder endvidere, at banken har været berettiget til at kræve omkostningerne på henholdsvis 1.875 kr. til advokat, 360 kr. til fogedgebyr og 173 kr. til stempel dækket af klageren. Det må som anført af banken lægges til grund, at beløbene blev tillagt gælden på 92.789,92 kr. ifølge forliget, hvilket understøttes af den af banken fremlagte kontoudskrift af 14. oktober 1996, hvor gælden efter tillæg af omkostningerne udgør 95.197,92 kr. Denne saldo blev samme dag overført til en såkaldt fordringskonto (-494) og fremgik af årsopgørelserne, som klageren efterfølgende fik tilsendt.

Det må anses for uafklaret på hvilken baggrund klagerens overskydende skat for indkomståret 2003 i 2004 blev overført til fordringskontoen. Ankenævnet finder imidlertid, at klageren nu cirka syv år efter er afskåret fra at kræve beløbene udbetalt.

Det kan ikke tillægges betydning, at de fremlagte kopier ikke er fotokopier, men udskrifter på papirer, der ikke i alle tilfælde er påført det korrekte logo.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Der foreligger i forbindelse med denne sag ikke en aktuel opgørelse af bankens krav, som Ankenævnet kan tage stilling til. Hvis der opstår en tvist herom, må klageren henvises til at indgive en ny klage.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen