Indsigelser vedrørende blandt andet tinglysning, gebyrer, terminsprovision og rentesats i forbindelse med finansieret køb af bil gennem et finansieringsselskab
| Sagsnummer: | 23 /2013 |
| Dato: | 13-11-2013 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Lani Bannach, Jesper Claus Christensen, Morten Bruun Pedersen, George Wenning |
| Klageemne: |
Stempel - øvrige spørgsmål
Provision Rente - øvrige spørgsmål Udlån - stiftelsesomkostninger Kreditaftaleloven - gebyr, stiftelsesomkostninger Gebyr - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelser vedrørende blandt andet tinglysning, gebyrer, terminsprovision og rentesats i forbindelse med finansieret køb af bil gennem et finansieringsselskab |
| Indklagede: | Nordania Finans |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelser over for Nordania Finans A/S vedrørende blandt andet tinglysning, gebyrer, terminsprovision og rentesats.
Sagens omstændigheder
Ved en købsaftale af 15. juni 2012 købte klageren en bil af bilforhandler B. Købet blev delvist finansieret af Nordania Finans. Af aftalen fremgår:
”…
| FORBRUGERKØBEKONTRAKT | FINANSIERING AF BILKØB | |||||||||||||
… | ||||||||||||||
Købekontrakt - salg med ejendomsforbehold - Forbrugerkøb | ||||||||||||||
AFTALENS PARTER: | ||||||||||||||
Mellem underskrevne: | ||||||||||||||
SÆLGER/KREDITFORMIDLER: | og KØBER(E) | og KREDITGIVER | ||||||||||||
… | … | … | ||||||||||||
[bilforhandler B] | [klageren ] | v/Nordania Finans A/S | ||||||||||||
… | ||||||||||||||
er indgået købekontrakt på følgende vilkår: | ||||||||||||||
BILEN: | ||||||||||||||
§ 1 | ||||||||||||||
… | ||||||||||||||
… | Personbil … | |||||||||||||
§ 2.A. | ||||||||||||||
KONTANTPRIS, UDBETALING, SAMLET KREDITBELØB, STIFTELSESOMKOSTNINGER OG PROVISION | ||||||||||||||
Købesum | kr. | 90.320,00 | ||||||||||||
Leveringsomkostninger | kr. | 3.680,00 | ||||||||||||
Kontantpris i alt | kr. | 94.000,00 | ||||||||||||
… | ||||||||||||||
Udbetaling i alt | kr. | 25.000,00 | ||||||||||||
SAMLET KREDITBELØB | kr. | 69.000,00 | ||||||||||||
Stiftelsesomkostninger (inkl. eventuel formidlingsprovision til sælger/kreditformidler) tillægges det samlede kreditbeløb | Ja | |||||||||||||
Stiftelsesprovision | kr. | 3.800,00 | ||||||||||||
Dokumentgebyr | 3.495,00 | |||||||||||||
Forsikringsadministration, jf. § 6 B | kr. | 850,00 | ||||||||||||
Fast afgift (tinglysning) | kr. | 1.400,00 | ||||||||||||
Var. afgift (tinglysning) | 1.200,00 | |||||||||||||
Stiftelsesomkostninger i alt | kr. | 10.745,00 | kr. | | 10.745,00 | |||||||||
RESTKØBESUM (det kreditgiver skyldige beløb) | kr. | 79.745,00 | ||||||||||||
… | ||||||||||||||
§ 2.B. | ||||||||||||||
ÅOP, SAMLEDE KREDITOMKOSTNINGER, DET SAMLEDE BELØB DER SKAL BETALES | ||||||||||||||
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) | 8,81 % | |||||||||||||
Stiftelsesomkostninger | kr. | 10.745,00 | ||||||||||||
Samlede renter m.v. i løbetiden | kr. | 13.628,52 | ||||||||||||
Aflysning af ejendomsforbehold | kr. | 500,00 | ||||||||||||
Terminsgebyrer i lånets løbetid | kr. | 2.400,00 | ||||||||||||
Samlede kreditomkostninger | 27.273,52 | |||||||||||||
Det samlede beløb der skal betales | ||||||||||||||
(samlede kreditbeløb + samlede kreditomkostninger | 96.273,52 | |||||||||||||
Ved beregningen af kreditomkostningerne er forudsat, at leveringstidspunktet er den 04-06-2012. Fra denne dato og frem til førstkommende 1. udgør den forholdsmæssigt beregnede rente kr. 236,24. Køber modtager særskilt meddelelse om dette beløb. | ||||||||||||||
§ 2.C. | ||||||||||||||
FORRENTNING OG AFVIKLING | ||||||||||||||
Restkøbesummen forrentes og betales af køber med i alt 95 månedlige ydelser, hver den 1. på kr. 995,18, første gang den 01-08-2012. Sidste ydelse er på kr. 995,18 og betales den 01-07-2020. Det samlede antal ydelser udgør således 96. | ||||||||||||||
Afviklingen er beregnet ud fra, at kontrakten afvikles normalt, det vil sige rettidigt og uden gebyrberegning, at renten er uændret i hele kontraktperioden og at det forudsatte leveringstidspunkt er identisk med datoen for finansieringens start. | ||||||||||||||
Hvis renten ændres i kontraktperioden, kan det medføre, at løbetiden ændres. Sælger kan forlange at ydelsen ændres, så løbetiden ikke ændres. | ||||||||||||||
… | ||||||||||||||
Debitorrenten er variabel og varierer med det til enhver tid af NASDAQ OMX offentliggjorte månedsgennemsnit for CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) med en løbetid på 1 måned (referencesatsen). Reguleringen sker på baggrund af den forgangne måneds gennemsnit | ||||||||||||||
… | ||||||||||||||
Ovennævnte referencesats offentliggøres løbende på NASDAQ OMX’s hjemmeside og referencesatsen findes tillige på kreditgivers hjemmeside. | ||||||||||||||
Ændringen vil blive meddelt køber efterfølgende i førstkommende betalingsadvis, kontomeddelelse eller lignende meddelelse. | ||||||||||||||
… | ||||||||||||||
Den årlige pålydende rente er for tiden 3,9500% og den årlige debitorrente udgør for tiden 4,0223%. | ||||||||||||||
… | ||||||||||||||
Ved betaling efter forfaldsdag, betaler køber rykkergebyr(er) og morarenter efter samme rentesats som aftalt i kontrakten. Er den aftalte rentesats lavere end højeste rentesats i henhold til renteloven, forbeholder kreditgiver sig ret til at opkræve renter i henhold til rentelovens bestemmelser om rente ved forsinket betaling. | ||||||||||||||
… | ||||||||||||||
§ 2.G. | ||||||||||||||
BETALINGER | ||||||||||||||
Udover lånebeløbet og kreditomkostningerne, er køber forpligtet til at betale: | ||||||||||||||
• … | ||||||||||||||
• | sælgers udgifter til varetagelse af sine interesser som ejendomsforbeholdshaver, herunder eventuelle udgifter til dækning af reparationsgæld og forsikringspræmie og egne og fremmede inkassoomkostninger, såvel uden- som indenretlige, hvad enten sælger gør brug af et inkassobureau eller benytter advokat. | |||||||||||||
… | ||||||||||||||
| • | Gebyr for aflysning af ejendomsforbehold i Bilbogen opkræves ved kontraktens indfrielse. | |||||||||||||
… | ||||||||||||||
Ejendomsforbehold: | ||||||||||||||
§4 | ||||||||||||||
A. OMFANG: | ||||||||||||||
Sælger forbeholder sig ejendomsretten til den solgte bil indtil hele købesummen med renter og omkostninger er betalt. … | ||||||||||||||
B. TINGLYSNING: | ||||||||||||||
Hvis den solgte bil er omfattet af reglerne om tinglysning i Bilbogen, er det en betingelse, at køber med underskriften på nærværende købekontrakt er indforstået med, at sælger foranlediger ejendomsforbeholdet anmeldt til Bilbogen. | ||||||||||||||
C. FULDMAGT: | ||||||||||||||
… Dette indebærer at der gives sælger fuldmagt til at foretage det fornødne til at ejendomsforbeholdet kan lyses anmærkningsfrit i Bilbogen, … . Sælger er berettiget til at videreoverdrage fuldmagten. … | ||||||||||||||
§12 | ||||||||||||||
... Undertegnede køber(e) erklærer endvidere: … • at have modtaget det købte i kontraktmæssig stand, … | ||||||||||||||
…”
Nordania Finans har anført, at klageren forud for aftaleindgåelsen modtog et tilbud vedrørende finansieringen af bilen samt ”Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger”. Selskabet har fremlagt materialet. Af tilbuddet fremgår blandt andet omkostninger til tinglysning.
Nordania Finans har anført, at selskabet på baggrund af fuldmagten i købekontrakten fik tinglyst et ejendomsforbehold i bilen på 79.745 kr.
Nordania Finans har desuden fremlagt en oversigt over udviklingen i referencerentesatsen og over udviklingen i debitorrentesatsen for klageren (jf. § 2 C i aftalen).
I sagen har klageren blandt andet fremlagt et brev af 15. august 2012 fra Nordania Finans. Af brevet fremgår:
”…
Sidste rykker for manglende betaling
Vi skriver til dig, fordi du mangler at betale på din låneaftale.
Det beløb, du mangler at betale, er 258,74 kr. for 01.07.12.
…”
I sagen har klageren også fremlagt et brev af 27. december 2012 fra Nordania Finans til klageren. Af brevet fremgår:
”…
Vi har tidligere forsøgt at kontakte dig vedrørende din restance hos os. Eftersom vi intet har hørt fra dig, har vi valgt at sende dig en erklæring om frivillig aflevering af … [bilen]
…”
Der er i sagen ikke fremlagt yderligere materiale vedrørende ovenstående forhold.
Klageren klagede til Tinglysningsretten over det tinglyste ejendomsforbehold i bilen. Retten meddelte ved breve af 12. november 2012 og 23. januar 2013 klageren, at ejendomsforholdet skulle forblive tinglyst.
Parternes påstande
Den 22. januar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår påstanden således, at Nordania Finans skal tilbagebetale uretmæssigt opkrævede renter, gebyrer og omkostninger samt betale erstatning, hvis han har lidt et tab som følge af, at selskabet har handlet ansvarspådragende.
Nordania Finans har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han ikke vil betale tinglysningen.
Den, der beder om tinglysning, skal betale.
Renten er sat op, hvilket må være ulovligt, da renterne ikke er steget.
Da der ikke har været rentestigning, er det tyveri.
Den opkrævede terminsprovision er tyveri.
Ankenævnet bedes rette de urimelige gebyrer og rentestigninger.
I aftalen står at ydelsen er 995 kr. pr. måned. Af den betalingsoversigt, som han har fremlagt, fremgår, at der er opkrævet 1.050 kr. Der er nogen, der snyder.
Udbetalingen på 25.000 kr. er tyveri.
Restkøbesummen for bilen er i det fremlagte materiale angivet til 79.745 kr., hvilket ikke er rigtigt. Det er tyveri.
Ansatte i Nordania Finans har vedrørende deres brev af 27. december 2012 ikke passet deres arbejde.
Det skal ikke være gratis at true med at tage hans bil.
Nordania Finans har blandt andet anført, at klageren på behørig vis har modtaget oplysning om, at lånet var baseret på en variabel rente.
Renten er efterfølgende korrekt reguleret som anført i købekontrakten.
Stiftelsesomkostningerne beløb sig til 10.745 kr., hvorfor restkøbesummen for bilen i henhold til den indgåede kontrakt udgjorde 79.745 kr., for hvilket beløb der tinglystes ejendomsforbehold i bilen i henhold til det i købekontrakten aftalte.
Af den fremlagte betalingsoversigt fremgår et rykkergebyr på 50 kr. og morarenter på 5,17 kr. Baggrunden herfor er, at klageren aldrig har betalt den første rentebetaling på 258,74 kr. - svarende til den forholdsmæssige rentebetaling frem til betalingen af den første ydelse. Klageren er ved en systemfejl beklageligvis blevet opkrævet morarenter på 5,17 kr. i 10 måneder svarende til 51,70 kr. samt to rykkergebyrer på 50 kr. Ifølge aftalen er rykkergebyret egentlig 100 kr. (maks. tre gange). Klageren er således ikke blevet ringere stillet som følge af systemfejlen, men Nordania Finans vil kreditere det opkrævede beløb på 151,70 kr. og pr. kulance eftergive klageren den manglende delbetaling på 258,74 kr. og de tre rykkergebyrer på i alt 300 kr.
Af betalingsoversigten fremgår desuden korrekt opkrævet ydelse, rente og terminsprovision samt korrekt oplyst restgæld og løbetid.
Nordania Finans har ret til opkrævning af terminsprovision, hvilket fremgår af købekontraktens § 2 B.
Af § 12 fremgår, at klageren har kvitteret for at have modtaget bilen på tidspunktet for aftalens indgåelse den 15. juni 2012.
Udbetalingen på 25.000 kr. betalte klageren til bilforhandler B og er Nordania Finans uvedkommende.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder, at klageren ved tiltrædelse af købekontrakten fra juni 2012 har accepteret, at lånet til bilens restkøbesum inklusive stiftelsesomkostninger er 79.745 kr., og at lånet forrentes med en variabel rente, der følger den fastsatte referencesats. Nævnet finder det ikke godtgjort, at Nordania Finans A/S har begået fejl i forbindelse med renteopkrævningen.
Ankenævnet finder videre, at klageren ved aftalen har accepteret, at den månedlige ydelse kan ændres, herunder forhøjes hvis renten ændres. Nævnet finder det ikke godtgjort, at Nordania Finans A/S har begået fejl i forbindelse med forøgelsen af den månedlige ydelse.
Ankenævnet finder desuden, at klageren ved aftalen har accepteret, at Nordania Finans A/S kunne få tinglyst et ejendomsforbehold, at klageren skulle betale omkostningerne i forbindelse med både tinglysning og aflysning af ejendomsforbeholdet tillige med de øvrige stiftelsesomkostninger og terminsgebyrer i lånets løbetid. Nævnet finder det ikke godtgjort, at Nordania Finans A/S har begået fejl i denne forbindelse.
Ankenævnet har noteret sig, at Nordania Finans A/S har krediteret klageren det ved en fejl opkrævede beløb på 151,70 kr. vedrørende morarenter og rykkergebyrer og pr. kulance vil eftergive ham den manglende delbetaling på 258,74 kr. og tre rykkergebyrer på i alt 300 kr.
Ankenævnet har ikke i øvrigt fundet godtgjort, at Nordania Finans A/S i forbindelse med klagerens køb af bil og finansiering heraf har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningspligt.
Ankenævnet bemærker, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af klagerens engagement.
Ankenævnet lægger til grund, at forholdene i relation til brevet af 27. december 2012 ikke p.t. er aktuelle. Nævnet finder ikke grundlag for at tilkende klageren erstatning som følge af Nordania Finans A/S’ afsendelse af brevet til klageren.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.