Afgørelse

Krav om dækning af udgifter til advokatbistand m.v. i forbindelse med bankens krav om tilbageførsel af pension, der ved en fejl var oprettet i banken som tilhørende klageren, og som efter klagerens anmodning var overført til anden bank.

Indledning

Sagen vedrører krav om dækning af klagerens udgifter til advokatbistand m.v. i forbindelse med tilbageførsel af pension, der ved en fejl var oprettet i banken som tilhørende klageren, og som efterfølgende var overført til anden bank efter klagerens anmodning.

Sagens omstændigheder

Klagerens tidligere ægtefælle, B, udtog halvdelen af klagerens kapitalpension i PFA Pension (PFA) i forbindelse med sin skilsmisse fra klageren, jf. boopgørelse af 29. maj 2002. Den til B udloddede pension blev herefter videreført i PFA under en selvstændig police.

På foranledning af B anmodede Danske Bank den 28. marts 2011 PFA om at overføre B’s udloddede pension til banken.

Den 19. april 2011 modtog banken meddelelse fra PFA om, at pensionen var overført til banken med et beløb på 194.087,95 kr. Af brevet fremgik, at pensionen oprindeligt havde tilhørt klageren, men at pensionen var udloddet til B. Af overførselsblanketten fremgik, at policen stod i B’s navn. Banken har oplyst, at den overførte pensionskonto fejlagtigt blev registreret i banken med klageren som ejer. Ved brev af 19. april 2011 anmodede banken klageren om at underskrive en fremsendt pensionsaftale:

"Tak, fordi du vil oprette en pensionsordning i Danske Bank.

Vi vedlægger to eksemplarer af din pensionsaftale nr. … Vi beder dig underskrive begge aftaler og sende den ene retur til os. Har du spørgsmål til pensionsordningen, er du naturligvis velkommen til at kontakte os."

Klageren har oplyst, at han og hans nye ægtefælle, K, herefter kontaktede banken telefonisk flere gange. De talte med den samme medarbejder hos banken, som hver gang fastholdt, at det var klagerens pension.

Banken har oplyst, at det fremgår af bankens system, at banken den 12. maj 2011 kontaktede klageren, som oplyste, at han ikke kendte noget til kapitalpensionen. Det blev aftalt, at klageren skulle komme til møde i banken den 19. maj 2011. Klageren aflyste senere mødet og ønskede ikke at aftale et nyt møde. Banken kan ikke afvise, at klageren henvendte sig til banken flere gange for at få afklaret ejerforholdet til pensionsordningen. Banken har oplyst, at ingen medarbejdere i filialen har erindring om henvendelser fra klageren og K, ligesom sådanne henvendelser ikke fremgår af bankens kommentarsystem.

Den 6. juni 2011 modtog banken en anmodning fra Nykredit Bank på vegne af klageren om at overføre pensionen og klagerens indekskontrakter til Nykredit Bank. Anmodningen var underskrevet af klageren den 18. maj 2011. Den 16. juni 2011 overførte banken pensionskontoen med et indestående på 194.485,43 kr. til Nykredit Bank.

Banken har oplyst, at B kontaktede banken i september 2012, da hun undrede sig over, hvad der var sket med pensionskontoen, og at banken i den forbindelse blev opmærksom på, at pensionskontoen fejlagtigt var oprettet i klagerens navn. Ved brev til klageren af 11. oktober 2012 oplyste banken, at banken var blevet opmærksom på, at pensionskontoen ikke tilhørte klageren. Banken anmodede klageren om inden den 15. oktober 2012 at bekræfte, at han ville fralægge sig pensionskontoen.

Ved e-mail af 15. oktober 2012 meddelte K, at sagen var overgivet til advokat. Den 18. oktober 2012 anmodede klagerens advokat banken om at sende dokumentation for, at pensionskontoen ikke tilhørte klageren. Den 25. oktober 2012 sendte banken en kopi af boopgørelsen til klagerens advokat. Den 15. november 2012 sendte banken en kopi af policen og bankens korrespondance med PFA og Nykredit fra 2011 til klagerens advokat. Banken anmodede om senest den 30. november 2012 at modtage en erklæring fra klageren med bekræftelse på, at klageren ville fralægge sig pensionskontoen. Den 7. december 2012 forlængede banken fristen til den 21. december 2012.

Klageren har fremlagt en faktura af 11. december 2012 på 1.937,50 kr. inklusiv moms fra sin advokat vedrørende bistand i sagen.

Den 12. december 2012 bekræftede klageren, at pensionskontoen kunne overføres til banken med henblik på oprettelse i B’s navn. Klageren tog samtidig forbehold om at indgive en klage og herunder kræve erstatning for udgifter i sagen. Den 22. december 2012 indgav klageren en klage til banken, der afviste klagen.

Parternes påstande

Den 22. januar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale hans udgifter til advokatbistand og kørsel, godtgøre klagerens og K’s eget tidsforbrug og samt betale godtgørelse for dårlig behandling.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken først efter 1½ år fandt ud af, at pensionen ikke tilhørte ham. Han var dybt bekymret over bankens fremgangsmåde og følte, at han var nødt til at kontakte sin advokat.

Han var i god tro og har ikke på nogen måde handlet svigagtigt. Han har ingen andel i fejlen, som udelukkende var bankens.

Han troede først, at der var tale om en fejl, da banken i 2011 oplyste, at det var hans pension. Han tog selv kontakt til banken efter at have modtaget brevet af 19. april 2011. Han og K ringede hver mindst to gange og talte med den samme medarbejder fra banken, som igen og igen fastholdt, at det var hans pension. Det er ikke hans skyld og bør ikke komme ham til skade, at banken ikke har registreret opringningerne.

Da banken til stadighed fastholdt, at pensionen var hans, troede han, at det var korrekt. Han havde tidligere, da han gik på efterløn, haft store problemer med PFA, da ingen tilsyneladende kunne finde ud af, hvad han skulle have i pension. Samtidig var der også en del problemer i forbindelse med skilsmissen fra B. PFA kunne have lavet en fejl, hvilket ikke ville være første gang. Han ønskede ikke, at pensionen skulle stå i Danske Bank. Han blev enig med banken om, at pensionen skulle overføres til hans egen bank, Nykredit Bank.

Han så først dokumentation vedrørende ejerforhold til pensionen efter, at hans advokat i oktober 2012 anmodede om dokumentation. Det fremgik klart af dokumentationen, at det var B’s pension. Han forstår ikke, hvordan banken i 2011 kunne blive ved med at påstå, at det var hans pension.

Banken har sløset ved først gentagne gange at påstå, at pensionen var hans, og derefter ved at lade der gå ca. 1½ år, før banken henvendte sig. Det er banken og ikke ham, der har begået fejl. Banken har ladet stå til og antyder nu, at han har handlet tyvagtigt. Bankens påstande og fremgangsmåde er urimelig.

Banken bør betale for udgifter til advokatbistand, hans og K’s tidsforbrug, kørsel og dårlig behandling.

Det er meget uheldigt, at det er samme person fra banken, der startede sagen om tilbageførslen og som tog stilling til hans efterfølgende klage til banken.

Danske Bank har blandt andet anført, at klageren ikke var retmæssig ejer af pensionskontoen.

Klageren disponerede som om han var ejer af pensionskontoen på trods af, at han ved overførslen af kontoen fra PFA til banken havde oplyst banken om, at han ikke kendte noget til kapitalpensionskontoen.

Banken kan ikke afvise, at klageren henvendte sig til banken flere gange i foråret 2011 for at få afklaret ejerforholdet til kapitalpensionskontoen. Der er imidlertid ingen medarbejdere i filialen, som erindrer noget om dette, ligesom det heller ikke fremgår af bankens kommentarsystem, at klageren henvendte sig til banken flere gange.

Banken rettede henvendelse til klageren og forklarede sagens omstændigheder, da banken blev bekendt med fejlen.

Det var klagerens egen beslutning ikke straks at fralægge sig kapitalpensionskontoen.

Det var klagerens egen beslutning at søge advokatbistand.

Klagerens tabsopgørelse bestrides.

Ankenævnets bemærkninger

Af bankens brev af 19. april 2011 fremgår, at der er tale om en nyoprettet pensionsordning i Danske Bank. Klageren må have vidst, at han i 2011 ikke havde oprettet en pensionsordning i Danske Bank. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at det må have stået klageren klart, at registreringen af kapitalpensionskontoen i klagerens navn beroede på en fejl fra bankens side.

Under hensyn hertil finder Ankenævnet, at det ikke kan pålægges banken at erstatte klagerens udgifter til advokatbistand, ligesom der ikke er grundlag for at pålægge banken at betale anden godtgørelse til klageren, herunder for eget arbejde.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.