Arrest i deponeringskonto, transport.
| Sagsnummer: | 4 /1988 |
| Dato: | 19-12-1988 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Per Overbeck, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Skødedeponeringskonto - øvrige spørgsmål
Arrest |
| Ledetekst: | Arrest i deponeringskonto, transport. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 11. februar 1987 underskrev klagerne en slutseddel, ifølge hvilken de købte en fast ejendom af en kunde hos indklagede.
Slutsedlen, der var udarbejdet på Dansk Ejendomsmæglerforenings standardslutseddel, var underskrevet af klagerne med forbehold af deres advokats godkendelse.
Det fremgik af slutsedlen, at klagerne skulle overtage 3 lån hos Kreditforeningen Danmark.
Ejendommen var yderligere belånt med to ejerpantebreve, hvoraf det ene på 162.000 kr. la til sikkerhed for sælgernes engagement med indklagede. Klagerne skulle deponere 29.811,25 kr. af den kontante udbetaling i et af sælgerne anvist pengeinstitut. Ifølge slutsedlens pkt. 8.4 påhvilede det den berigtigende advokat af den kontante udbetaling bl.a. at indfri pantegæld, der ikke skulle overtages af køber, og at stille restbeløbet til disposition for sælger, når endeligt skøde var tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger. På sælgernes anvisning oprettede klagerne en deponeringskonto hos indklagede.
Til sikkerhed for deres engagement med indklagede gav sælgerne den 19. februar 1987 indklagede transport i det dem tilkommende provenu ved salg af ejendommen. Transporten omfattede såvel låneprovenuer af enhver art som sælgerpantebrev med fradrag af refusion, eventuelle restancer samt gæld, der ikke overtages af køber. Transporten blev den 24. marts noteret af købernes advokat, der berigtigede handelen.
Ejendommen kunne ikke forsikres uden forbehold, med mindre visse nærmere angivne mangler blev udbedret, hvorfor sælgerne ved påtegning af skrivelse af 23. februar 1987 fra et rådgivende arkitekt- og ingeniørfirma, stilet til den berigtigende advokat, indestod for, at manglerne ville blive udbedret inden overtagelsen.
Den 8. april 1987 blev skødet anmeldt til tinglysning; ved tinglysningen blev der givet anmærkning om ejerpantebrevet på 162.000 kr.
I skrivelse af 7. maj 1987 meddelte den berigtigende advokat indklagede, at skødet nu forelå tinglyst, dog med anmærkning om ejerpantebrevet, hvorfor han anmodede indklagede om at sørge for annullation eller lignende af ejerpantebrevet.
Indklagede fremsendte herefter ejerpantebrevet til relaksation i Roskilde herredsret, som den 18. maj 1987 aflyste pantebrevet, hvorefter indklagede indleverede ejerpantebrevet til Køge ret, hvor det var lyst på sælgernes nye ejendom.
Skødet blev herefter den 21. maj 1987 indført i dagbogen, og det foreligger oplyst, at det tillige med sælgerpantebrevet efter annullation af retsanmærkninger den 2. juni 1987 blev fremsendt til den berigtigende advokat.
Ved skrivelse af 25. juni 1987 fremsendte den berigtigende advokat under henvisning til den af sælgerne afgivne transport sælgerpantebrevet på 109.000 kr. til indklagede. Advokaten oplyste videre i skrivelsen, at han den 24. juni 1987 som advokat for klagerne havde anmodet fogedretten i Roskilde om at foretage arrest for et forventet tilgodehavende i den hos indklagede deponerede restudbetaling på 31.192,06 kr. og det hos indklagede deponerede sælgerpantebrev stort 109.000 kr., samt i saldoen i henhold til den udarbejdede refusionsopgørelse. Tilgodehavendet udgjorde forventet erstatningsbeløb for mangler ved den handlede ejendom.
I skrivelse af 10. juli 1987 til indklagede oplyste advokaten, at han den 9. juli 1987 ved et møde i fogedretten i Køge, hvortil sagen var oversendt, havde begæret arresten gennemført, og at fogedretten havde udsat beslutning herom til den 14. juli 1987, men at indklagede ville være i ond tro, såfremt man nu disponerede over de omhandlede provenuer.
I skrivelse af 14. juli 1987 oplyste indklagede, at de indkomne provenuer var indsat på en spærret konto og ikke ville blive frigivet, før afgørelse af arrestbegæringen forelå.
Den 16. juli 1987 foretog fogedretten i Køge mod sikkerhedsstillelse fra klagerne for et beløb på 120.000 kr. arrest i restudbetalingen og sælgerpantebrevet, som begge var deponeret hos indklagede, samt refusionssaldoen i købernes favør.
Den 17. juli 1988 stillede klagerne den fordrede sikkerhed ved bankgaranti. I skrivelse af 15. september 1987 meddelte indklagede klagernes advokat, at saldoen på den omhandlede deponeringskonto udviste 126.918,49 kr. Den 20. juni 1988 meddelte indklagede advokaten, at man samtidig havde foretaget modregning i deponeringskontoen med i alt 130.849 kr. under henvisning til, at advokaten ikke kunne begære arrest foretaget i deponeringskontoen, da denne burde være blevet frigivet den 29. juni 1987, da anmærkningsfrit skøde forelå. Klagerne har herefter i skrivelse af 28. juni 1988 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at annullere den foretagne modregning. Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klagerne anført, at indklagede efter at have udvist passivitet i et år stiltiende har accepteret den af dem foretagne arrest.
Klagernes advokat har endvidere anført, at han ikke havde indblik i det økonomiske mellemværende mellem indklagede og sælger, hvilket han hverken var berettiget eller forpligtet til, og at indklagede aldrig overfor ham har stillet krav om indfrielse af gæld af den deponerede købesum, udover meddelelsen om transport provenuet.
Sælgerne har ikke opfyldt deres forpligtelse ifølge slutsedlen til udbedring af mangler, og indklagede kunne ikke ved transporten i provenuet opnå bedre ret end sælgerne havde. Det fremgik implicit af hans skrivelse af 25. juni 1987 til indklagede, hvormed anmærkningsfrit sælgerpantebrev blev frem sendt, at depotet var frigivet. Indklagede har derfra haft perioden fra den 25. juni 1987 til den 16. juli 1987, hvor arresten blev foretaget, til at overveje sin juridiske stilling.
Indklagede må endvidere ved sin skrivelse af 14. juli 1987 anses for at have givet afkald på provenuet i det omfang, klagerne får medhold i den efterfølgende justifikationssag, hvorfor Sø- og Handelsrettens dom, gengivet i ufr 1975 s 613, ikke har præjudikatsvirkning i denne sag.
Indklagede har til støtte for sin nedlagte frifindelsespåstand anført, at betingelserne for frigivelse af den deponerede købesum, der ifølge slutsedlen er anmærkningsfrit skøde, var opfyldt den 2. juni 1987.
Indklagede fremsendte ejerpantebrevet til aflysning på den berigtigende advokats anmodning, og klagerne kan derfor ikke anfægte, at den sikkerhed, der ved transporten blev givet ind klagede, træder i stedet for ejerpantebrevet. Det er endvidere i slutsedlen anført, at den berigtigende advokat skal indfri pantegæld, der ikke skal overtages af køber, hvorfor det må være dennes pligt at rette henvendelse til den, der havde ejerpantebrevet i håndpant, og få oplyst, på hvilke vilkår dette kan aflyses.
Det fremgår ikke af den omtalte skrivelse af 25. juni 1987, at den deponerede del af købesummen frigives, og indklagedes skrivelse af 14. juli 1987 kan af samme årsag ikke opfattes som et afkald på provenuet, da indklagede har opfattet situationen således, at frigivelsesbetingelserne ikke har været opfyldt, og det deponerede beløb derfor ikke har været stillet til rådighed for indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Ifølge slutsedlen - på hvis vilkår den kontante udbetaling blev deponeret hos indklagede - pkt. 8.4 skulle den kontante udbetaling frigives til sælgerne, når endeligt skøde var tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger, alene med fradrag af visse opregnede beløb. Klagerne havde således ikke sikkerhed for eventuelle mangelskrav i beløbet, der efter skødets tinglysning måtte betragtes som en erlagt del af købesummen. Det samme gælder med hensyn til det af klagerne udstedte sælgerpantebrev.
Den deponerede kontante udbetaling var tilligemed sælgerpantebrev ved erklæring, der den 24. marts 1987 var noteret af klagernes advokat, der berigtigede handelen, tiltransporteret indklagede til sikkerhed for et mellemværende med sælgerne. Den skete transport opnåede herved gyldighed imod sælgernes (overdragernes) kreditorer, herunder klagerne, jf. Gældsbrevslovens § 31, stk. 1.
Indklagede kan endvidere hverken ved sin skrivelse af 14. juli 1987 eller ved passivitet anses for at have givet afkald på den ved den noterede transport opnåede sikkerhed.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.