Indsigelse om mangelfuld rådgivning og indsigelser mod dispositioner på fælleskonti i forbindelse med skilsmisse
| Sagsnummer: | 357 /2016 |
| Dato: | 23-05-2017 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Budgetkonto - bodeling/samlivsophævelse
Tvangsauktion |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning og indsigelser mod dispositioner på fælleskonti i forbindelse med skilsmisse |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning og indsigelser mod dispositioner på fælleskonti i forbindelse med skilsmisse.
Sagens omstændigheder
Klageren og hans nu fraskilte ægtefælle, H, var kunder i Danske Bank, hvor de blandt andet havde en fælles budgetkonto, konto nr. -715, en fælles lønkonto, konto nr. -707, og et fælles boliglån, konto nr. -030.
Den 31. august 2015 blev der overført 10.150 kr. fra den fælles lønkonto (-707) til den fælles budgetkonto (-715).
Ved e-mail af 15. september 2015 til banken anførte klageren:
”Hej
Som sagt sal vi skilles og skal har delt vores konto op eller lavet om men stadig sammen budget vis det kan lad sig gøre.
eller hvordan det nu er bedst og gøre
Du må også gerne ring til mig
mvh. [klageren]”
Ved e-mail samme dag til klageren anførte banken blandt andet:
”... Skal huset sættes til salg? … I kan godt have budgetkontoen fælles. … Skriv til mig begge to, hvem der skal overtage den fælles lønkonto – og hvad med brændselskontoen? Hvad skal der ske med indeståendet på de to konti? Skriv også til mig begge to, om jeg skal kontakte [ejendomsmægler].
Ved skilsmisse er det muligt for Jer, at I får hver Jeres rådgiver her i banken. Skriv begge til mig, om I ønsker dette.
…”
Den 30. september 2015 blev der overført 10.150 kr. fra den fælles lønkonto (-707) til den fælles budgetkonto (-715).
Den 8. oktober 2015 blev der afholdt et møde mellem banken, klageren og H. Af bankens referat fra mødet fremgik blandt andet:
”…
Vi talte om
-Skilsmisse - salg af huset - økonomien fremadrettet - bodelingsoverenskomst - rådgivning ved advokat - begunstigelse af pensionsordninger.
-Fælles konti - nye konti: Fælles budgetkonto bibeholdes.
…
-Forsikringstjek …
- … adgangskoder til netbank …
-Gruppeforsikring …
- … pensionsordninger … begunstigelse.
- [klageren] fortalte, at han ville vedligeholde huset.
Vi aftalte:
-Jeg opgører Træpillekontoen. Fælles lønkonto opgøres og indestående deles.
-Jeg opretter ny lønkonto til Jer begge - og bestiller kort med samme kode som nu. Jeg opretter en budgetkonto til hver.
Næste skridt
…
-[H] sender budget på fælles udgifter – [H’s] udgifter og [klagerens] udgifter.
…
-I giver mig besked om, hvem af Jer der bliver boende i huset.
…”
Ved e-mail af 22. oktober 2015 til klageren og H meddelte banken blandt andet, at den ud fra H’s budgetter ikke kunne se, om de enkelte betalinger hørte til klagerens eller H’s eller den fælles budgetkonto. Banken foreslog, at klageren og H via netbanken selv fordelte betalingerne, og instruerede parret i fremgangsmåden. Alternativt tilbød banken at ”klare sagen”, hvis parret på en betalingsoversigt tydeligt anførte, på hvilken konto de enkelte betalinger skulle tilmeldes, ligesom parret blev anmodet om at oplyse størrelsen på de månedlige overførsler, der fremover skulle ske til hver budgetkonto.
Den 28. oktober 2015 indbetalte klageren 5.500 kr. på den fælles budgetkonto (-715).
Ved e-mail af 12. november 2015 til klageren og H meddelte banken at den fælles budgetkonto var i overtræk, og at en betaling var blevet afvist på grund af manglende dækning. Banken anførte endvidere blandt andet:
”…
Sørg også for at få flyttet betalinger fra fælles budget til Jeres respektive budgetkonti. Jeg kan ikke se, hvilken betaling der hører til [H] eller [klageren].
Kontakt mig endelig, hvis jeg kan hjælpe med noget.
…”
Under sagen er der fremlagt kontoudskrifter for den fælles budgetkonto (-715) for perioden 1. juli 2015 - 31. marts 2016. Den 3. marts 2016 indbetalte H 288,78 kr., hvorefter saldoen var 0,00 kr.
Endvidere er der fremlagt kontoudskrifter for den fælles lønkonto (-707) for perioden fra den 1. september 2015 til den 6. januar 2016, hvor kontoen blev opgjort, idet et restindestående på 5,68 kr. blev hævet.
Klageren har oplyst, at H blev i huset til den 1. oktober 2016, og at der blev berammet tvangsauktion over huset til afholdelse den 20. april 2017.
Parternes påstande
Den 20. november 2016 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at banken skal godtgøre ham beløbene på 5.500 kr. og 2 x 10.150 kr. samt betale erstatning.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han informerede banken om skilsmissen, som skete den 16. september 2015. På grund af bankrådgiverens ferie blev engagementet ikke opdelt før mødet den 8. oktober 2015. Den fælles budgetkonto blev ikke lukket, hvilket betød, at H frit kunne hæve og flytte penge fra kontoen. Han ved således ikke, hvad de penge, som han har indbetalt på kontoen er blevet brugt til.
De skulle selv lave et nyt budget uden hjælp fra banken. Trods skilsmissen havde de den samme bankrådgiver, hvilket han ikke havde det godt med.
Formålet med at beholde den fælles budgetkonto var at sikre, at betalingerne vedrørende deres fælles hus blev overholdt, hvilket de imidlertid ikke blev. Han forsøgte at få en ny konto, som var lukket, og som kun kunne bruges til udgifter på huset, men det var ikke muligt.
Han og H burde heller ikke have haft fælles lønkonto efter, at de var blevet skilt.
H, der var insolvent og registreret i RKI, blev boende i huset. H modarbejdede ham på alle måder. H misligholdt forpligtelserne på huset, hvilket medførte, at ejendommen blev begæret solgt på tvangsauktion. H havde i modsætning til ham rådighed over den fælles budgetkonto og hævede på kontoen til eget forbrug. Banken accepterede tilmed overtræk på den fælles budgetkonto.
Han fik lavet en bodelingsplan som ikke blev overholdt på grund af manglende samarbejde fra bankrådgiveren. Efter bodelingsplanen skulle han indbetale 2.650 kr., og H skulle betale resten, da det var hende, der boede i huset. Han har således betalt for seks måneder til fælles budget. Det kan ikke komme ham ved, at H ikke har betalt, det hun skulle.
Han forsøgte at få et samarbejde med banken og realkreditinstituttet. Det lykkedes ikke, og han så sig derfor nødsaget til at gå i skifteretten for at få hjælp til at holde omkostningerne nede. Banken ville ikke tale med hans advokat.
H foretog arbejder på huset, som forringede dets værdi.
Han tog kontakt til banken, hver gang han havde nye oplysninger i denne sag. Han forsøgte også at tale med bankrådgiveren om muligheden for, at han og hans nye kone kunne overtage huset. De havde begge fast arbejde og dermed en fast indkomst, så de ville kunne få huset solgt i fri handel. Men det tog bankrådgiveren ikke alvorligt. Huset styrede derfor sikkert hen mod en tvangsauktion.
Danske Bank har anført, at banken straks fulgte op på klagerens meddelelse den 15. september 2015 om skilsmissen. Klageren vendte tilbage og oplyste, at han og H gerne ville have et møde med deres rådgiver en torsdag efter kl. 16. Mødet blev derfor aftalt til torsdag den 8. oktober 2015.
På mødet blev klageren og H rådgivet om opdeling af konti og faste udgifter m.v. i forbindelse med skilsmissen. Det var parrets udtrykkelige ønske, at deres fælles budgetkonto skulle fortsætte uændret. Det var hensigten, at deres fælles hus skulle sælges, og de var enige om fortsat at bidrage økonomisk til betaling af de fælles faste udgifter og til de praktiske opgaver vedrørende ejendommen. Parret oplyste, at skilsmissen havde virkning et par dage efter den 8. oktober 2015, at de var glade for beslutningen om skilsmissen, og at de var fuldt ud enige om beslutningerne vedrørende deres økonomi. Hverken klageren eller H ønskede at skifte rådgiver.
Umiddelbart efter mødet blev der oprettet separate lønkonti. Klageren og H ønskede, at opgørelsen af den fælles lønkonto, hvorpå der stod 1.520 kr. skulle afvente, at de havde modtaget kort til de nye konti.
Overførslerne på 5.500 kr. og 2 x 10.150 kr. til budgetkontoen blev anvendt til betaling af de udgifter, som klageren og H havde tilmeldt betalingsservice og til betaling af ydelse på deres fælles boliglån.
Rådgiveren forsøgte løbende at hjælpe klageren og H med at få styr på betaling af faste udgifter.
Klageren kunne følge dispositionerne på kontiene via netbank.
Klageren blev bistået af en advokat allerede fra november 2015, hvor der opstod et ovetræk på budgetkontoen. Overtrækket blev inddækket ved en indbetaling den 12. november 2015 fra H, og betalingsserviceaftalerne blev efterfølgende slettet, idet der ikke længere blev overført penge til dækning af udgifterne.
Klageren gjorde ikke indsigelse mod dispositionerne på den fælles lønkonto, da den blev lukket ned.
Banken er ikke part i klagerens og H’s aftaler vedrørende bodelingen og den indbyrdes fordeling af fællesudgifter, og banken har ikke handlet ansvarspådragende.
Ankenævnets bemærkninger
På baggrund af den fremlagte e-mail korrespondance og referatet fra mødet den 8. oktober 2015 finder Ankenævnet, at Danske Bank ydede fyldestgørende rådgivning på baggrund af klagerens meddelelse den 15. september 2015 om, at han og hans daværende ægtefælle, H, der begge var kunder i banken, skulle skilles. Det fremgår af mailkorrespondancen bl.a., at klageren ønskede, at den fælles budgetkonto skulle bibeholdes.
I umiddelbar forlængelse af mødet blev der oprettet separate lønkonti til parret. Det kan ikke lægges til grund, at klageren har lidt noget tab som følge af, at parrets fælles lønkonto ikke straks blev lukket.
Det må lægges til grund, at klagerens indbetalinger på den fælles budgetkonto skete i tillid til hans og H’s indbyrdes aftaler om dækning for omkostninger vedrørende deres fælles hus. Ankenævnet finder, at banken er uden ansvar for, at aftalerne efter det oplyste ikke blev opfyldt som klageren forventede.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken som følge af mangelfuld rådgivning eller på anden måde har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren, herunder for så vidt angår et eventuelt tab på fællesejendommen.
Klageren få herefter ikke medhold i klagen, hverken helt eller delvist.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen