Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse om uansvarlig medvirken til køb af fast ejendom og spørgsmål om bortfald af hæftelse for overtræk på grund af psykisk sygdom.

Sagsnummer: 124 /2008
Dato: 25-09-2008
Ankenævn: John Mosegaard, Hans Daugaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Ole Simonsen
Klageemne: Udlån - stiftelse
Rådgivning - omsætning/opførelse af fast ejendom
Boligberegning
Ledetekst: Indsigelse om uansvarlig medvirken til køb af fast ejendom og spørgsmål om bortfald af hæftelse for overtræk på grund af psykisk sygdom.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning i forbindelse med et ejendomskøb og spørgsmålet, om klagerens hæftelse for et overtræk er bortfaldet på grund af psykisk sygdom og/eller bankens manglende spærring af hendes dankort.

Sagens omstændigheder.

Den 1. marts 2007 blev der afholdt et møde i Danske Bank, idet klageren ønskede at købe en bestemt fast ejendom i Skive til en kontantpris på 550.000 kr. med overtagelse den 1. maj 2007. Ejendommen skulle anvendes til beboelse for klageren og hendes daværende kæreste, A, som var kunde i et andet pengeinstitut. Klageren ønskede endvidere at købe en bil til daglig transport mellem Skive og Frederikshavn, hvor hun var lægesekretærelev. Klageren forventede at være udlært den 1. august 2008, mens A, der var i lære som klejnsmed, forventede at være udlært den 1. marts 2008. På baggrund af oplysningerne udarbejdede banken samme dag en økonomioversigt og en økonomiberegning baseret på klagerens og A's fælles økonomi. Økonomiberegningen viste et gennemsnitligt månedligt rådighedsbeløb for parret på 3.537 kr. i 2007, 7.889 kr. i 2008 og ca. 11.500 kr. fra og med 2009, idet parrets indkomst fra og med 2009 skønsmæssigt blev ansat til 240.000 kr. årligt pr. person.

Ved gældsbrev af 26. april 2007 ydede banken klageren et billån på 85.714,29 kr.

Den 27. april 2007 udarbejdede banken en ny økonomioversigt, der viste et gennemsnitligt månedligt rådighedsbeløb på 6.624 kr. i 2008 og fra og med 2009 ca. 11.000 kr.

Klageren besluttede sig for at købe den omhandlede ejendom. Til finansiering af ejendomskøbet ydede banken ved gældsbrev af 10. maj 2007 klageren et boliglån på 180.000 kr. Klageren optog desuden et 30-årigt 5 % obligationslån i Realkredit Danmark med en hovedstol på 457.000 kr. A kautionerede for realkreditlånet.

Ifølge en budgetoversigt, som banken udarbejdede den 31. maj 2007, skulle klageren i perioden 1. maj 2007 - 30. april 2008 månedligt overføre 9.800 kr. til sin budgetkonto til dækning af faste udgifter.

Klagerens løn i maj og juni 2007 var på henholdsvis 11.382 kr. brutto/10.696 kr. netto og 11.894 kr. brutto/10.776 kr. netto.

Klagerens far, F, der på klagerens vegne har indbragt sagen for Ankenævnet, har oplyst, at klageren i begyndelsen af juni 2007 blev syg og indlagt på psykiatrisk sygehus, hvor hun fik stillet diagnosen skizofreni paranoid - depressive symptomer - personlighedsforstyrrelser med træk for borderline. I juli 2007 ophørte samlivet mellem klageren og A.

Banken har oplyst, at man den 6. juni 2007 modtog oplysning om klagerens indlæggelse den 5. juni 2007 og i juli 2007 modtog oplysning om samlivsophævelsen og om at ejendommen skulle sælges.

I oktober 2007 blev klagerens bil solgt med et provenu på 62.500 kr., hvormed restgælden på billånet blev nedbragt til ca. 20.000 kr.

Ejendommen blev solgt til en kontantpris på 495.000 kr. med overtagelse den 1. november 2007. I forbindelse med handelen blev realkreditlånet indfriet og boliglånet nedbragt med 49.048,90 kr.

Den 7. december 2007 spærrede banken klagerens Visa/Dankort, idet der ved i alt 47 dankortnotaer i perioden 30. november - 7. december 2007 var opstået et overtræk på ca. 12.000 kr. på klagerens lønkonto. På baggrund af en henvendelse fra klageren, der oplyste, at hun manglede at købe de sidste julegaver, ophævede banken kortspærringen samme dag.

Den 11. december 2007 konstaterede banken, at der i løbet af dagen var bogført 18 dankortnotaer for i alt 22.779,05 kr., herunder en betaling på 10.509,40 kr., der vedrørte klagerens køb af et fjernsyn. Visa/Dankortet blev på den baggrund på ny spærret af banken.

Med henvisning til manglende dækning på klagerens konto tilbageførte banken 6.509,40 kr. af klagerens betaling for fjernsynet. De resterende 4.000 kr. af betalingen var omfattet af bankens dækningsgaranti og kunne derfor ikke tilbageføres.

Den 13. december 2007 afholdt banken et møde med klageren og dennes rådgiver fra det kommunale støttecenter. Klageren accepterede, at Visa/Dankortet blev udskiftet til et MasterCard Direct, hvorpå der ikke er mulighed for overtræk. Det blev aftalt, at klageren skulle levere fjernsynet tilbage til forhandleren, og at hun fremover på sin konto kunne hæve 600 kr. ugentligt til forbrug. Ligeledes den 13. december 2007 blev overtrækket på lønkontoen stort set inddækket ved en overførsel på 5.000 kr. fra klagerens budgetkonto og en overførsel på 25.000 kr. fra klagerens billån, hvorpå gælden blev tilsvarende forhøjet.

Den 27. december 2007 blev der af fjernsynsforhandleren indsat 3.465,60 kr. på klagerens lønkonto.

F har anført, at han udleverede Visa/Dankortet til klageren efter at have opbevaret det for hende i en periode. Han informerede banken om, at klageren var i besiddelse af Visa/Dankortet, og at hun ikke var i stand til at styre sit forbrug. Han anmodede derfor banken om at lukke kortet ved et overtræk på 4.000 kr., som han formodede ville opstå i løbet af få dage.

Banken har anført, at man ikke har kendskab til nogen aftale med F om, at kortet skulle spærres ved overtræk på 4.000 kr. Da overtræk kan opstå ved mange køb over en kort periode, har man ikke mulighed for at administrere en aftale om spærring ved overskridelse af et bestemt beløb.

Den 18. februar 2008 indsatte A 50.282,86 kr. på boliglånet, som herved blev nedbragt til ca. 76.000 kr.

Den 10. marts 2008 afholdt banken et møde med F, der oplyste, at klageren var langtidssygemeldt og ikke havde mulighed for at afvikle engagementet. Banken åbnede mulighed for at nulstille renten på gælden, hvilket F fandt utilstrækkeligt.

Ved kreditkontrakt af 12. marts 2008 ydede banken klageren en kredit med et maksimum på 119.000 kr. til indfrielse af restgælden på boliglånet og billånet.

Parternes påstande.

Den 11. marts 2008 har F på vegne klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal frafalde sit krav mod klageren.

Danske Bank har under sagen efter omstændighederne erklæret sig indforstået med, at rentenulstille kreditten med tilbagevirkende kraft fra etableringen og indtil videre. Afviklingen af kreditten og renteberegningen vil blive taget op til drøftelse med klageren den 31. marts 2009.

Banken har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

F har anført, at banken ydede dårlig rådgivning og handlede uansvarligt ved sin medvirken til ejendomskøbet. Det måtte være klart for banken, at klagerens økonomi ikke kunne bære et boliglån, et realkreditlån og et billån, og banken burde have rådgivet i overensstemmelse hermed. Det må være en bankrådgivers opgave at handle således, at økonomien hænger sammen for kunden.

Det af banken anførte om, at den i forbindelse med ejendomskøbet erklærede sig villig til i en periode at hjælpe parret økonomisk, viser, at banken var klar over, at økonomien ikke kunne hænge sammen.

Klagerens indtægt var på ca. 10.500 kr. pr. måned, hvoraf 9.800 kr. skulle anvendes til faste udgifter. Der blev indgået en mundtlig aftale med A om et økonomisk bidrag på 1.300 kr. pr. måned, idet han ikke havde råd til mere. Rådighedsbeløbet på ca. 2.000 kr. pr. måned var utilstrækkeligt til parrets udgifter til mad, tøj, benzin, bilreparationer m.v.

Det er uforståeligt, at A kunne blive godkendt som kautionist på realkreditlånet, idet A's konto i begyndelsen af maj 2007 var i overtræk med ca. 17.000 kr., hvilket overtræk steg til ca. 39.000 kr. pr. den 1. august 2007.

Banken har erkendt, at man var gået ud fra, at klageren fik økonomisk støtte fra sine forældre, hvilket ikke var tilfældet.

Udover restgælden på lånene bør banken tage ansvar for hævningerne med Visa/Dankortet. Banken blev informeret om, at klageren som følge af sin sygdom ikke kunne styre sit forbrug, at der ikke kunne stoles på hende, samt at hun indtog store mængder piller og gjorde skade på sig selv. Da klageren fik kortet udleveret, blev banken anmodet om at lukke kortet efter kort tid, men banken spærrede først kortet, da overtrækket var på ca. 12.000 kr. Kortet blev tilmed åbnet igen, hvorefter overtrækket steg til ca. 35.000 kr. Overtrækket blev inddækket bl.a. ved en forhøjelse af billånet, selvom klageren på daværende tidspunkt ingen bil havde.

På baggrund af bankens kendskab til dels klagerens økonomi, dels hendes sygdom og konsekvenserne heraf, var bankens handlemåde uansvarlig.

På mødet den 10. marts 2008 oplyste bankrådgiveren, at man havde valgt at yde lånene, idet klageren ellers bare ville gå et andet sted hen for at låne.

Danske Bank har anført, at klageren blev rådgivet fyldestgørende i forbindelse med købet af bilen og ejendommen.

Forudsætningerne for og konsekvenserne af beregningerne blev gennemgået nøje med klageren. Hun blev bl.a. gjort opmærksom på, at rådighedsbeløbet i de 10 måneder fra overtagelsen af ejendommen og indtil A var færdigudlært, var meget lavt, og at det sandsynligvis ville blive nødvendigt at stifte yderligere gæld i denne periode for at få den daglige økonomi til at hænge sammen. Banken tilkendegav, at man i perioden fra overtagelsen den 1. maj 2007 og frem til de begge var færdigudlærte i 2008 var indforstået med at hjælpe økonomisk f.eks. ved kredit eller henstand med afdrag.

Klageren blev gjort bekendt med, at hun ikke kunne godkendes til finansiering af hushandlen ud fra parrets aktuelle indkomstgrundlag, men alene på baggrund af rådighedsbeløbet efter 2008 ud fra de fastlagte forudsætninger. Forudsætningerne fremstod på daværende tidspunkt som realistiske.

Man drøftede også hensigtsmæssigheden af at købe fast ejendom, inden klageren var færdiguddannet, og at hun var afhængig af, at A bidrog økonomisk. Klageren var meget afklaret med hensyn til de økonomiske konsekvenser af huskøbet og fastholdt ønsket om at købe ejendommen og bilen.

På rådgivningstidspunktet kunne det ikke forudses, at klageren ville blive langtidssygemeldt, og at samlivet ville ophøre kort efter overtagelsen af ejendommen.

Klageren var ved ejendomskøbet repræsenteret ved advokat, og i forbindelse med dennes rådgivning om boligkøbet blev der udarbejdet en samlivsoverenskomst mellem klageren og A. Klagerens beslutning fremstod således som velovervejet.

Beregningerne blev udarbejdet på baggrund af klagerens egne oplysninger, og klageren havde selv ansvaret for oplysningernes rigtighed.

Banken var ikke bekendt med, at der forelå en aftale om, at A alene skulle bidrage med 1.300 kr. månedligt.

Det bestrides, at klagerens forældres økonomi blev tillagt vægt i forbindelse med bankens tilsagn om finansiering af boligkøbet eller i forbindelse med engagementet i øvrigt.

Efter modtagelse af dokumentation for A's økonomiske forhold blev A den 8. marts 2007 godkendt til kaution for realkreditlånet, og der blev givet tilsagn om finansiering af hushandlen.

Som følge af nogle mindre rettelser i oplysningerne om parternes økonomi viste økonomiberegningen af 27. april 2007 en mindre nedgang i rådighedsbeløbet i forhold til beregningen af 1. marts 2007. Klageren var indforstået med konsekvenserne heraf. For så vidt angår 2009 og de efterfølgende år viste beregningen fortsat et tilfredsstillende rådighedsbeløb på ca. 11.000 kr. månedligt, hvilket var baggrunden for bevilling af lånene.

Ved økonomiberegningerne var der taget højde for udgifterne til bilen, herunder til benzin og vedligeholdelse.

Det budgetterede månedlige rådighedsbeløb var gennemsnitligt og kunne derfor afvige fra det faktiske rådighedsbeløb. Ved gennemgangen af forudsætningerne og konsekvenserne af økonomiberegningerne blev klageren informeret herom.

Budgettet af 31. maj 2007 blev udarbejdet på baggrund af klagerens seneste oplysninger om det kommende års forventede indtægter og udgifter. Budgettet blev udarbejdet efter overtagelsen af ejendommen og havde således ikke betydning for bankens tilsagn om finansiering af ejendomskøbet.

Banken er ikke ansvarlig for klagerens tab som følge af, at ejendommen og bilen måtte sælges med tab.

Udover gælden i henhold til billånet og boliglånet hæfter klageren for den gæld, der opstod ved klagerens Visa/Dankort-køb.

Betingelserne for at pålægge banken et erstatningsansvar i form af en eftergivelse af gælden er ikke til stede.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter det foreliggende må det lægges til grund, at der ikke var fejl i Danske Banks beregninger, der dannede grundlag for klagerens beslutning om at købe ejendommen med overtagelse den 1. maj 2007. Klageren måtte være klar over, at hendes og A's samlede rådighedsbeløb i det første år efter overtagelsen af ejendommen ikke var tilstrækkeligt stort til at dække deres faktiske leveomkostninger. Klageren måtte endvidere indse, at hendes mulighed for at forblive i ejendommen forudsatte, at forventningerne til hendes og A's fremtidige samliv og indkomst ville holde, og at hun selv måtte bære risikoen herfor.

Ankenævnet finder derfor, at det ikke kan pålægges banken at frafalde sit krav i henhold til boliglånet og billånet, hverken helt eller delvist.

Det bemærkes, at banken for tiden har frafaldet renter af gælden.

Det findes ikke godtgjort, at banken efter anmodning fra F påtog sig at spærre klagerens Visa/Dankort ved et overtræk på 4.000 kr. Hverken det forhold, at banken den 7. december 2007 trods overtrækket på ca. 12.000 kr. ophævede spærringen af klagerens dankort, eller det forhold, at Visa/Dankortet først blev spærret på ny den 11. december 2007, hvor overtrækket var steget til ca. 35.000 kr., kan i sig selv medføre, at klageren helt eller delvist fritages for at hæfte for overtrækket.

En stillingtagen til, om klagerens hævninger ved brug af Visa/Dankortet er ugyldige som følge af, at klageren manglende evne til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens § 46, ville forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår spørgsmålet om klagerens hævninger ved brug af sit Visa/Dankort i december 2007 er ugyldige som følge af, at klageren manglede evne til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens § 46. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.