Hæftelse for restfordring.
| Sagsnummer: | 136 /1993 |
| Dato: | 12-11-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Søren Geckler, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Tvangsauktion
|
| Ledetekst: | Hæftelse for restfordring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I foråret 1987 ydede indklagede klageren en forhøjelse på 76.043,83 kr. af klagerens privatlån, som herefter udgjorde 100.000 kr. Klageren havde til sikkerhed for sit engagement med indklagede ved håndpantsætningserklæring af 26. maj 1981 håndpantsat diverse obligationer og pantebreve, herunder to ejerpantebreve med pant i klagerens byggegrund. Ved skrivelse af 15. juni 1987 meddelte indklagede klagerens fader, som havde sekundær håndpanteret i de pantsatte værdipapirer, at engagementet var udvidet.
Efter at klageren forgæves havde forsøgt at afhænde grunden, udstedte klageren den 14. januar 1990 på indklagedes foranledning en salgsfuldmagt til indklagede, ifølge hvilken nettoprovenuet efter advokat- og mægleromkostninger samt indfrielse af en prioritet på ca. 16.000 kr. ikke måtte udgøre mindre end 210.000 kr. Den 23. maj 1990 opgjordes indklagedes fordring på klageren 219.184,00 kr. og den 24. august 1990 til 238.320,46 kr.
Den 3. oktober 1990 blev afholdt tvangsauktion over byggegrunden, som indklagede overtog med et bud på 200.000 kr. Den 31. oktober 1990 krediteredes klagerens engagement med i alt 186.143,88 kr.
I februar 1992 vidersolgte indklagede ejendommen for 215.000 kr. Indklagede har oplyst, at der efter fradrag af omkostninger ikke fremkom yderligere provenu til klageren. Den 13. marts 1992 rettede indklagede henvendelse til klageren vedrørende afvikling af restfordringen opgjort til 69.621,29 kr. Den 31. august 1992 rettede indklagede påny henvendelse til klageren herom, idet restfordringen nu blev opgjort til 75.295,84 kr.; indklagede meddelte, at sagen uden yderligere varsel ville blive overgivet til retslig inkasso, såfremt klageren ikke rettede henvendelse til indklagede. Klageren blev herefter stævnet til indbetaling af 77.327,93 kr. med renter fra 27. oktober 1992.
Sagen er af retten i Silkeborg udsat på forelæggelse for Ankenævnet.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at undlade at gøre kravet på restfordringen gældende, og undlade at indberette klageren til RKI.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med, at han udstedte salgsfuldmagten, gav klageren tilsagn om at undlade at afkræve ham for en eventuel restfordring efter salg af byggegrunden. Klageren kunne i 1987 have afhændet grunden til 305.000 kr. kontant, hvilket indklagede imidlertid frarådede under henvisning til, at grunden forsat ville stige i værdi. Salgsarbejdet udført af den antagne ejendomsmægler var kritisabelt, idet ejendommen ikke annonceredes hensigtsmæssigt. Indklagede har i en længere periode udvist passivitet, idet indklagede i perioden fra 31. oktober 1990 til marts 1992 ikke rettede henvendelse eller rykkede for betaling af restfordringen, efter at ejendommen var overtaget af køberne den 1. oktober 1991.
Indklagede har anført, at man i 1990 forgæves forsøgte at afhænde byggegrunden gennem en ejendomsmægler. Indklagede bestrider, at man skulle have givet tilsagn om saldokvitteing, eller at man skulle have afskrevet restgælden. Da indklagede modtog salgsfuldmagten, hvor minimumsprisen var ansat til 210.000 kroner eksklusive annonceringsudgifter, var provenuet af en sådan størrelse, at det da kunne dække hele engagementet. Der var derfor på dette tidspunkt ikke tale om nogen form for tilsagn om afskrivning af en eventuel fordring, idet klageren gennem salgsfuldmagtens udformning havde garderet sig mod tab. I forbindelse med tvangsauktionen orienteredes klageren om, at provenuet ville blive krediteret engagementet, og at indklagede intet ville foretage sig, sålænge grunden ikke var endeligt afhændet, samt at klageren indenfor et år efter auktionen yderligere ville blive krediteret et evt. overskydende provenu, såfremt indklagede kunne videresælge grunden med fortjeneste. Indklagede har allerede i marts måned 1992 anmodet klageren om at indbetale restgælden, hvorfor indklagede bestrider at skulle have udvist passivitet.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke sandsynligjort, at indklagede, i forbindelse med, at klageren udstedte salgsfuldmagt vedrørende byggegrunden, har givet klageren tilsagn om, at indklagede ikke ville kræve klageren for en eventuel restfordring. Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at indklagede skulle have udvist passivitet, der kan medføre, at klageren ikke længere hæfter for restgælden på engagementet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.