Afgørelse

Indsigelse mod tilbageførsel af indbetalinger på klagerens konto i forbindelse med dennes salg af bitcoins

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod Swedbanks tilbageførsel indbetalinger på klagerens konto i forbindelse med hans salg af bitcoins.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Swedbank.

I dagene 2. - 4. juni 2016 blev der ved konto til konto overførsler fra fire danske pengeinstitutter indsat 14 beløb på i alt 150.266 kr. på klagerens Privatkonto i banken. Beløbene vedrørte klagerens salg af såkaldte bitcoins, der betegnes som digital valuta. Klageren har under sagen fremlagt udskrifter vedrørende handlerne.

Umiddelbart efter betalingsoverførslerne modtog banken anmodninger om tilbageførsel af beløbene fra de fire pengeinstitutter, hvorfra beløbene var blevet overført (herefter betalingsbankerne). Anmodningerne var begrundet i, at de overførte beløb stammede fra netbankindbrud.

Banken spærrede for udbetaling af beløbene fra klagerens konto og informerede klageren herom. Klageren afslog at give samtykke til, at betalingsoverførslerne blev tilbageført.

Sagen blev anmeldt til politiet og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Ved e-mail af 1. juli 2016 til klageren meddelte banken, at den havde tilbageført betalingsoverførslerne. Baggrunden var, at banken anså sig for forpligtet hertil i medfør af § 7 i en Generel overførselsoverenskomst, som var et bilag til Rammeaftale om deltagelse i Kerneinfrastrukturen. Banken havde i lighed med andre pengeinstitutter i Danmark som medlem af Kerneinfrastrukturen tiltrådt Rammeaftalen og tilhørende bilag. Af bestemmelsen fremgik følgende:

”…

§ 7 Tilbageførsel ved Fraud

Overførte beløb, der er bogført på Betalingsmodtagers konto, kan som hovedregel ikke tilbageføres.

Tilbageførsel kan dog ske, hvis en overførsel efter Betalingsafsenders Pengeinstituts opfattelse skal betragtes som økonomisk kriminalitet, se også ”Vejledning til pengeinstitutter ved indbrud i netbank” på Finansrådets medlemsnet. Tilbageførsel foretages på anmodning fra Betalingsafsenders Pengeinstitut, og Betalingsafsenders Pengeinstitut friholder Betalingsmodtagers Pengeinstitut for enhver risiko og ethvert ansvar forbundet med tilbageførslen, herunder tab som opstår, hvor tilbageførslen resulterer i et overtræk som følge af, at betalingsmodtager har nået at disponere over et beløb, som tilbageføres.

Betalingsafsenders Pengeinstitut kan kun kræve et overført beløb tilbageført, hvis Betalingsafsenders Pengeinstitut afleverer datagrundlaget for tilbageførslen senest 5 clearingsdage efter udløbet af fristen for aflevering af datagrundlaget for overførslen i henhold til § 3.

Tilbageførsel af et overført beløb kan dog aftales bilateralt mellem Betalingsafsenders og Betalingsmodtagers Pengeinstitut, uanset om fristen for Betalingsafsenders Pengeinstituts aflevering af datagrundlaget for tilbageførslen er overskredet.

Betalingsmodtagers Pengeinstitut er forpligtet til at tilbageføre det overførte beløb fra Betalingsmodtagers konto i førstkommende clearing, medmindre tekniske eller objektive årsager medfører, at Betalingsmodtagers Pengeinstitut kan afvise anmodningen fra Betalingsafsenders Pengeinstitut.

Tilbageførsel skal i øvrigt ske i henhold til retningslinjer fastsat i Håndbøgerne.

…”

Af bankens Almindelige forretningsbetingelser, der var gældende i juni - juli 2016 fremgik blandt andet:

”…

7. Indbetalinger og hævninger

Forbehold ved indbetalinger

Alle indbetalinger på din konto, der ikke sker kontant, sker med for-

behold af, at Swedbank modtager beløbet. Tilsvarende gælder for

indbetaling ved checks trukket på konti i Swedbank. Forbeholdet

gælder, selvom det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse

om indbetalingen.

Hvis en check f.eks. viser sig at være dækningsløs, hæver Swedbank

beløbet på din konto igen. Hvis der hæves på din konto, får du be-

sked fra Swedbank.

Swedbank kan tilbageføre beløb, der er indsat på din konto ved en

åbenbar fejl fra Swedbanks side, f.eks. hvis det samme beløb indsættes to gange.
…”

Parternes påstande

Den 2. august 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Swedbank skal genindsætte betalingsoverførslerne på i alt 150.266 kr. på hans konto.

Swedbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han begyndte at spekulere i bitcoins for en opsparing på 100.000 kr., som han havde i banken.

Han var i god tro vedrørende både handlerne og betalingsoverførslerne i juni 2016. Han vidste ikke, at han modtog penge fra hackede konti.

Han har klart og tydeligt dokumenteret over for både banken og politiet, at han har modtaget pengene i henhold til aftale med de personer, som han handlede med.

Det er sagen uvedkommende, at banken anser sig for forpligtet overfor betalingsbankerne i henhold til en intern aftale.

Han har ikke modtaget fyldestgørende information om grundlaget for tilbageførslerne.

Banken bør i hvert fald betale en erstatning på 128.303,32 kr., som udgør hans købspris for de solgte bitcoins.

Swedbank har anført, at den på baggrund af betalingsbankernes anmodninger var forpligtet til at tilbageføre betalingsoverførslerne.

Banken er som medlem af den danske finansielle infrastruktur (Kerneinfrastrukturen) forpligtet til at tiltræde Rammeaftale om deltagelse i Kerneinfrastrukturen med tilhørende bilag, herunder Overførselsoverenskomsten. Medlemskab af Kerneinfrastrukturen er en forudsætning for, at banken eksempelvis kan deltage i clearingen – dvs. afvikling af detailbetalinger i danske kroner, herunder dankortbetalinger og konto-til-kontobetalinger – og deltage i NemID. Det er således en nødvendig forudsætning for at kunne drive virksomhed i Danmark, at et pengeinstitut er deltager i Kerneinfrastrukturen.

Banken modtog rettidigt datagrundlaget for tilbageførslerne til hver af betalingsbankerne.

Banken var objektivt forpligtet til at foretage tilbageførslerne.

Banken var hverken berettiget eller forpligtet til at undersøge baggrunden for tilbageførslerne, idet ansvaret herfor hviler på betalingsbankerne.

En eventuel genindsættelse af de tilbageførte beløb må afvente udfaldet af politiets/SØIKs efterforskning.

Under hele forløbet har banken informeret klageren både skriftligt og mundtligt om de skridt, som banken har været nødt til at tage.

Ankenævnets bemærkninger

I dagene 2. - 4. juni 2016 blev der ved konto til konto overførsler fra konti i fire danske pengeinstitutter indsat 14 beløb på i alt 150.266 kr. på klagerens Privatkonto i Swedbank. Beløbene vedrørte betalinger for klagerens salg af bitcoins.

Umiddelbart efter betalingsoverførslerne spærrede banken for udbetaling af beløbene fra klagerens konto og informerede klageren herom. Baggrunden var, at de overførte beløb stammede fra netbankindbrud.

Ved e-mail af 1. juli 2016 til klageren meddelte banken, at den havde tilbageført betalingsoverførslerne. Tilbageførslerne skete uden klagerens samtykke.

Tre medlemmer - Vibeke Rønne, Anita Nedergaard og Kjeld Gosvig-Jensen - udtaler herefter:

Det følger af § 7 i Generel overførselsoverenskomst, at Swedbank var forpligtet overfor de fire pengeinstitutter, der havde overført beløbene, til at tilbageføre disse.

Det fremgår af punkt 7 i bankens almindelige forretningsbetingelser vedrørende forbehold ved indbetaling, at alle indbetalinger, der ikke sker kontant, sker med forbehold af, at Swedbank modtager beløbet.

Vi finder, at overførsel af beløbene fra de fire danske pengeinstitutter ikke kan sidestilles med kontant betaling, jf. punkt 7 i bankens almindelige forretningsbetingelser. Da Swedbank som anført har været forpligtet til at tilbageføre beløbene – og derfor ikke reelt/endeligt havde modtaget beløbene –, finder vi endvidere, at banken var berettiget til at tilbageføre betalingerne.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke skal have medhold i påstanden om, at Swedbank skal genindsætte beløbene på i alt 150.266. kr. på hans konto.

Vi bemærker, at de transaktioner, som Swedbank har foretaget, ikke falder ind under definitionen på en betalingstransaktion i betalingstjenestelovens § 6, nr. 2, jf. nr. 4 og 5. Tilbageførelserne er derfor ikke i strid med lovens § 57.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn - udtaler:

I henhold til betalingstjenestelovens § 57, er en betalingstransaktion kun autoriseret, hvis betaleren har meddelt samtykke til at gennemføre betalingstransaktionen. Som eksempler på betalers meddelelse af samtykke nævnes i lovbemærkningerne, at betaler anvender sin pinkode i en forretning, underskriver en betalingsordre i en filial eller anvender sin kode i en netbank. Det er en følge af bestemmelsen, at hvis en betaler ikke har meddelt samtykke til at gennemføre betalingstransaktionen, er betalingstransaktionen uautoriseret. I henhold til § 57, stk. 2, skal et samtykke meddeles i den form og efter den procedure, der er aftalt mellem betaleren og hans udbyder. Det er mindretallets opfattelse, at formålet med bestemmelsen er at give kontohaver kontrol med transaktioner på kontohavers konto. I lovens definition af en betalingstransaktion er der ikke taget højde for den usædvanlige situation, at en bank på eget initiativ iværksætter en kontooverførsel fra en kundes konto til en tredjemands konto. Dette kan imidlertid ikke føre til det resultat, at en sådan kontooverførsel ikke er omfattet af lovens forbrugerbeskyttelsesbestemmelser.

Vi finder, at de omtvistede betalinger er uautoriserede i betalingstjenestelovens forstand, og stemmer derfor for, at Swedbank har pligt til straks at tilbageføre betalingerne til betalers konto. Vi har ikke herved taget stilling til, om Swedbank kan gøre et krav gældende mod klager.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.