Afgørelse

Låneomlægning. Opsigelse af lån. Differencerente.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte den 11. januar 2005 et lånetilbud til klageren. Af fremsendelsesskrivelsen fremgik det, hvilke dokumenter der skulle underskrives og returneres. Blandt disse var en tinglysningsaftale. Lånetilbudet indeholdt oplysninger om indfrielsesmetoder og de forudsætninger, som var lagt til grund. Af tinglysningsaftalen fremgik det, at instituttet ved modtagelse af den underskrevne aftale inden den 25. januar 2005 ville sørge for opsigelsen af det gamle lån pr. 1 april. Der var den 14. januar 2005 møde mellem parterne, hvorunder det blev aftalt, at klageren selv skulle forestå tinglysningen af pantebrevet for det nye lån. Låneomlægningen blev gennemført den 9. februar 2005 og resulterede i et underskud på 2.043 kr., idet der blev beregnet 3 måneders ekstra differencerente som følge af, at det gamle lån ikke var opsagt inden udgangen af januar 2005. Klageren protesterede forgæves over resultatet.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde ham en erstatning på 5.124 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Flertallet lagde til grund, at klageren til mødet den 14. januar 2005 havde medbragt bl.a. tinglysningsaftalen i underskrevet stand, og at klageren efter samtale med instituttets medarbejder selv ønskede at foretage tinglysningen. Ifølge flertallet måtte det i en sådan situation påhvile instituttet at gøre det klart for låntageren, at tinglysning kun er en del af ydelserne efter tinglysningsaftalen, og at det i mangel af indgåelse af en sådan aftale også påhviler låntageren selv at opsige det gamle lån rettidigt. Flertallet fandt efter de foreliggende oplysninger, at instituttets medarbejder ikke havde opfyldt sin vejledningspligt. Flertallet lagde blandt andet vægt på, at et simpelt led i denne vejledning ville have været på mødet at lade klageren underskrive en opsigelse eller at udlevere en standardiseret opsigelsesskrivelse til klageren. Flertallet fandt derfor, at instituttet skulle godskrive klageren den forøgede differencerente. Mindretallet var enige i, at det ville have været hensigtsmæssigt, om instituttet på mødet den 14. januar 2005 havde fået en opsigelse eller havde udleveret en standardiseret opsigelsesskrivelse til klageren. Mindretallet fandt imidlertid ikke, at det kunne anses for ansvarspådragende for instituttet, at det ikke skete, herunder fordi det flere steder i lånesagsforløbet var angivet, hvornår opsigelse skulle ske, og fordi tinglysningsaftalen i sin helhed bortfaldt, da klageren valgte selv at varetage tinglysningen. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og realkreditinstituttet blev derfor tilpligtet at godskrive klageren den forøgede differencerente på 7.094 kr. som følge af den sene opsigelse af lånet.