Optagelse af realkreditlån, hvis provenu anvendtes bl.a. til indskud på livrente.
| Sagsnummer: | 28 /2001 |
| Dato: | 03-09-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Forsikring - tegning af livrente
Nedsparing |
| Ledetekst: | Optagelse af realkreditlån, hvis provenu anvendtes bl.a. til indskud på livrente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Efter rådgivning fra indklagede optog klageren et realkreditlån på 840.000 kr., hvoraf 500.000 kr. blev anvendt til indskud på en livrente. Klagen angår, om indklagede har pådraget sig et ansvar i denne forbindelse.
Sagens omstændigheder.
Klageren rettede i november 1998 henvendelse til indklagede med anmodning om et billån på ca. 65.000 kr.
Indklagede foretog en såkaldt seniorberegning af klagerens og dennes ægtefælles økonomi. På grundlag heraf anbefalede indklagede klageren at hjemtage et realkreditlån, hvis provenu skulle anvendes til køb af bilen, indfrielse af eksisterende realkreditlån samt indskud af 500.000 kr. på en livrente.
Klageren er født den 31. december 1938. Klagerens ægtefælle er født 17. april 1942.
På grundlag af indklagedes rådgivning optog klageren et 30-årigt realkreditlån på 840.000 kr. Under sagen er fremlagt et håndskrevet notat, hvoraf fremgår, at af låneprovenuet skulle ca. 227.000 kr. anvendes til indfrielse af eksisterende realkreditlån, 500.000 kr. skulle indskydes på en livrente, 60.000 kr. skulle anvendes til køb af bil, mens 63.000 kr. udbetaltes kontant.
Livrenten og realkreditlånet blev etableret i selskaber, der er koncernforbundet med indklagede.
Af tilbud af 15. november 1998 vedrørende tegning af livrenten fremgår, at klageren ved et indskud på 500.000 kr. ville opnå en årlig udbetaling på 57.433 kr. fra den 1. januar 2002. Forventet bonus udgjorde 8.088 kr. Udbetalingen skulle løbe over 10 år og var garanteret de første fem år uafhængigt af, om klageren var i live. Medforsikret var klagerens ægtefælle.
Indklagede har anført, at de foretagne beregninger over klagerens og ægtefællens økonomiske forhold ikke længere er tilgængelige som følge af konvertering til nyt edb-system. Klageren har fremlagt kopi af indklagedes beregninger for familiens rådighedsbeløb for perioden 2000-2009. Beregningerne angiver rådighedsbeløb uden tegning af livrenten samt ved tegning af livrenten. Af beregningerne, der viser familiens forventede indtægt med fradrag af beregnet skat, fremgår rådighedsbeløbene således:
Uden livrente Med livrente
2000 280.700 kr. 278.500 kr.2001 284.100 kr. 281.000 kr.2002 235.300 kr. 269.600 kr.2003 235.300 kr. 270.100 kr.2004 208.600 kr. 243.900 kr.2005 258.500 kr. 293.400 kr.2006 181.900 kr. 214.800 kr.2007 214.200 kr. 250.000 kr.2008 161.800 kr. 166.200 kr.2009 161.800 kr. 166.600 kr.
Ved skrivelse af 23. oktober 2000 rettede klageren henvendelse til indklagede om optagelsen af realkreditlånet og etableringen af livrenten. Klageren anførte, at indklagede havde presset ham til de foretagne dispositioner, og at indklagedes medarbejder havde været "forblændet af den store friværdi, der ligger i huset og blev dermed bankens rådgiver". På grund af henvendelsen afholdt indklagede et møde med klageren.
Indklagede har beregnet, at realkreditlånets restgæld pr. 1. januar 2012, hvor livrenten udløber, vil være 641.844 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 29. januar 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at "annullere den tegnede pensionsforsikring".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at som følge af, at han fyldte 60 år den 31. december 1998, skulle det hele presses igennem forinden.
Indklagede har solgt en forkert eller meget betænkelig løsning, nemlig pensionsopsparing for lånte midler.
Han og ægtefællen var indforstået med en nedsparing ved tegning af livrenten, men deres rådighedsbeløb skulle være af samme størrelse som udgiften til lånet og tegning af livrenten.
Hans skattegrundlag vil blive reduceret i forbindelse med overgang til folkepension, og der er ikke tilstrækkeligt skattegrundlag i hans indkomst set i forhold til det årlige fradrag på 50.000 kr. fra tegningen af livrenten.
Indklagede har ikke taget højde for, at den skattemæssige værdi af rentefradraget formentlig vil blive yderligere reduceret i årene fremover. Hertil kommer, at efter ophøret af udbetalingerne fra livrenten vil der fortsat være en større restgæld på realkreditlånet.
Den solgte model har primært tilgodeset indklagedes indtjening, idet realkreditlån og forsikring blev etableret i indklagedes selskaber.
Han og ægtefællen har utallige gange mundtligt rettet henvendelse om den fejlagtige rådgivning.
Indklagede har anført, at udgangspunktet for indklagedes rådgivning ikke var skattespekulation. Der var ingen skattemæssig fortjeneste/tab ved omlægning af klagerens økonomi, idet skattefradraget fra investeringen i livrenten blev udlignet ved den skat, som pålægges udbetalingerne fra denne.
Tegning af livrenten skulle ske inden årsskiftet, idet der herved blev opnået fuldt fradrag (50.000 kr.) i tegningsåret.
Indklagede har ikke begået ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af klageren i forbindelse med etablering af lånet og tegning af livrenten. Klageren har ikke lidt tab, og klageren opnåede et større rådighedsbeløb, men på bekostning af et senere lavere rådighedsbeløb, hvilket klageren var opmærksom på, idet han ved rådgivningen modtog budgetter for de kommende år, der viste dette.
Klageren var ligeledes bekendt med, at realkreditlånet ville have en restgæld, når udbetaling fra livrenten ophørte.
Skattefradraget på årligt 50.000 kr. i 10 år medfører ca. 22.000 kr. mere i rådighedsbeløb årligt. Nettoydelsen på realkreditlånet er 26-27.000 kr. årligt, således at skattefradraget omtrentligt udlignede nettoydelsen. Udbetalingen fra livrenten gav således en forbedring af rådighedsbeløbet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På det foreliggende grundlag finder Ankenævnet ikke at kunne fastslå, at indklagede begik ansvarspådragende fejl ved rådgivning af klageren i forbindelse med etableringen af realkreditlånet og livrenten i december 1998.
Ankenævnet finder dog anledning til at bemærke, at et pengeinstitut ved etablering af et arrangement som det i denne sag omhandlede, hvor et indskud på en livrente tilvejebringes ved et samtidig optaget realkreditlån, bør sikre sig, at kunden får tilstrækkelig information om virkningen og betydningen af arrangementet, herunder bl.a. den likviditetsmæssige virkning, vilkårene for livrentens udbetaling samt størrelsen af restgælden på realkreditlånet ved ophør af livrentens udbetaling.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.