Ekspedition af anmodning om overførsel af beløb. Udlæg i konto.
| Sagsnummer: | 320 /1999 |
| Dato: | 30-12-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Udlæg
Konto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Ekspedition af anmodning om overførsel af beløb. Udlæg i konto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes ekspedition af en anmodning om overførsel af et beløb fra klagerens konto hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klageren under denne sag er spansk statsborger og bosiddende i Spanien. Klageren er gift med M, som er dansk statsborger.
Klageren har en konto, -441, i indklagedes Esbjerg afdeling.
Den 6. august 1993 underskrev klageren fuldmagt, hvorefter M fik fuldmagt til klagerens konto.
Indklagede har anført, at M henvendte sig i Esbjerg afdeling den 27. januar 1998, idet M ønskede oprettet en konto i forbindelse med modtagelse af en arv i Danmark. M foretrak oprettelsen af en seniorkonto. Da M var i tvivl om, hvorvidt han ønskede kontoen oprettet i eget eller klagerens navn, blev etableringen af kontoen udskudt på M's egne undersøgelser af, om han ville være skattepligtig af renteindtægterne i Danmark.
Den 27. marts 1998 indsattes på klagerens konto (-441) 142.330 kr., der vedrørte M's arv.
Indklagede har anført, at der efterfølgende var telefonisk kontakt med M, som oplyste, at han foretrak oprettelsen af en seniorkonto hos indklagede. På baggrund heraf etablerede afdelingen den 2. juli 1998 en seniorkonto for M (konto -775); samtidig overførtes efter aftale 140.000 kr. fra klagerens konto til M's konto.
Indklagede har anført, at der i forbindelse med kontooprettelsen ikke blev sendt sædvanlig underskriftskort til M. Den 7. september 1998 kontaktede M telefonisk afdelingen, da M var blevet opmærksom på, at klageren ikke kunne disponere på M's konto. Afdelingen fremsendte herefter fuldmagtsblanket, som dog ikke blev modtaget retur. Afdelingen er ikke i besiddelse af fremsendelsesskrivelse.
Den 30. september 1998 fremsendte indklagede kontoudskrift for klagerens konto -441 til klageren. Saldoen udgjorde 23.871,93 kr.
Ved telefaxmeddelelse af 5. oktober 1998 anmodede M indklagedes afdeling om at overføre 100.000 kr. fra klagerens konto til et pengeinstitut i Gibraltar. Af telefaxmeddelelsen fremgår yderligere:
"Det resterende beløb på ca. 63.800,00 kr. bliver stående på conto nr. [-441]".
Indklagede har anført, at afdelingen formodede, at der forelå en misforståelse med hensyn til anførsel af kontonummer. På klagerens konto indestod der alene 23.871,93 kr. Afdelingen overførte derfor de 100.000 kr. fra M's konto til pengeinstituttet i Gibraltar. Den anden del af instruksen vedrørende restsaldoen på 63.800 kr. tog afdelingen ikke selvstændig stilling til og kontaktede heller ikke kunderne. Indklagede antager, at beløbet på ca. 63.800 kr. fremkommer ved den faktiske saldo på 23.871,93 kr. med tillæg af de tidligere overførte 140.000 kr. fratrukket instruksens 100.000 kr.
Den 6. oktober 1998 fremsendte indklagede meddelelse til M om hævningen af beløbet på 100.000 kr. på M's konto.
Ultimo 1998 fremsendte indklagede kontoudskrifter for klagerens og M's konti i Esbjerg afdeling. Kontoudskrift vedrørende klagerens konto blev tillige fremsendt den 31. marts 1999.
Den 11. juni 1999 foretog Esbjerg kommune udlæg i M's konto hos indklagede for 20.365,23 kr. Indklagede afregnede samme dag beløbet til kommunen.
Den 16. juni 1999 kontaktede klageren afdelingen og anmodede indklagede om at erstatte udlægsbeløbet. Dette afviste indklagede.
Klageren har anført, at hun og M opholdt sig på Hawai i perioden 20. april til 5. september 1998 samt igen fra 15. december 1998 til 15. juni 1999.
Parternes påstande.
Klageren har den 28. juli 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 20.365,23 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at ved telefaxmeddelelsen af 6. oktober 1998 blev indklagede anmodet om at overføre 100.000 kr. fra hendes konto, ligesom det fremgik, at der derefter skulle restere ca. 63.800 kr. på kontoen. Indklagede undlod at rette henvendelse, men hævede de 100.000 kr. fra M's konto, hvorefter dennes kontos saldo herefter var ca. 40.000 kr.
Ved en telefonsamtale den 7. september 1998 var M blevet orienteret om, at indklagede havde oprettet en seniorkonto i hans navn og indsat 140.000 kr.
Indklagede har anført, at det erkendes, at det var en fejl fra afdelingens side, at denne ikke søgte klarlagt indholdet af instruksen i telefaxmeddelelsen af 5. oktober 1998.
Overførslen af 140.000 kr. fra klagerens konto til M's konto aftaltes mundtligt med M, der havde fuldmagt til klagerens konto. M var bekendt med eksistensen af seniorkontoen, idet M den 7. september 1998 kontaktede afdelingen vedrørende manglende fuldmagt for klageren til sin konto. Dette indikerer accept af seniorkontoens etablering og den samtidige overførsel af de 140.000 kr. fra klagerens konto.
Indklagede har fremsendt nota om betalingsoverførsel og kontoudskrifter til klageren og ægtefællen.
Indsigelse mod det foretagne udlæg må rettes mod Esbjerg kommune. Indklagede var forpligtet til at foretage udbetaling i henhold til udlægget. I det omfang, indklagede måtte blive pålagt at godtgøre klageren noget beløb, opnår indklagede et tilsvarende krav mod M, på hvis vegne udlægsbeløbet blev betalt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at overførselen den 2. juli 1998 af 140.000 kr. fra klagerens konto til en nyoprettet seniorkonto for klagerens ægtefælle skete efter mundtlig aftale mellem indklagede og ægtefællen, som havde fuldmagt til klagerens konto. Det må endvidere lægges til grund, at klagerens ægtefælle under en telefonsamtale med indklagede den 7. september 1998 var eller blev bekendt med, at aftalen om overførselen af det nævnte beløb til seniorkontoen var effektueret. Ordren i ægtefællens telefax af 5. oktober 1998 om, at 100.000 kr. skulle overføres fra klagerens konto til en konto i et pengeinstitut i Gibraltar var derfor misvisende, idet ægtefællen måtte være klar over, at der ikke indestod et beløb af denne størrelse på klagerens konto. Det fremgår da også af indklagedes meddelelse af 6. oktober 1998, som klagerens ægtefælle må antages at være blevet bekendt med umiddelbart efter, at beløbet var hævet fra ægtefællens konto.
Det er på denne baggrund forståeligt, at indklagede fik den opfattelse, at også ordren i telefaxen om, at det resterende beløb på ca. 63.800 kr. "bliver stående på" klagerens konto beroede på en misforståelse og derfor undlod at tilbageføre det resterende indestående på 40.000 kr. på ægtefællens konto til klagerens konto. At dette var tilfældet, fremgik af kontoudskrifter vedrørende klagerens og ægtefællens konti pr. 31. december 1998 og af kontoudskrift vedrørende klagerens konto pr. 31. marts 1998. Såfremt klageren og dennes ægtefælle ikke måtte have set disse kontoudskrifter før end i juni 1999, findes de under de foreliggende omstændigheder selv at måtte bære risikoen herfor.
Selv om det muligvis havde været rigtigst, at indklagede efter modtagelsen af telefaxen af 5. oktober 1998 havde rettet henvendelse til klageren eller dennes ægtefælle med henblik på at få klarlagt, hvorledes ordren om, at de ca. 63.800 kr. "bliver stående på" klagerens konto, nærmere skulle forstås, finder Ankenævnet på den anførte baggrund, at klageren må anses for afskåret fra at gøre gældende, at indklagede har begået en ansvarspådragende fejl ved ikke at have tilbageført indeståendet på ægtefællens konto til klagerens konto, før der blev foretaget udlæg i ægtefællens konto efter begæring fra Esbjerg kommune.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.