Spørgsmål om pengeinstituts salg af klagerens aktier og betaling af provenu til kommunens opkrævningsafdeling var berettiget.
| Sagsnummer: | 206 /2011 |
| Dato: | 14-02-2012 |
| Ankenævn: | |
| Klageemne: |
Udlæg
Afvisning - anden myndighed § 4, andre ankenævn mv. § 5, stk. 1 Værdipapirer - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om pengeinstituts salg af klagerens aktier og betaling af provenu til kommunens opkrævningsafdeling var berettiget. |
| Indklagede: | Sparekassen Lolland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører om Finansbanken (nu Spar Lolland) var berettiget til at efterkomme krav fra myndigheder vedrørende klagerens midler i pengeinstituttet.
Sagens omstændigheder
Klageren, der har bopæl i udlandet, oprettede den 5. marts 2002 en EUR-konto (-288) hos Finansbanken. Klageren indbetalte 520.000 EUR, der fraregnet et gebyr på 1.300 EUR blev indsat på EUR-kontoen.
Den 20. marts 2002 købte klageren 680.000 stk. aktier i Isuzu Motors for 510.000 EUR. Aktierne blev indlagt i værdipapirdepot (-804) hos banken.
Ved brev af 29. august 2002 meddelte Københavns Fogedret Finansbanken, at der var foretaget arrest i 225.390 stk. aktier i Isuzu Motors tilhørende klageren. Arrestbegæringen var fremsat af SKAT på vegne af en tysk skattemyndighed.
Ved brev af 30. august 2002 underrettede Københavns Kommunes opkrævningsafdeling banken om, at der var foretaget udlæg i indeståendet på konto -288 og depot -804 for et beløb på 680.913,84 kr. svarende til 152.839 stk. aktier. Ved brev af 13. september 2002 underrettede Københavns Kommunes opkrævningsafdeling banken om, at der var foretaget udlæg i indeståendet på konto -288 og depot -804 for et beløb på 926.742,00 kr. svarende til 215.176 stk. aktier. I begge breve blev det anført, at udlægsbeløbene ikke med frigørende virkning for banken kunne udbetales til andre end Københavns Kommunes opkrævningsafdeling.
I brev af 17. september 2002 fra Kammeradvokaten blev banken orienteret om, at udlægget den 13. september 2002 skulle indeholdes i den arrest, som blev foretaget af fogedretten ultimo august 2002. Samlet var der foretaget arrest og udlæg i 378.229 stk. aktier.
Den 5. december 2002 meddelte Københavns Kommunes opkrævningsafdeling banken, at den skulle sælge klagerens aktier, så der blev realiseret et samlet provenu på 1.607.655,84 kr. Meddelelsen var vedhæftet en udskrift af retsbogen af 28. november 2002 fra Københavns Fogedret, hvorved Københavns Kommunes opkrævningsafdeling autoriseredes til at kunne foranledige bortsalg af 368.015 stk. udlagte aktier.
Den 24. december 2002 solgte banken 301.771 stk. aktier for 669.561,59 kr. Den 8. januar 2003 solgte banken 66.244 stk. aktier for 153.899,92 kr.
Den 20. januar 2003 sendte banken en check til Københavns Kommunes opkrævningsafdeling på 823.486 kr. Beløbet blev hævet på klagerens konto.
Den 13. februar 2003 modtog banken endnu en oplysning fra Københavns Kommunes opkrævningsafdeling om, at kommunen af Københavns Fogedret var autoriseret til at foranledige bortsalg 301.771 stk. aktier, som der den 3. januar 2003 var foretaget udlæg i. Da restrestancen udgjorde 784.194, 33 kr. anmodedes banken om alene at sælge aktier svarende til 784.194,33 kr.
Den 17. februar 2003 solgte banken 248.000 stk. aktier og sendte den 20. februar 2003 en check på 784.194,33 kr. til kommunen, nogenlunde svarende til provenuet fra salget.
Den 10. maj 2004 foretog Københavns Fogedret udlæg i klagerens indestående i banken for 24.217 kr. Udlægget afløste det allerede foretagne udlæg for så vidt angår 10.214 stk. aktier. Banken sendte beløbet til Kammeradvokaten den 25. maj 2004.
Den 20. januar 2005 bad klageren banken om at sælge hans resterende aktiebeholdning, i alt 63.985 aktier.
Klageren henvendte sig den 3. februar 2011 personligt hos banken, som orienterede klageren om forløbet.
Den 3. marts 2011 modtog en medarbejder fra banken via Facebook en besked fra klageren, som hun opfattede som en trussel. Banken anmeldte truslen til politiet.
Den 8. marts 2011 opsagde banken klagerens engagement.
Den 29. marts 2011 mødte klageren op i banken. Banken har anført, at den igennem flere timer forsøgte at forklare klageren, hvad der var sket, og at banken udstedte en check til klageren på 155.713,91 EUR svarende til hans samlede indestående. Klageren nægtede at tage imod checken og nægtede at forlade banken, hvorefter politiet blev tilkaldt.
Parternes påstande.
Klageren har den 30. marts 2011 indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår klagerens påstand således, at han ønsker udlevering af de aktier, som han havde indkøbt til sit depot i Finansbanken.
Sparekassen Lolland har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken har ignoreret både ham og de danske domstole, da han ikke kan se nogen dom fra en dansk domstol.
Banken har stjålet fra ham. Han havde ellers regnet med, at banken blot havde lavet en regnefejl, men så blev han klar over, at de fleste af hans penge var væk.
En [tysk] domstol har dømt ham til at betale skat af gevinster ved børshandel, hvilket er i strid med to afgørelser truffet af den tyske forfatningsdomstol.
Banken har åbnet konti for ham, som han ikke har underskrevet dokumenter vedrørende.
Sparekassen Lolland har anført, at der ad flere omgange er foretaget arrest og udlæg i klagerens bankindestående og værdipapirdepot og at banken er blevet pålagt at foretage tvangssalg af aktierne og oversendte provenuet til Københavns Kommunes opkrævningsafdeling.
Banken har ikke noget ansvar i forbindelse med inddrivelsesforretningerne og tvangssalgene, da banken udelukkende har efterkommet fogedrettens afgørelser.
Banken var på baggrund af klagerens trusler berettiget til at opsige engagementet.
Banken er blevet fusioneret med Sparekassen Lolland og kunderne fik i den forbindelse nye kontonumre. Desuden er der blevet oprettet afkastkonto for klagerens værdipapirdepot.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion
Ankenævnet lægger på baggrund af det fremlagte til grund, at der i perioden fra august 2002 til maj 2004 blev foretaget udlæg i klagerens indestående hos banken og i aktier i klagerens værdipapirdepot, som efter autorisation fra Københavns Fogedret blev bortsolgt, således at der blev realiseret et samlet provenu på 1.607.655,84 kr., som ad flere gange af banken blev sendt til Københavns Kommunes opkrævningsafdeling.
Ankenævnet lægger til grund, at banken var forpligtet til at efterkomme anmodningerne fra Københavns Kommunes opkrævningsafdeling om bortsalg af klagerens aktier og betaling af provenuet til kommunen.
Ankenævnet finder, at klagen i realiteten angår berettigelsen af de foretagne udlæg og autorisationen til at Københavns Kommunes opkrævningsafdeling kunne foranledige aktierne bortsolgt. Disse klagepunkter henhører ikke under Ankenævnets kompetence, hvorfor denne del af klagen afvises.
Ankenævnet finder det videre ikke godtgjort, at bankens opgørelse af klagerens engagement i foråret 2011 var forkert, ligesom Ankenævnet ikke finder grundlag for at kritisere, at banken oprettede en afkastkonto for klagerens værdipapirdepot og som følge af fusionen mellem Finansbanken og Sparekassen Lolland ændrede kontonumrene.
Som følge heraf træffes følgende
a f g ø r e l s e :
Klagen vedrørende berettigelsen af de foretagne udlæg og autorisationen til at Københavns Kommunes opkrævningsafdeling kunne foranledige aktierne bortsolgt afvises.
Klagen i øvrigt tages ikke til følge.