Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Overførsel, forsinket effektuering ved overførsel af lån. Validering ved indbetaling på pengeinstituts girokonto. Rente, minimum for tilskrivning af rente. Gebyr, Visa/dankort.

Sagsnummer: 33 /1992
Dato: 16-09-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen
Klageemne: Rente - indlån
Gebyr - øvrige spørgsmål
Overførsel - almindelige konti
Validering
Ledetekst: Overførsel, forsinket effektuering ved overførsel af lån. Validering ved indbetaling på pengeinstituts girokonto. Rente, minimum for tilskrivning af rente. Gebyr, Visa/dankort.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I forbindelse med at klagerne afhændede deres ejendom, modtog klagerne den 24. oktober 1991 et lånetilbud på ejerskiftelån i Totalkredit på basis af 9% obligationer.

Den 10. december 1991 oprettedes en lånesagskonto i Jyske Bank, for hvilken klagerne betalte et bevillingsgebyr på 4.825 kr.

Ved overførselsanmodning dateret den 5. december 1991 og stemplet modtaget den 23. december 1991 i indklagedes Hørsholm afdeling anmodede Jyske Bank indklagede om at overføre klagernes engagement, der bl.a. bestod af diverse udlån, der skulle indfries via kreditforeningslånet.

Den 18. december 1991 overførte klagerne 27.700 kr. fra deres girokonto til indklagedes afdelings girokonto med henblik på beløbets indsættelse på deres kassekredit i afdelingen. Beløbet bogførtes fredag den 20. december 1991 med valør tirsdag den 31. december 1991 (svarende til 4 bankdage frem). Efter at klagerne havde protesteret herimod, korrigerede indklagede valørdatoen til fredag den 27. december 1991 (2 bankdage frem).

Den 13. januar 1992 effektueredes overførselsanmodningen - dog ikke for så vidt angik en indeksopsparing tilhørende den ene klager.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes, at godtgøre stiftelsesomkostninger til lånesagskontoen i Jyske Bank på 4.825 kr., at refundere renteforskellen mellem udlånsrenten på klagernes lån hos indklagede og renten på kreditforeningslånet for perioden 18. december 1991 til 13. januar 1992, at tilbageføre gebyr 150 kr. debiteret den 10. december 1991 vedrørende et Visa-dankort, at tilskrive renter på klagernes bankbog hos indklagede for perioden 1. januar - 13. januar 1992, at overføre den ene klagers indekskonto til Jyske Bank samt at validere det fra indklagedes girokonto den 18. december 1991 overførte beløb den 20. december 1991.

Efter sagens indbringelse for Ankenævnet har indklagede den 17. februar 1992 effektueret overførslen af den ene klagers indekskonto. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at de oprettede en lånesagskonto i Jyske Bank med henblik på at indfri lånene hos indklagede. Jyske Bank fremsendte i hvertfald senest den 10. december 1991 en overførselsanmodning til indklagede, men forinden indklagede den 13. januar 1992 effektuerede overførslen, var lånet i Totalkredit, der skulle anvendes til indfrielse af klagernes udlånsengagement hos indklagede, hjemtaget. Klagerne havde således ikke været nødsaget til at oprette den midlertidige lånesagskonto, hvorfor indklagede bør godtgøre klagerne gebyret herfor på 4.825 kr. Indklagedes langsommelige sagsbehandling har endvidere medført, at klagerne har lidt et rentetab, idet kreditforeningslånet forrentedes med 9% p.a., medens klagernes udlånsengagement i indklagede forrentedes med mellem 17,72% og 18,11% p.a. Klagerne finder, at indklagede bør godtgøre dem renteforskellen fra den 18. december 1991, hvor indklagede burde have effektueret overførselsanmodningen, til den 13. januar 1992. Klagerne har opgjort rentetabet til ca. 8.000 kr. Klagerne har endvidere anført, at indklagede ikke har været berettiget til at debitere for 150 kr. vedrørende gebyr for Visa-dankort den 10. december 1991, da klagerne oprindeligt ved udleveringen af Visa-dankortet ikke blev oplyst om, at der var forbundet et gebyr hermed. Indklagede har i øvrigt undladt at tilskrive renter på klagernes bankbog i perioden 1. - 13. januar 1992. Det af klagerne fra girokontoen til kassekreditten den 18. december 1991 overførte beløb var indklagede i hænde den 19. december 1991, og er bogført på kontoen den 20. december 1991. Overførslen fra giro svarer til en kontant indbetaling, som normalt valideres den følgende dag, og klagerne finder det derfor uacceptabelt, at overførsler fra giro først valideres 6-11 dage efter overførslen til indklagedes girokonto.

Indklagede har anført, at overførselsanmodningen fra Jyske Bank er modtaget i afdelingen den 23. december 1991, og såfremt klagerne havde dokumenteret, at man ved den sene overførsel havde lidt et rentetab, var indklagede indstillet på at godtgøre klagerne rentedifferencen i perioden efter 5 ekspeditionsdage efter den 23. december, hvilket vil sige den 3.-13. januar 1992, hvor overførslen af engagementet blev effektueret. Indklagede finder imidlertid ikke, at klagerne har dokumenteret, hvornår indfrielseslånet er effektueret. Ved oprettelsen af Visa-dankort blev klagerne gjort opmærksom på det årlige gebyr på 150 kr., hvilket ligeledes fremgår af en af indklagede udleveret brochure om Visa-dankort. Gebyret er trukket på klagernes konto den 10. december 1991 på et tidspunkt, hvor det ikke var muligt for indklagede at vide, at engagementet ville blive overført til et andet pengeinstitut ved overførselsanmodningen modtaget den 23. december 1991. Da rentetilskrivning på under 10 kr. ikke tilskrives indlånskonti, er der ikke tilskrevet rente på klagernes bankbog i perioden fra 1.-13. januar 1992. Dette fremgår af indklagedes brochure "beregning og tilskrivning af renter", ligesom det fremgår af en rentetavle ophængt i indklagedes afdeling og dermed er accepteret/vedtaget af klagerne. For så vidt angår valideringen af beløb overført fra klagernes girokonto til klagernes kassekredit via indklagedes girokonto er det fast praksis, at sådanne overførsler valideres 4 bankdage efter den dato, hvor afdelingen fra postgirokontoret adviseres om beløbets overførsel. Baggrunden herfor er, at indklagede først kan opnå forrentning af beløbet efter overførsel til indklagedes konto i Nationalbanken, hvilket ved en normal overførsel tager 4 bankdage. Det er muligt at opnå en hurtig overførsel, men dette er belagt med gebyr fra postgirokontorets side. Denne praksis er i overensstemmelse med almindelig pengeinstitutpraksis, hvortil kommer, at den hertil omtalte specielle valideringsregel må anses for vedtaget af parterne.

Ankenævnets bemærkninger:

Klagerne findes at have haft føje til at gå ud fra, at indklagede inden for rimelig tid ville effektuere overførslen af engagementet til Jyske Bank, og indklagede har da også erkendt, at overførslen ikke er sket indenfor en rimelig ekspeditionstid, som indklagede har anslået til 5 ekspeditionsdage efter modtagelsen af overførselsanmodningen. Indklagede har derfor jfr. princippet i rentelovens § 4 stk. 1 været uberettiget til at opkræve rente efter en rimelig ekspeditionstid, som Ankenævnet kan tiltræde fortsættes til 5 ekspeditionsdage. Indklagede bør derfor godtgøre klagerne de for tiden 3. - 13. januar 1992 debiterede renter på kassekreditten. Det bemærkes herved, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at foretage afkortning efter princippet i lovens § 4 stk. 2.

Med hensyn til klagernes udgift ved etableringen af lånesagskontoen i Jyske Bank finder Ankenævnet ikke, at denne er en følge af indklagedes sene ekspedition af overførslen, hvorfor klagernes krav om godtgørelse af 4.825 kr. ikke tages til følge.

Det fremgår af indklagedes brochure for Visa/dankort, at der er forbundet et årligt gebyr på 150 kr. med Visa/dankortet. Det må endvidere anses som påregneligt for klagerne, at der var forbundet et gebyr hermed. Da gebyret er debiteret klagernes konto, forinden klagernes engagement overførtes til Jyske Bank, findes klagernes krav om refusion af gebyret ikke at kunne tages til følge.

Med hensyn til tilskrivning af renter på klagerens bankbog i perioden 1. - 13. januar 1992 har indklagede oplyst, at det følger af indklagedes generelle regler for tilskrivning af renter på indlånskonti, at rentebeløb under 10 kr. ikke tilskrives, hvorfor rente ikke er tilskrevet kontoen. Ankenævnet finder herefter ikke tilstækkeligt grundlag for at imødekomme klagen på dette punkt.

2 medlemmer - Frank Poulsen og Peter Møgelvang-Hansen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 13, stk. 1 er tillagt to stemmer - udtaler herefter:

For så vidt angår spørgsmålet om validering af det til indklagedes afdelings girokonto overførte beløb finder vi, at indklagede har accepteret, at indbetaling til indklagedes afdeling kan ske ved indbetaling til afdelingens postgirokonto. At indeståendet på denne konto ikke forrentes eller kun forrentes med lav rente, og at overførsel af indeståendet til Nationalbanken efter det oplyste kun kan ske med flere dages forsinkelse, findes ikke med rimelighed at kunne belastes den enkelte kunde (betalingsmodtager) rentemæssigt. Den anvendte specielle valideringsregel kan let føre til utilsigtet overtræk som følge af kundens ukendskab til reglen. Vi finder herefter, at indklagede bør bogføre den omstridte indbetaling på 27.700 kr. med valør mandag den 23. december 1991, hvilket svarer til den almindelige valideringsregel for indbetalinger. Det bemærkes, at vi ikke herved har taget stilling til indklagedes almindelige valideringsregel.

2 medlemmer - Peter Stig Hansen og Allan Pedersen - udtaler:

Vi finder, at også den heromhandlende specielle valideringsregel må anses for vedtaget af parterne, og efter det oplyste om, hvornår indklagede kan opnå forrentning af beløb, der indbetales til indklagedes postgirokonto, finder vi ikke grundlag for at tilsidesætte valideringsreglen som urimelig. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge vedrørende dette punkt.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede bør inden 4 uger foretage en rentemæssig omberegning af klagerens kassekredit, således at beløbet 27.700 kr. bogført den 20. december 1991 valideres den 23. december 1991, samt betale klageren det rentebeløb, som er debiteret klagerens kassekredit vedrørende tiden 3. - 13. januar 1992. Klagen tages ikke i øvrigt til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.