Kreditkøb, vedr. forbud mod pant m.v. Udlån, rådgivning.
| Sagsnummer: | 111 /1988 |
| Dato: | 28-11-1988 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Per Overbeck |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
Kreditkøb |
| Ledetekst: | Kreditkøb, vedr. forbud mod pant m.v. Udlån, rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 9. juni 1988 indgav klageren, der ikke er dansksproget, ved sin samlevers hjælp gennem en bilforhandler, hvortil han havde henvendt sig for at købe en bil, ansøgning om et lån på ca. 91.000 kr. med tillæg af omkostninger hos indklagede. Indklagede videresendte ansøgningen til sin regionsafdeling, der søgte kreditoplysninger på klageren i Ribers kreditinformation og Sort Register. Klagerens primære pengeinstitut mente ikke at kunne afgive soliditetsoplysning, da kundeforholdet først var etableret kort tid forinden. På baggrund af de indhentede oplysninger bevilgede indklagede lånet med 99.672 kr. Ifølge låneaftalen skulle lånet afvikles med en månedlig ydelse på 2.000 kr., første gang den 5. juli 1988. Til sikkerhed for lånet udstedte klageren et løsøreejerpantebrev på 90.000 kr. med sikkerhed i bilen.
Klageren betalte ydelsen pr. 5. juli 1988, men ved skrivelse af 30. juli 1988 rettede hans svigerfar henvendelse til indklagedes direktion og meddelte, at klageren på grund af økonomiske problemer ønskede at afhænde bilen. Det oplystes i skrivelsen, at klageren havde rettet henvendelse til afdelingen, der havde meddelt, at man ville forlange fuld indfrielse af lånet, såfremt bilen blev afhændet. Klageren havde heroverfor foreslået, at en eventuel restgæld kunne afvikles med en månedlig ydelse på 500 kr. og senere 1.000 kr.
Ved skrivelse af 24. august 1988 tiltrådte indklagedes direktion, at bilen blev afhændet til den bedst mulige pris, som kunne accepteres af indklagede, hvorefter restgælden kunne afvikles som foreslået af klageren.
Klageren afhændede herefter bilen for 73.000 kr., som blev betaltsom ekstraordinært afdrag på lånet, hvorefter der udarbejdesallonge til gældsbrevet i overenstemmelse med det af indklagedes direktion tiltrådte.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at den efter hans indbetaling af det ekstraordinære afdrag på 73.000 kr. værende restgæld nedsættes til en trediedel.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det helt fra lånets etablering har stået forhandleren, som formidlede låneansøgning videresendt til indklagede, og indklagede klart, at klageren ikke ville være i stand til at betale en månedlig ydelse på 2.000 kr., hvorfor indklagede ikke burde havde ydet det søgte lån. Hertil kommer, at restgælden efter erlæggelse af det ekstraordinære afdrag er blevet større end nødvendigt, idet indklagede ikke straks tiltrådte klagerens forslag til afhændelse af bilen.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at man efter foretagelse af sædvanlige kreditundersøgelser på klagerens begæring har etableret et sædvanligt låneforhold, hvorfor klageren er forpligtet til at tilbagebetale det ydede lån.
Ankenævnets bemærkninger:
Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen og Per Overbeck udtaler:
Således som sagen foreligger oplyst for Ankenævnet, findes det ikke godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder i forbindelse med låneaftalens indgåelse eller det senere salg af bilen, at klageren helt eller delvis kan kræve sig frigjort fra sin forpligtelse til at tilbage betale lånets restgæld.
Peter Møgelvang-Hansen og Kirsten Nielsen udtaler:
Vi finder ikke, at der kan ses bort fra muligheden af, at indklagede indrømmede klageren lånet på grundlag af en aftale herom mellem indklagede og sælgeren med den virkning, at parternes mellemværende er omfattet af kreditkøbsloven, jf. dennes § 1, stk. 2, nr. 2, og dermed heller ikke fra muligheden af, at kreditkøbslovens regler, herunder § 9, stk. 1, (der i forbrugerkøb afskærer kreditor fra at få pant i det solgte) og § 10 (om nedsættelse af urimeligt vederlag) er af betydning ved opgørelsen af indklagedes restfordring.
Da der, som sagen foreligger oplyst, ikke er tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, hvorvidt parternes mellemværende er omfattet af kreditkøbsloven, og da tilvejebringelse af de yderligere oplysninger, som må anses for nødvendige for, at de nævnte spørgsmål kan afgøres på betryggende grundlag, ikke bør ske som led i klagebehandlingen ved Ankenævnet, finder vi, at sagen bør afvises som uegnet til Ankenævnsbehandling, jf. vedtægternes § 7, stk. 1.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.