Afgørelse

Condictio indebiti.

Det indklagede realkreditinstitut afgav i december 2002 et lånetilbud til klagerne. Det nye lån var i tilbudet forudsat optaget til en fastkurs, og et indestående lån til instituttet var forudsat indfriet til kurs 100. Der var i tilbudet anslået et overskydende provenu på 100.607 kr. efter indfrielse og afholdelse af samtlige omkostninger. Den 7. januar 2003 fremsendte instituttet låneafregning til klagerne, der viste, at der efter bl.a. modregning af et indfrielsesbeløb på 1.298.975 kr. var overført 104.043 kr. til klagernes afregningskonto hos instituttet. Den 8. januar 2003 meddelte instituttet, at der var blevet overført i alt 127.862 kr. til klagernes pengeinstitutkonti. Meddelelsen var vedlagt en indfrielseskvittering, hvoraf det fremgik, at der var blevet overført 1.328.494 kr. til indfrielsen af det gamle lånet og derefter returneret 29.519 kr. til klagernes afregningskonto som for meget indbetalt. Ved brev af 29. januar 2003 afsluttede indklagede sagen endeligt over for klagerne. I marts 2003 henvendte instituttet sig til klagerne og oplyste, idet der ved en beklagelig fejl var udbetalt 29.519 kr. for meget i forbindelse låneindfrielsen. Instituttet bad klagerne om at rette henvendelse om tilbagebetaling af dette beløb. Klagerne afviste at tilbagebetale beløbet under henvisning til, at de havde modtaget dette i god tro og havde indrettet deres økonomi i tillid hertil. Instituttet opretholdt sit tilbagebetalingskrav.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke havde noget krav på tilbagebetaling, idet de i god tro havde modtaget det udbetalte beløb. Instituttet påstod frifindelse.

Flertallet i Nævnet fandt, at klagerne, uanset det noget uoverskuelige talmateriale, som var blevet fremsendt til dem, burde have undret sig over, at der blev afregnet et beløb, som var betydeligt større end forudsat i lånetilbud og låneafregning, og at de burde have søgt spørgsmålet nærmere afklaret. Flertallet fandt, at klagerne under disse omstændigheder ikke været i den fornødne gode tro. Da instituttet endvidere havde krævet det fejlagtige beløb tilbagebetalt straks efter, at man i marts 2003 blev opmærksom på fejlen, var klagerne ifølge flertallet forpligtet til at tilbagebetale beløbet. Mindretallet fandt, at talmaterialet i sagen havde været så uoverskueligt, at klagerne ikke havde haft anledning til at tvivle på, at det udbetalte beløb var korrekt, og da klagerne havde indrettet sig i tillid hertil, stemte mindretallet for at tage klagernes påstand til følge. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og realkreditinstituttet blev frifundet.