Spørgsmål om ansvar i forbindelse med udarbejdelse af boligberegning.
| Sagsnummer: | 298 /2002 |
| Dato: | 04-03-2003 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Kåre Klein Emtoft, Rut Jørgensen, Astrid Engel Thomas, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Boligberegning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar i forbindelse med udarbejdelse af boligberegning. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar over for klagerne i forbindelse med udarbejdelse af en boligberegning forud for klagernes køb af en fast ejendom.
Sagens omstændigheder.
Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.
I februar/marts 2001 rettede klagerne henvendelse til indklagede med henblik på køb af en bestemt fast ejendom til en kontantpris på 1.495.000 kr. Indklagede udarbejdede på grundlag af klagernes oplysninger en boligøkonomiberegning. M's årsindkomst var ved den første beregning forudsat til 338.000 kr. og H's til 180.744 kr. Parret har mindreårige børn.
Indklagede har anført, at man ikke kan fremlægge beregningen, men at man meddelte klagerne, at deres økonomi ville blive for anstrengt, hvorfor man frarådede køb af ejendommen.
Klagerne rettede herefter omkring den 13. marts 2001 på ny henvendelse til indklagede og anførte, at der ved opgørelsen af M's indtægt skulle medtages et fast aftentillæg. M's årsindtægt var derfor 455.000 kr.
Indklagede udarbejdede en ny boligøkonomiberegning, der er fremlagt under sagen. Klagernes månedlige rådighedsbeløb fremgår her med 8.365 kr.. Indklagede gav på grundlag heraf tilsagn om at medvirke ved finansieringen af købet af ejendommen. Indklagede har anført, at man i denne forbindelse anbefalede klagerne at sælge den ene af to biler.
I oktober 2001 kontaktede klagerne indklagede og anførte, at de ikke havde et månedligt rådighedsbeløb på 8.365 kr. Efter at have modtaget aktuelle lønsedler udarbejdede indklagede den 1. november 2001 ny boligøkonomiberegning. Klagernes rådighedsbeløb fremgår her med månedligt 4.324 kr. for 2001 og 4.638 kr. for 2002. Klagernes årsindkomst er anført med 557.000 kr.
Indklagede har anført, at man på baggrund af beregningen af 1. november 2001 opfordrede klagerne til at sælge den ene bil, hvilket ville medføre en likviditetsforbedring på ca. 2.000 kr.
Den 29. juli 2002 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.
Under sagens forberedelse for Ankenævnet har indklagede udarbejdet en ny boligøkonomiberegning af 9. oktober 2002. Af denne fremgår klagernes årsindkomst med 650.084 kr. svarende til et månedligt rådighedsbeløb på 7.311 kr.
Parternes påstande.
Klagerne har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede skal stille dem således, at de får et månedligt rådighedsbeløb på 8.400 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede begik fejl ved udarbejdelsen af boligberegningen, som udviste et månedligt rådighedsbeløb på 8.365 kr. De har efterfølgende haft lønstigninger, således at årsindkomsten er ca. 650.000 kr., hvilket burde medføre en stigning i rådighedsbeløbet.
De har på intet tidspunkt overvejet at sælge den ene bil, idet det af hensyn til deres arbejdspladsers placering i forhold til bopælen er nødvendigt med to biler. Indklagedes medarbejder må have misforstået deres oplysninger.
Det er rigtigt, at M fik udbetalt et overskydende beløb i skat på 23.647 kr. i 2001, men indklagedes påstand om, at de skulle have planlagt at indfri et mindre lån med dette beløb er misvisende. Spørgsmålet blev drøftet med indklagede, hvis medarbejder mente, at de ikke skulle indfri lånet, men bruge beløbet på huset.
Det er korrekt, at de kan sælge huset i dag til måske 200.000 kr. mere, end de gav for det, men herved skal tages i betragtning, at de har ofret 100.000 kr. på det samt haft advokatudgifter m.v. i forbindelse med købet. De anslår derfor, at de vil realisere et tab på mellem 20 og 50.000 kr., såfremt de skal sælge huset. Boligberegningen indeholder fejl vedrørende størrelsen af deres faste udgifter blandt andet vedrørende telefon, herunder internetforbindelse.
Indklagede har anført, at man efter udfaldet af den første boligberegning frarådede køb af ejendommen.
Boligberegningen udvisende et rådighedsbeløb på månedligt 8.365 kr. blev udfærdiget, efter at M havde ønsket at forhøje indtægtsgrundlaget med nattillægget. Klagernes indtægter og udgifter har vist sig rent faktisk at være mindre henholdsvis større end angivet i beregningen.
M modtog i 2001 et overskydende skattebeløb for skatteåret 2000, og det var planen, at beløbet skulle anvendes til indfrielse af et mindre lån hos indklagede. Dette ville medføre en likviditetsforbedring på 500 kr. månedligt.
For så vidt angår oplysningerne i beregningen vedrørende klagernes udgifter til telefon m.v. følger det af Ankenævnets praksis, at det påhviler klagerne selv at kontrollere, om faste udgifter er medtaget med korrekte beløb. Det fastholdes, at det i marts 2001 blev drøftet at sælge den ene af klagernes biler.
Klagerne har ikke godtgjort at have lidt et tab. Ved et salg af ejendommen vil klagerne opnå en gevinst på ca. 200.000 kr. Indklagedes boligberegning er en service, som indklagede stiller gratis til rådighed for sine kunder.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det lægges til grund, at indklagede udarbejdede økonomiberegningen i marts 2001 på grundlag af de af klagerne meddelte oplysninger om indkomster og udgifter.
Ankenævnet finder, at det påhvilede klagerne selv at kontrollere oplysningerne i boligberegningen med hensyn til indkomster og udgifter, hvorved også mindre afvigelser vedrørende faste udgifter, herunder telefon- og internetforbindelse kunne være opdaget.
Det må lægges til grund, at indklagede først medtog aftentillægget ved beregning af M's faste årsløn efter M's anmodning i en situation, hvor klageren måtte være klar over, at postens medtagelse var afgørende for, om købet var tilrådeligt, idet indklagede havde frarådet købet før medtagelsen af dette tillæg.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med udarbejdelsen af boligberegningen forud for klagernes køb af ejendommen begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.
Da klagerne ikke har solgt ejendommen, er der endvidere ikke lidt et egentligt økonomisk tab.
Der er herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.