Tilbagesøgningskrav i forbindelse med overførsel af et for stort beløb.
| Sagsnummer: | 72 /2007 |
| Dato: | 24-05-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Rut Jørgensen |
| Klageemne: |
Tilbagesøgning
|
| Ledetekst: | Tilbagesøgningskrav i forbindelse med overførsel af et for stort beløb. |
| Indklagede: | Forstædernes Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes tilbagesøgning af en overførsel til klagerens konto, som på grund af en fejl hos indklagede blev gennemført med et for stort beløb.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der har oplyst, at hun er pensionist, er kunde i pengeinstituttet P. Klagerens fætter, F, der er bosiddende i Australien, er kunde hos indklagede.
Klageren har oplyst, at hun og hendes mor i mange år tog sig af F's far (hendes onkel), som var enkemand, og som døde i maj 2006.
Den 12. december 2006 anmodede F indklagede om at overføre 5.000 kr. til klagerens konto hos P.
Ved en overførsel fra indklagede blev der den 15. december 2006 med posteringsteksten "fra [F]" indsat 50.000 kr. på klagerens konto hos P. Beløbets størrelse skyldtes en tastefejl hos indklagede. Klageren hævede de 50.000 kr. samme dag.
Den 16. december 2006 skrev klageren et brev til F pr. e-mail. Af brevet fremgår bl.a.:
"Ih du milde, hvor blev jeg glad for din julegave. Tusind tak - jeg er helt svimmel af glæde."
Samme dag skrev F pr. e-mail bl.a. følgende til klageren:
"Der kan du se, du skulle have givet mig dit banknummer for aar siden, -saa ville du maaske have vaeret millionaer nu !"
Den 18. januar 2007 blev indklagede kontaktet af F, der ved en gennemgang af sine kontoudskrifter havde konstateret, at der var overført 45.000 kr. for meget til klageren.
Ved skrivelse af 19. januar 2007 henvendte indklagede sig om fejlen til P, som ved skrivelse af 6. februar 2007 rettede henvendelse til klageren.
Ved e-mail af 27. januar 2007 til indklagede oplyste F bl.a., at han lovede klageren at "sende hende en påskønnelse for hvad hun havde gjort angående min fars begravelse, uden dog at sige hvor meget jeg havde i sinde at sende."
Ved skrivelse af 16. februar 2007 anmodede indklagede klageren om inden 14 dage at returnere de for meget overførte 45.000 kr., idet man ellers så sig nødsaget til at overdrage fordringen til retslig inkasso.
Ved skrivelse af 23. februar 2007 bekræftede indklagede en telefonisk aftale med klageren om dennes betaling af 45.000 kr. i to rater på 22.500 kr. henholdsvis den 1. marts og 1. april 2007.
Ved skrivelse af 1. marts 2007 meddelte klageren, at hun ønskede at indbringe sagen for Ankenævnet.
Ifølge en e-mail, som F den 2. marts 2007 sendte til sin advokat, vidste klageren ikke, hvor stort et beløb F ville sende, idet han blot havde sagt, at han ville "sende hende en lille gave til julen".
Parternes påstande.
Den 6. marts 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal nedsætte sit krav.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun på grund af sin mors høje alder i de seneste 8 år selv tog sig af F's far.
I januar 2005 flyttede han på plejehjem, hvor hun besøgte ham flere gange om ugen, så efter hans papirer og var i kontakt med kommunen o.s.v.
I efteråret 2005 kom F til Danmark for at sælge sin fars ejendom, som hun hjalp med at rydde. Da det ikke lykkedes at sælge ejendommen, inden F tog tilbage til Australien, førte hun tilsyn og medvirkede til, at ejendomsmægleren kunne fremvise den for eventuelle købere. Ejendommen blev solgt i starten af 2006 og indbragte 1,9 mio. kr.
Ved faderens/onkelens død sørgede hun for begravelsen med alt, hvad dertil hører. Da boet blev afsluttet i december 2006, anmodede F om hendes kontonummer, idet han ville sende hende et beløb. Da der herefter blev indsat 50.000 kr. på hendes konto, var hun ikke i tvivl om, at hun havde fortjent beløbet, herunder på baggrund af hendes kendskab til størrelsen af F's arv.
Hun modtog skrivelserne af 6. og 16. februar 2007 nogenlunde samtidig, idet hun havde været bortrejst nogle dage. Hun ringede først til P, som oplyste, at der var sket en fejl hos indklagede. Hun ringede herefter til indklagede, som skræmte hende ved at true med inkasso. På det pågældende tidspunkt var hun i forvejen svækket af influenza.
På daværende tidspunkt havde hun brugt 25.000 kr. af beløbet og var nødt til at optage et lån, hvis hun skulle betale pengene tilbage. Pengene var brugt til at holde jul og nytår, til gaver og selskaber, herunder en fødselsdagsfest, som hun ikke havde haft råd til, hvis hun kun havde fået 5.000 kr.
Indklagede bør betale de 25.000 kr., som hun har brugt.
Indklagede har anført, at klageren er forpligtet til at tilbagebetale det for meget modtagne beløb på 45.000 kr.
Klageren lider ikke noget tab som følge af kravet om tilbagebetaling, da hun ikke kunne have en berettiget forventning om at modtage et beløb af denne størrelse.
Ifølge F havde han før jul lovet klageren at sende en lille gave/påskønnelse som tak for, hvad hun havde gjort i forbindelse med faderens begravelse. Uanset størrelsen af F's arv kunne klageren ikke være i god tro om, at en lille gave/påskønnelse svarede til 50.000 kr. Klageren måtte derfor indse, at det beroede på en indtastningsfejl, at der blev indsat 50.000 kr. på hendes konto i stedet for 5.000 kr.
Hvis klagen tages til følge, vil klageren opnå en uberettiget berigelse på indklagedes bekostning.
Da fejlen blev opdaget, rettede man straks henvendelse til P, der blev anmodet om at kontakte klageren med henblik på returnering af de 45.000 kr., som fejlagtigt var blevet overført. P videresendte imidlertid først anmodningen til klageren den 6. februar 2007. Da klageren ikke reagerede, blev anmodningen af 16. februar 2007 fremsat, og der blev efterfølgende indgået aftale om tilbagebetaling.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at klageren på baggrund af sin tilkendegivelse i februar 2007 til indklagede, om at hun ville betale 45.000 kr. i 2 rater, er afskåret fra nu at gøre indsigelse mod kravet.
Ankenævnet finder, at klageren ved modtagelsen af beløbet på 50.000 kr. den 15. december 2006 var i god tro med hensyn til, at beløbet rettelig tilkom hende. Ankenævnet bemærker herved navnlig, at beløbet størrelsesmæssigt ikke stod i åbenbart misforhold til, hvad F kunne tænkes at ville give klageren som gave i forhold til, at klageren i mange år havde taget sig af F's far og det fremkomne provenu ved salg af faderens faste ejendom.
Det beroede på en fejl hos indklagede, at klageren modtog 45.000 kr. mere, end hun faktisk var berettiget til, og Ankenævnet finder, at indklagede er nærmest til at bære ansvaret for den vildfarelse, som klageren blev bragt i, og som medførte, at hun forbrugte 25.000 kr. til gaver og fornøjelser, som hun ellers ikke ville have haft råd til. Ankenævnet finder herefter, at indklagede skal nedsætte sit krav mod klageren til 25.000 kr.
Som følge heraf
Indklagede skal nedsætte sit tilbagebetalingskrav mod klageren til 25.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.