Inkonverterbart lån. Serieangivelse. Pantebrevsvilkår.
| Sagsnummer: | 20206038 |
| Dato: | 15-01-2003 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Grit Munk, Jeanette Werner, Per Englyst, Mads Laursen |
| Klageemne: |
Låntype - øvrige spørgsmål
Inkonvertibilitet |
| Ledetekst: | Inkonverterbart lån. Serieangivelse. Pantebrevsvilkår. |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Realkreditinstitutter |
Klageren overtog i juli 1989 den omhandlede ejendom med et lån i 43. serie, som den tidligere ejer i 1986 havde optaget hos det indklagede realkreditinstitut. Af pantebrevet for lånet fremgik det af side 2, at det kunne indfries med obligationer eller kontant, og det ville fremgå af side 1, hvis lånet kun kunne indfries med obligationer. Pantebrevet indeholdt ikke en sådan angivelse. Af lånevilkårene for 43. serie fremgik det, at denne var inkonverterbar. I forbindelse med en konvertering i 1993 blev klageren opmærksom på, at lånet var ydet på basis af inkonverterbare obligationer. I oktober 2001 fremsendte klagerens advokat et udkast til stævning til den ved handlen medvirkende ejendomsmægler med påstand om erstatning for ”overkursen”, idet ejendomsmægleren ikke havde oplyst om de specielle indfrielsesvilkår på lånet. I februar 2002 henvendte klagerens advokat sig til instituttet med ønske om at indfri lånet til pari. Instituttet afviste klagerens ønske.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at han var berettiget til at indfri lånet til kurs 100. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet henviste til, at pantebrevets forside ikke angav inkonvertibilitetsvilkåret, men at dette alene fremgik af lånevilkårene for den serie, hvori lånet var ydet. Nævnet bemærkede, at klageren allerede ud fra aftaleretlige grundsætninger måtte kunne gøre gældende, at pantebrevet var det centrale dokument i retsforholdet, og at han ud fra pantebrevets formulering måtte kunne gå ud fra, at det var konverterbart, og ikke skulle foretage nærmere undersøgelser af lånevilkårene for den i pantebrevet anførte serie. Nævnet fandt videre, at instituttet ved låneudbetalingen burde have sikret, at det klart og utvetydigt fremgik af pantebrevet, at lånet var inkonverterbart, eller have berigtiget fejlen ved den efterfølgende ejerskiftebelåning og gældsovertagelse. Disse forhold var først i deres helhed blevet afdækket under sagen mod ejendomsmægleren og nævnssagen, og klageren havde – uden at kende sagens nærmere sammenhæng – stolet på de oplysninger, som han i 1993 fik om lånets inkonverterbarhed. Nævnet fandt under disse omstændigheder, at klageren ikke ud fra passivitetssynspunkter eller af andre grunde var afskåret fra at påberåbe sig de nævnte forhold over for instituttet, som derfor måtte tåle, at klageren kunne indfri lånet til pari.
Retssag er anlagt.