Afregning af værdipapirhandel. Tilslutning til Homebanking. Beregning af renter ved opfyldelse af kendelse fra Ankenævnet.
| Sagsnummer: | 104 /2003 |
| Dato: | 08-07-2003 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jørn Ravn, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Opfyldelse af afgørelse fra Ankenævnet
Værdipapirer - afregningskurs Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Afregning af værdipapirhandel. Tilslutning til Homebanking. Beregning af renter ved opfyldelse af kendelse fra Ankenævnet. |
| Indklagede: | Roslev Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning i forbindelse med afregning af en værdipapirhandel, spørgsmål vedrørende indgåelse af aftale om Homebanking og spørgsmål om beregning af rente i forbindelse med opfyldelse af kendelse fra Ankenævnet.
Sagens omstændigheder.
Den 30. april 2002 indgav klageren en klage til Ankenævnet vedrørende afregningskursen i forbindelse med klagerens køb af Columbus aktier via indklagede den 12. december 2001. Der henvises til sagsfremstillingen i kendelse nr. 181/2002. Den 13. februar 2003 afsagde Ankenævnet følgende kendelse i sagen:
"Efter det foreliggende må det lægges til grund, at såvel klageren som indklagede under drøftelserne om køb af Columbus aktier lagde til grund, at købet skulle gennemføres som en strakshandel, jf. herved også den anførte betegnelse i handelsnotaen, og at indklagede oplyste købskursen 34.
Da en strakshandel gennemføres til en forud aftalt kurs, finder Ankenævnet, at klageren berettiget kunne forvente, at aktiekøbet ville blive afregnet til den af indklagede oplyste kurs på 34, og at indklagede måtte indse dette. Indklagede er således nærmest til at bære risikoen for, at handlen rent faktisk ikke blev gennemført som en strakshandel mellem klageren og indklagede, men som en kommissionshandel via P.
I den konkrete situation finder Ankenævnet, at klagerens underskrift på handelsnotaen ikke kan medføre et andet resultat.
Ankenævnet finder herefter, at indklagede bør stille klageren som om handlen var afregnet til kurs 34. Ved afregning til kurs 34 ville klageren have fået 6.938 stk. Columbus aktier svarende til 717 ekstra aktier. Disse ville ved salget til kurs 32 have indbragt et provenu på 22.944 kr. Indklagede bør derfor godtgøre klageren dette beløb. Da klageren selv ønskede at købe og sælge, er der ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre provisionsbeløbene. Det kan ikke lægges til grund, at klageren umiddelbart efter købet ville og havde kunnet sælge aktierne til en højere kurs, hvorfor det ikke pålægges indklagede at kompensere klageren for manglende realisation af en gevinst. Klageren må endvidere selv bære risikoen for kurstabet, der blev realiseret ved salget til kurs 32.
Som følge heraf
b e s t e m m e s :
Indklagede skal inden 4 uger til klageren betale 22.944 kr. med tillæg af rente efter renteloven, diskontoen med tillæg af 5 pct. p.a. fra den 30. april 2002.
Klagegebyret tilbagebetales klageren."
Ved e-mail af 17. februar 2003 kl. 18.50 til indklagede rekvirerede klageren "alt det materiale der kræves for, at gøre brug af jeres homebanking".
Ved e-mail af 20. februar 2003 kl. 12.27 rykkede klageren for dokumenterne. Ved e-mail af samme dato kl. 14.46 meddelte indklagede, at kundehenvendelser blev behandlet i den rækkefølge, de kom ind, og at klageren måtte påregne en ekspeditionstid på minimum en uge.
Ved e-mail af 26. februar 2003 rykkede klageren på ny for papirerne vedrørende homebanking.
Ved skrivelse af 26. februar 2003 meddelte indklagede under henvisning til Ankenævnets kendelse, at man havde indsat de 22.944 kr. og et rentebeløb på 1.540,39 kr. på klagerens konto. De 1.540,39 kr. svarede til diskontoen plus 5 % af 22.944 kr. fra den 30. april 2002. Rentebeløbet, der var skattepligtigt, ville blive indberettet til skattevæsenet. Indklagede meddelte samtidig, at eventuelle ordrer om handel med værdipapirer fra klageren fremover kun ville blive behandlet, såfremt de blev afgivet skriftligt.
Ved e-mail af 27. februar 2003 meddelte indklagede vedrørende homebanking, at klageren måtte afvente sin "tur til at blive ekspederet". Ved e-mail af samme dato erklærede klageren sig utilfreds med ekspeditionstiden.
Ved e-mail af 1. marts 2003 rykkede klageren på ny for papirerne vedrørende homebanking.
Den 3. marts 2003 fremsendte indklagede en kopi af tilslutningsaftale til homebanking. Den originale tilslutningsaftale, som klageren skulle underskrive for at modtage adgangskode og nøgleaktiveringskode, lå klar til underskrift hos indklagede i Roslev. Klageren, der har bopæl i Herning, ønskede tilslutningsaftalen tilsendt. Indklagede meddelte, at aftalen kunne sendes til et pengeinstitut i Herning med henblik på indhentelse af klagerens underskrift.
Parternes påstande.
Den 14. marts 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale yderligere erstatning vedrørende handlen med Columbus aktier i december 2001, at betale et højere rentebeløb, at fremsende original tilslutningsaftale til underskrift og at acceptere telefoniske ordrer om værdipapirhandel.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ud over den allerede betalte erstatning bør betale en yderligere erstatning på principalt 26.378 kr., subsidiært 16.121,62 kr.
De 26.378 kr. udgør den gevinst på 2 kurspoint, som han berettiget forventede, da han i tillid til, at aktierne var erhvervet til kurs 34, henvendte sig på ny med henblik på at sælge disse til kurs 36, og kurstabet mellem kurs 34 og 32.
Formålet med opringningen til indklagede kort efter, at aktierne var købt, var at sælge beholdningen til kurs 36. Da et salg ville medføre et kurstab, fordi købet uberettiget var sket til kurs 37,9, blev salgsordren ændret til en annullation, hvilket ligeledes indebar salg af aktierne. Indklagede var således blevet bedt om både at sælge aktierne og samtidig at annullere handlen, inden kursen faldt til under kurs 34, hvorfor han ikke bør hæfte for kurstabet, der opstår ved differencen mellem kurs 34 og kurs 32. Gennemsnitskursen på Københavns Fondsbørs den 12. december 2001 var i øvrigt 33,45 og ikke 32. Endvidere blev han som følge af den manglende afregning af købet til kurs 34 afskåret fra at realisere en gevinst på 2 kurspoint, idet han kort efter købet kunne have solgt til kurs 36.
De 16.121,62 kr. svarer til kurstabet mellem kurs 34 og 32 inkl. provision, hvorved han bliver stillet, som om handlen aldrig havde fundet sted.
Det bestrides, at han ønskede at købe til kurs 38 og sælge til kurs 32. Han ønskede at købe til kurs 34 og sælge til kurs 36. Det er således ikke korrekt som anført i Ankenævnets kendelse, at han selv ønskede at handle, hvorfor indklagede bør erstatte provisionsbeløbene. Indklagede tilbød da også tidligt i forløbet at tilbagebetale samtlige provisionsomkostninger.
Erstatningen bør forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 7 %, jf. ændringen af rentelovens § 5 pr. den 1. august 2002 ved lov nr. 379 af 6. juni 2002. Indklagede har ved opgørelsen af rentebeløbet den 26. februar 2003 for så vidt angår den allerede udbetalte erstatning overset ændringen af renteloven. Der bør endvidere ydes rente beregnet fra den 12. december 2001, hvor indklagede hævede beløbet på hans konto, og ikke fra den 30. april 2002, som er en tilfældig dato.
Efter kendelsen af 13. februar 2003 er han blevet udsat for chikane fra indklagedes side. Aftalen om tilslutning til homebanking er således blevet forhalet og besværliggjort af indklagede, ligesom han er blevet frataget muligheden for at afgive ordrer om handel med værdipapirer pr. telefon. Muligheden for at handle pr. telefon hænger nøje sammen med hans aftale med indklagede om en kassekredit til brug for handel med værdipapirer.
Indklagede bør yde en godtgørelse på 10.000 kr. med tillæg af procesrenter fra svarskriftets indlevering til Ankenævnet som kompensation for bl.a. sagsomkostninger og chikanerier.
Indklagede har anført, at Ankenævnets kendelse af 13. februar 2003 er blevet opfyldt korrekt, og at der ikke er grundlag for yderligere krav fra klagerens side.
På grundlag af det hidtidige forløb har man set sig nødsaget til at meddele klageren, at man fremtidigt kun vil behandle skriftlige henvendelser om aktiehandler. Klageren har fortsat en aktiespekulationskredit på 250.000 kr. og kan inden for dette maksimum handle uhindret.
Klagerens henvendelser om en tilslutningsaftale til homebanking er blevet besvaret på sædvanlig vis. Sagerne ekspederes i den rækkefølge de modtages, hvilket klageren er blevet gjort opmærksom på, herunder at der måtte påregnes en vis ekspeditionstid.
I overensstemmelse med sædvanlig forretningsgang har man tilsendt klageren en kopi af homebankingaftale og meddelt, at denne nu lå klar til underskrift. Såfremt klageren ikke har mulighed for at komme til Roslev, er der mulighed for, at dokumentet kan underskrives i et pengeinstitut i Herning, hvor klageren har bopæl.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
For så vidt angår klagerens krav om erstatning i forbindelse med handlen med Columbus aktier i december 2001 henvises til Ankenævnets kendelse af 13. februar 2003 i sag nr. 181/2002.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har fremført nye oplysninger, der begrunde en genoptagelse af sagen.
For så vidt angår det af klageren anførte om renter bemærkes, at ændringen af rentelovens § 5 ved lov nr. 379 af 6. juni 2002 efter denne lovs § 2, stk. 2, alene har virkning for krav, der forfalder efter lovens ikrafttræden den 1. august 2002. Klagerens krav på renter forfaldt den 30. april 2002, hvor klagen blev indbragt for Ankenævnet.
Ved kendelsen af 13. februar 2003 fandt Ankenævnet ikke grundlag for at tilkende klageren renter fra et tidligere tidspunkt.
Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at acceptere telefoniske ordrer om handel med værdipapirer eller en bestemt fremgangsmåde i forbindelse med indgåelse af tilslutningsaftale til homebanking.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren som følge af chikane fra indklagedes side eller på anden måde er blevet påført unødige omkostninger, som kan danne grundlag for en godtgørelse.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår klagerens krav om erstatning i forbindelse med handel med Columbus aktier i december 2001.
Klagen tages i øvrigt ikke til følge.