Spørgsmål om hæftelse for hævning foretaget af fraseparerede ægtefælle i henhold til kontofuldmagt.
| Sagsnummer: | 316 /2002 |
| Dato: | 11-02-2003 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Tilbagesøgning
Indlån - ægtefæller Fuldmagt - gyldighed |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for hævning foretaget af fraseparerede ægtefælle i henhold til kontofuldmagt. |
| Indklagede: | BG Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmål om hæftelse for en hævning, som klagerens fraseparerede ægtefælle foretog på klagerens konto i henhold til en kontofuldmagt.
Sagens omstændigheder.
Den 16. oktober 1998 blev klageren og dennes daværende ægtefælle, H, separeret.
Klageren og H var kunder i indklagedes Lyngby Afdeling, hvor de bl.a. havde en fælles budgetkonto. Klageren havde endvidere bl.a. en konto med tilknyttet kredit på 75.000 kr., som var etableret ved kassekreditkontrakt af 8. december 1997. H havde fuldmagt til kassekreditkontoen.
I foråret 1999 blev klagerens og H's fælles ejendom solgt. Ejendomshandlen blev ekspederet via et andet pengeinstitut, P.
Den 15. september 1999 blev der indsat 283.000 kr. på kassekreditkontoen, som herefter udviste en saldo på 197.573 kr. (positiv). Beløbet vedrørte frigivelse af den deponerede købesum i forbindelse med ejendomssalget.
Den 17. september 1999 henvendte H sig i indklagedes Bagsværd afdeling og hævede 188.000 kr. på kassekreditkontoen. Efter anmodning fra H udstedte indklagede en check til P på beløbet. Gebyret for checken udgjorde 30 kr., som ligeledes blev hævet på kontoen. Under ekspeditionen rettede Bagsværd afdelingen henvendelse til Lyngby afdelingen, der oplyste, at H var registreret som fuldmagtshaver, og at det således måtte være i orden, at H hævede på kontoen. Efter hævningen var kontoens saldo 74.438, 65 kr. (negativ).
Ved udstedelse af check hævede klageren den 20. september 1999 150.000 kr. på kassekreditkontoen, hvorved denne kom i overtræk. Indklagede rykkede klageren for inddækning af overtrækket. Klageren gjorde gældende, at H's hævning på 188.030 kr. var uberettiget, hvilket blev bestridt af H.
Den 1. februar 2001 indsatte indklagede 188.030 kr. på kassekreditkontoen med valør den 1. september 2000.
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:
"5. Indsættelse og hævning af beløb
…II. bankens pligt til at føre penge tilbageEr der ved en fejl hævet beløb, som du ikke kan godkende, vil banken naturligvis sætte beløbet ind på din konto igen. Hvis det derefter viser sig, at der alligevel ikke var tale om en fejl, vil vi igen hæve beløbet på din konto og give dig besked."
Det lykkedes ikke at opnå enighed mellem indklagede, klageren og H vedrørende de 188.030 kr., ligesom der ikke kunne opnås enighed om bodelingen mellem klageren og H.
Den 4. februar 2002 udtog indklagede ved retten i Gentofte stævning mod klageren og H. Indklagede nedlagde påstand om, at principalt H, subsidiært klageren, mere subsidiært klageren og H pro rata, skulle tilpligtes at betale 188.030 kr. til indklagede.
Den 16. juli 2002 blev sagen af retten udsat i medfør af retsplejelovens § 361 på forelæggelse for Ankenævnet.
Der henvises til sagsnummer 301/2002 for så vidt angår H's klage til Ankenævnet.
Parternes påstande.
Den 6. august 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede blev bekendt med separationen i efteråret 1998, idet han rettede henvendelse til indklagede med henblik på finansiering af køb af en ny bolig. Indklagede afviste at yde lån med henvisning til, at der ikke forelå en endelig bodeling mellem ham og H. Han opnåede finansiering et andet sted og købte den 1. november 1998 en ny bolig.
H ønskede at blive boende i den tidligere fælles ejendom og accepterede at afholde udgifterne herved. I april 1999 rettede han henvendelse til indklagede med henblik på en opdeling af hans og H's engagement, idet H ikke indbetalte til den fælles budgetkonto, men alligevel lod sine udgifter betale over denne. Indklagedes medarbejder tilkendegav, at der ville ske en opdeling med "vandtætte skodder" mellem hans og H's økonomi, herunder en tilbagekaldelse af H's fuldmagt til kassekreditkontoen. Den eneste undtagelse var, at han forsat ønskede at afvikle deres fælles boliglån med henblik på at undgå risiko for restancer herpå. Det blev derfor aftalt, at der skulle overføres penge fra kassekreditkontoen til budgetkontoen, hvorfra lånet blev betalt, indtil ejendommen blev solgt.
Efter mødet gav han H meddelelse om opdelingen af økonomien, som hun var indforstået med.
Han og H aftalte, at de hver skulle have udbetalt 500.000 kr. af provenuet ved salget af den tidligere fælles ejendom. De 283.000 kr., som blev indsat på kassekreditkontoen, vedrørte de 500.000 kr., der skulle udbetales til ham, fratrukket omkostninger i forbindelse med finansieringen af hans nye bolig.
Han blev bekendt med H's hævning, da indklagede rykkede for det overtræk, som hævningen havde medført. Indklagede erkendte, at hævningen beroede på en fejl, og gav tilsagn om at holde ham skadesløs. Indklagede ønskede imidlertid at lade overtrækket stå indtil videre, idet indklagede herved lettere kunne opgøre, hvad H skulle tilbagebetale og dermed bedre kunne forfølge sit krav mod H, hvilket han accepterede. Senere anmodede han dog om, at beløbet blev krediteret på kontoen, idet overtrækket og de løbende tilskrevne renter gjorde hans økonomi uoverskuelig. Ved krediteringen den 1. februar 2001 blev han ikke som lovet af indklagede fuldt ud holdt skadesløs for så vidt angår renter, og klageren forbeholder sig derfor at fremsætte krav om yderligere rentekompensation. Beløbet blev krediteret på kontoen uden forbehold fra indklagedes side.
Han var ikke bekendt med indklagedes almindelige betingelser.
H's fuldmagt til kontoen blev klart og tydeligt tilbagekaldt i april 1999. Indklagede bærer ansvaret for, at der blev udbetalt 188.030 kr. til H, som hverken var formelt eller materielt berettiget hertil. Han gjorde straks indsigelse imod hævningen, og indklagede, der erkendte fejlen, tilbageførte beløbet uden forbehold. Ved tilbageførslen har han ikke opnået en uberettiget berigelse, allerede fordi bodelingen ikke er afsluttet.
De omhandlede 188.030 kr. er alene et mellemværende mellem indklagede og H.
Indklagede har anført, at man i hvert fald senest blev bekendt med separationen i foråret 1999. Klagerens mulighed for finansiering af køb af en ny ejendom blev drøftet, og klageren anmodede samtidig om, at alle PBS betalinger, der vedrørte H, blev slettet fra budgetkontoen. Fuldmagten til kassekreditten blev ikke drøftet.
Den medarbejder i Lyngby afdelingen, der besvarede henvendelsen fra Bagsværd afdelingen i forbindelse med H's hævning, var ikke nærmere bekendt med parrets situation og heller ikke med beløbets størrelse.
Det har ikke været muligt at fremfinde fuldmagten, ligesom der ej heller foreligger en skriftlig tilbagekaldelse, men fuldmagten har været registreret i indklagedes systemer. Det beror på en fejl, at fuldmagten først blev slettet medio 2000.
Selv om klageren var nærmest til at have et overblik over parrets økonomiske aftaler, erkendte man et medansvar for beløbets udbetaling, idet man som følge af kendskabet til separationen og klagerens anmodning om sletning af de PBS aftaler, der vedrørte H, burde have taget initiativ til at søge afklaret med klageren, om den registrerede fuldmagt fortsat skulle være gældende.
Tilbageførslen til klagerens konto er sagen uvedkommende. Hvis der ved en fejl er udbetalt et beløb, som en kontohaver ikke kan godkende, vil det være i overensstemmelse med god pengeinstitutpraksis at sætte beløbet ind på kontoen igen for herefter at søge det materielle forhold afklaret, jf. de almindelige betingelser.
Klageren eller H vil opnå en uberettiget berigelse, såfremt tabet ikke inddækkes. Indklagede har ikke mulighed for at afgøre, hvem af parterne der materielt er berettiget til beløbet.
Retten til at gøre kravet gældende er ikke fortabt, selv om henholdsvis udbetaling og/eller tilbageførslen måtte blive betraget som en fejl.
Der er blevet rettet forgæves henvendelse til henholdsvis klagerens og H's advokat med henblik på at søge det materielle afklaret, såvel inden tilbageførslen som før retssagen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Som anført i Ankenævnets kendelse i sag 301/2001 var indklagede efter Ankenævnets opfattelse forpligtet til at genindsætte beløbet på 188.030 kr. på klagerens kassekreditkonto, idet indklagede - uanset om H's fuldmagt til denne konto ikke måtte være blevet drøftet mellem indklagede og klageren i foråret 1999 - begik en fejl, da man den 17. september 1999 tillod, at H under anvendelse af fuldmagten hævede det nævnte beløb på kontoen. Af den nævnte kendelse fremgår endvidere, at indklagede efter Ankenævnets opfattelse kan forlange, at H godtgør indklagede det omhandlede beløb.
Under retssagen har indklagede i overensstemmelse hermed principalt nedlagt påstand om, at H skal dømmes til at betale beløbet på 188.030 kr., og for så vidt indklagede får medhold i denne påstand, gør indklagede ikke noget krav gældende mod klageren. Ankenævnet finder imidlertid ikke grundlag for at pålægge indklagede at frafalde sit krav mod klageren, før det ved forlig eller endelig dom er fastslået, at H er forpligtet til at betale beløbet til indklagede. Klagerens påstand kan derfor ikke for tiden tages til følge.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har fundet anledning til at tage stilling til, hvorvidt indklagede måtte kunne gøre krav gældende mod klageren i tilfælde af, at H helt eller delvist bliver frifundet for indklagedes krav om betaling af beløbet på 188.030 kr.
Endvidere bemærkes, at klageren har forbeholdt sig at rejse krav mod indklagede i anledning af, at beløbet på 188.030 kr. blev genindsat på klagerens konto med valør den 1. september 2000 og ikke med valør den 17. september 1999.
Som følge af det anførte
Klagen kan ikke for tiden tages til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren