Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om erstatning for eget tidsforbrug som følge af fejl begået af pengeinstitut.

Sagsnummer: 252 /2001
Dato: 20-12-2001
Ankenævn: Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Mette Frøland, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Validering
Omkostninger - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Krav om erstatning for eget tidsforbrug som følge af fejl begået af pengeinstitut.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav om erstatning for tidsforbrug i forbindelse med fejl begået af indklagede.

Sagens omstændigheder.

Den 2. april 2001 anmodede klageren indklagede om at overføre 5.000 kr. fra konto A til konto B hos indklagede, der begge tilhører klageren. Indklagede foretog overførslen samme dag, men således at indsætningen på konto B først havde rentevalør den 3. april 2001.

Ved modtagelse af kontoudtog gjorde klageren indsigelse, og indklagede bekræftede, at fejlen ville blive rettet.

Primo maj 2001 modtog klageren kontoudtog, hvoraf fremgik, at indklagede den 19. april 2001 havde bogført en hævning på 5.000 kr. og samme dag indsat 5.000 kr., men med rentevalør den 20. april 2001. Klageren rettede henvendelse til indklagede om valideringen.

Ultimo maj 2001 modtog klageren kontoudskrift, hvoraf fremgik, at der den 10. s.m. var bogført en udbetaling på 5.000 kr. og samtidig en indbetaling, sidstnævnte med valør 14. maj 2001.

Klageren har anført, at han herefter rettede henvendelse til indklagedes hovedkontor, som undskyldte det passerede samt gav løfte om, at fejlene ville blive rettet omgående. Hovedsædet ville endvidere foranledige, at afdelingen fremsendte en kort forklaring til ham.

Den 5. juli 2001 indgav klageren klage til Ankenævnet.

Ved skrivelse af 17. juli 2001 til klageren erkendte indklagede, at indklagedes afdeling ikke havde foretaget korrekt validering i forbindelse med overførsel mellem klagerens konti samt forsøgene på at rette fejlene. Indklagede ville godtgøre klageren 20 kr. i rente, ligesom klageren kunne afhente 2 flasker god rødvin i indklagedes afdeling.

Ved skrivelse af 29. juli 2001 meddelte klageren indklagede, at han ikke anså klagen for Ankenævnet for afsluttet, da indklagede ikke havde taget stilling til hans ønske om kompensation for hans tidsforbrug. Klageren anførte samtidig, at hvis de modtagne flasker vin var at betragte som den ønskede kompensation, leverede han gerne disse tilbage.

Ved skrivelse af 2. august 2001 meddelte indklagede klageren, at man endnu en gang undskyldte den ulejlighed, klageren havde haft med sagen, men at man måtte afslå anmodningen om kompensation for tidsforbrug.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt endelig påstand om, at indklagede skal betale kompensation for medgået tidsforbrug.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han finder, at indklagede bør betale godtgørelse for det tidsspilde, han har haft med sagen.

Indklagede har anført, at klageren er kompenseret fuldt ud for rentetabet i forbindelse med de begåede fejl.

Det følger af Ankenævnets praksis, jf. også vedtægternes § 16, at der ikke ydes kompensation for klagerens tidsforbrug.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter Ankenævnets faste praksis gives der - selv om det indklagede pengeinstitut har begået fejl - som udgangspunkt ikke kompensation for klagerens tidsforbrug forud for sagens indbringelse for Nævnet. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i det foreliggende tilfælde. Af § 16, stk. 1, i Nævnets vedtægter fremgår, at ingen af parterne betaler omkostninger til den anden part i forbindelse med klagesagens behandling.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.