Arvings indsigelse mod medarvings hævninger på afdødes konti
| Sagsnummer: | 335 /2016 |
| Dato: | 05-05-2017 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Astrid Thomas, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Tilbagesøgning
Garantbeviser - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Arvings indsigelse mod medarvings hævninger på afdødes konti |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod hævninger på hans nu afdøde mors konti i Danske Bank.
Sagens omstændigheder
Klagerens nu afdøde mor, A, der var født i 1937, var kunde i Danske Bank. A sad i uskiftet bo efter sin ægtefælles/klagerens fars død i begyndelsen af 2013.
A havde en konto nr. -600 med et tilknyttet dankort. A havde endvidere et prioritetslån på 485.000 kr. med en tilknyttet prioritetsindlånskonto. Det er uoplyst, hvornår lånet er etableret.
I sommeren 2013 var der et indestående på konto -600 på cirka 90.000 kr.
I februar 2014 kom konto -600 kortvarigt i overtræk med knap 5.000 kr.
I marts 2014 begyndte en nedskrivning af prioritetslånet med 5.000 kr. i kvartalet.
Ved 43 overførsler i perioden marts 2014 - april 2015 blev der overført i alt 460.440 kr. fra prioritetsindlånskontoen til konto -600, hvorfra pengene blev forbrugt tillige med A’s pension, der løbende blev indsat på kontoen.
I juni 2015 døde A. Boet blev behandlet som et insolvent bobestyrerbo.
Den 2. september 2015 deltog klageren og dennes bror, B, i et møde med bobestyreren. Af bobestyrerens referat fremgik blandt andet:
”…
Arvingen [B] oplyste, at afdøde i oktober 2013 blev anbragt på plejehjem, og at [B] siden november 2013 har haft fuldmagt til at varetage afdødes økonomi.
[B] oplyste, at afdøde selv havde brugt nogle af pengene til betaling af gravsted mv. vedr. 1. afdøde, ligesom [B] gjorde gældende, at afdøde havde ønsket at forsørge [B], idet han er uden arbejde og har været det i tre år, og dermed ikke har nogen indtægt.
…”
Under sagen er der fremlagt en blanket om fuldmagt for B til A’s konto -600 og prioritetsindlånskontoen. Fuldmagtsblanketten er udateret. I feltet til A’s underskrift er alene A’s fornavn anført.
Ved brev af 15. december 2015 henvendte bobestyreren sig til banken vedrørende fuldmagten og hævningerne på i alt cirka 550.000 kr. på A’s konti.
Ved brev af 4. september 2016 gjorde klageren et krav gældende mod banken vedrørende hævningerne på A’s konto på i alt cirka 550.000 kr., der havde medført, at hans arv på cirka 275.000 kr. efter forældrene var gået tabt. Klageren anførte blandt andet, at fuldmagten til B var ugyldig. Det var klagerens opfattelse, at banken havde pådraget et ansvar ved at godkende fuldmagten, som var ukorrekt og mangelfuld, og ved at undlade at føre kontrol med A’s midler.
Ved brev af 26. september 2016 til klageren afviste banken, at der var begået fejl. Banken oplyste, at der ikke var disponeret på baggrund af fuldmagten. Hævningerne på A’s konto var foretaget via A’s adgang til netbank, hævninger med dankort i hæveautomater og betalinger med kort i butikker. Derudover var der foretaget en række betalinger i Betalingsservice.
Parternes påstande
Den 2. november 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning.
Danske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken bør betale erstatning til ham for manglende kontrol og agtpågivenhed for de transaktioner, der er foretaget på kontoen af B.
Fuldmagten er mangelfuld og ugyldig. Fuldmagten er således udateret og alene underskrevet med A’s fornavn. Vitterlighedsvidnerne var henholdsvis ægtefælle og svigerfar til B. Ved eventuel underskrift på fuldmagtsblanketten har A været meget alderssvækket. To vidner, som så, at A underskrev fuldmagten, har oplyst, at A var så frustreret og dement, at hun ikke vidste hvad hun skrev under på.
Skifteretsadvokaten har oplyst, at hun har modtaget fuldmagten fra banken. Selv har han set fuldmagten ved et møde i banken. Det er derfor uforståeligt, at banken påstår at den ikke har kendt til fuldmagten.
Banken har ikke ført et tilbørligt tilsyn med A’s konti. Banken burde have reageret på, at A’s konto, der havde været stabil i mange år, pludselig blev lænset. Hele formuen i det uskiftede bo blev formøblet på kort tid.
A var dement og kunne ikke overskue sin økonomi. I stedet for fuldmagten til B, burde der have været udpeget en fuldmagtshaver af det offentlige.
Der er ikke sket forældelse.
Banken har handlet letsindigt og ansvarspåtagende, idet den flere gange har afvist henvendelser og klager fra ham.
Danske Bankhar anført, at tvisten handler om A’s konto -600.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klageren ikke har redegjort for de nærmere omstændigheder vedrørende de omhandlede betalinger, og at en afklaring af aftalen mellem A og B kræver bevisførelse i form af vidneafhøring.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at det fremgår af bankens systemer, at fuldmagten til B ikke har været registreret, og at B ikke har haft adgang til A’s konto i henhold til fuldmagt. Formodentlig har banken aldrig modtaget fuldmagten retur.
Samtlige dispositioner på kontoen er sket via A’s netbank, hævning med dankort i hæveautomater og betaling med dankort i butikker med angivelse af korrekt pinkode.
Ifølge B er samtlige hævninger og betalinger sket med samtykke fra A eller i henhold til aftale.
Banken har på intet tidspunkt haft anledning til at tro, at der skete uberettigede dispositioner på A’s konto. Det er et internt anliggende mellem arvingerne i boet efter A at afklare, hvilken aftale, der forelå mellem A og B.
Der er som minimum indtrådt forældelse for så vidt angår betalingstransaktioner før den 15. november 2014, svarende til 13 måneder forud for bobestyrerens henvendelse til banken, jf. lov om betalingstjenester § 63
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at indsigelsesfristen i § 63 i lov om betalingstjenester ikke medfører en begrænsning i adgangen til eventuelt at opnå erstatning som følge af ansvarspådragende fejl.
Klagerens nu afdøde mor, A, var kunde i Danske Bank.
I 2013 - 2015, hvor A boede på plejehjem, blev der på hendes opsparingskonto i banken, hævet i alt cirka 550.000 kr., hvoraf cirka 460.000 kr. stammede fra et prioritetslån.
Det er ikke godtgjort, at A manglede evnen til at handle fornuftsmæssig, jf. værgemålslovens § 46.
Banken har oplyst, at samtlige dispositioner skete via A’s netbank, hævning med dankort i hæveautomater og betaling med dankort i butikker med angivelse af korrekt pinkode.
Af den dagældende bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder fremgik af § 7, stk. 2, at en finansiel virksomhed skal yde rådgivning, hvis kunden anmoder herom, og at virksomheden endvidere af egen drift skal yde rådgivning, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor. Af den tilhørende vejledning nr. 9055 af 13. februar 2013 til bekendtgørelsen, der blev afløst af vejledning nr. 9343 af 20. maj 2015, fremgik, at der ikke er pligt til at rådgive, hvis kunden alene efterspørger en ”ren” ekspedition (jf. de nugældende tilsvarende regler i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder § 8, stk. 2 og den tilhørende vejledning nr. 9971 af 23. september 2016). Som eksempler på ”rene” ekspeditioner nævnes udbetalinger og pengeoverførsler.
Der var tale om, at A som kontohaver disponerede over sine egne midler ved kon-tanthævninger og overførsler via netbank. Udgangspunktet var derfor, at A foretog ”rene” ekspeditioner og ikke efterspurgte rådgivning fra banken. Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at der forelå konkrete omstændigheder, der tilsagde, at der var behov for, at banken af egen drift ydede A rådgivning.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.