Inkonvertibilitet
| Sagsnummer: | 9504032 |
| Dato: | 01-12-1995 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Louise Holck, Peter Møgelvang-Hansen, Flemming Borreskov og Leif Mogensen |
| Klageemne: |
Inkonvertibilitet
|
| Ledetekst: | Inkonvertibilitet |
| Indklagede: | Nykredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Realkreditinstitutter |
I september 1989 overdrog det indklagede realkreditinstitut gennem en ejendomsmægler en ejerlejlighed til klageren. I slutsedlen var der for to kontantlån svaret "ja" til særlige indfrielsesvilkår, mens der for et inkonvertibelt obligationslån var svaret "nej". Klageren forestod selv skødeskrivningen. I tingbogen var der for kontantlånene, men ikke for obligationslånet markeret for "særlige indfrielsesvilkår". Ifølge obligationslånspantebrevet og lånevilkårene kunne lånet kun indfries med obligationer. Ved videresalg af lejligheden indfriede klageren i maj 1994 det inkonvertible lån til kurs 150,05 og opgjorde sit tab til 82.136 kr. Begrundet i manglende opfyldelse af oplysningspligten gjorde klagerens advokat erstatningskrav gældende over for instituttet. Instituttet afviste kravet og henviste til, at klageren, der som bankuddannet selv havde berigtiget handlen, forudsattes at have foretaget undersøgelser af lånevilkår og indfrielseskurser, at det ikke af slutsedlen fremgik, at det havde været en afgørende forudsætning, at lånet var konvertibelt, at instituttet ikke havde handlet culpøst, at erstatningsansvarsbetingelserne ikke var til stede, og at klageren havde valgt at forestå indfrielsen uden om instituttet, hvorfor omkostningerne måtte afholdes af hende. Efterfølgende korrespondance førte ikke til en løsning af sagen.
Klageren påstod instituttet kendt erstatningsansvarlig for tabet på 82.136 kr. Instituttet påstod principalt frifindelse, subsidiært erstatningen fastsat til et lavere beløb.
Flertallet fandt, at klageren havde været berettiget til at gå ud fra, at lånet var konvertibelt, at det ikke kunne udelukkes, at en oplysning om inkonvertibilitet ville have afholdt klageren fra at købe ejendommen, og at instituttet som professionel långiver og sælger havde handlet ansvarspådragende ved at give urigtige oplysninger om indfrielsesvilkårene og var forpligtet til at erstatte klagerens tab. Flertallet fandt ikke grundlag for at nedsætte erstatningskravet. Flertallet fastsatte skønsmæssigt klagerens tab til 75.000 kr. Mindretallet fandt ikke, at der var handlet ansvarspådragende, idet oplysningen om indfrielsesvilkårene ikke i 1989 kunne karakteriseres som en urigtig oplysning. Spørgsmålet om et låns konvertibilitet blev dengang ikke tillagt nogen større betydning i låntagerkredse. Som sagen var oplyst, havde indfrielseskurser ikke været drøftet under købsforhandlingerne. Hvis konvertibilitet havde været afgørende for klageren, burde hun have oplyst dette under købsforhandlingerne eller selv have foretaget de fornødne undersøgelser. Endelig fandt mindretallet, at et eventuelt erstatningskrav måtte være bortfaldet som følge af egen skyld hos klageren. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev tilpligtet at betale klageren en erstatning på 75.000 kr.
Udenretligt forligt med et erstatningsbeløb på 60.