Afgørelse

Klagerne, der er samlevende, blev i foråret 1997 kunder i indklagedes Frederikssund afdeling.

Den 17. marts 1997 udarbejdede indklagede et budget for klagerne i forbindelse med deres overvejelse om køb af en fast ejendom. Klagerne, der begge er født i 1975, har ingen børn og er henholdsvis mekaniker og social- og sundhedsmedhjælper.

Ifølge det udarbejdede budget var klagernes indkomst brutto 370.000 kr. årligt og netto 255.093 kr. Samlede udgifter til forsikring, transport og bolig m.v. var 171.597 kr. Budgettet viste et rådighedsbeløb på 83.496 kr. eller 6.958 kr. månedligt. Af budgettet fremgår bl.a. følgende udgifter:

I forbindelse med klagernes køb af den faste ejendom ydede indklagede i april 1997 et boliglån på 100.000 kr., som skulle afvikles over ca. 17 år med en månedlig ydelse på 920 kr. (årligt 11.040 kr.). Endvidere etableredes en totalkonto med en trækningsret på 110.000 kr., som skulle afvikles med 1.300 kr. månedligt (årligt 15.600 kr.), ligesom der ifølge den skriftlige aftale skulle afdrages ekstraordinært 40.000 kr. den 1. oktober 1997. Løbetiden var ca. 7 år.

Klagerne har oplyst, at den ene af dem ville få 30.000 kr. udbetalt ved sin 22-års fødselsdag den 20. juni 1997, medens den anden klager havde 10.000 kr. på en boligopsparing. Der blev fra indklagedes side ikke stillet betingelser for anvendelsen af de 40.000 kr. Der blev således ikke taget endelig stilling til, om beløbet skulle anvendes til afdrag på totalkontoen, eller det kunne anvendes på boligen, når denne var erhvervet. Ifølge indklagede blev det aftalt, at de 40.000 kr. skulle anvendes til ekstraordinær nedbringelse af totalkontoen.

I september måned 1997 gjorde indklagede klagerne opmærksom på nedbringelsen af totalkontoen med 40.000 kr. pr. 1. oktober 1997. Klagerne anførte, at der måtte foreligge en misforståelse. Indklagede udarbejdede et nyt budget for klagerne, som viste et årligt rådighedsbeløb på 23.656 kr. I forhold til budgettet fra marts var der en indtægtsnedgang på brutto 30.000 kr. svarende til ca. 14.000 kr. netto. Af udgifterne fremgik bl.a.:

De samlede udgifter til bil- og transportudgifter var 61.700 kr., og indklagede foreslog klagerne at afhænde bilen, hvilket skete. Indklagede har oplyst, at klagernes budget efter salg af bilen udviser et årligt dispositionsbeløb på 78.000 kr.

Der blev i september 1997 udfærdiget en ny kreditaftale vedrørende totalkontoen, i hvilken bestemmelsen om det ekstraordinære afdrag på 40.000 kr. er udgået. Ydelsen er uændret 1.300 kr. månedligt, mens løbetiden nu er 16 år.

Klagerne har den 20. november 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at "godtgøre det tab vi havde i forbindelse med salg af bilen ca. 10.000 - 15.000 kr. på grund af deres dårlige råd og vejledning".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at de henvendte sig til indklagede for at få rådgivning i forbindelse med deres køb af hus og for at få udarbejdet budget med henblik på at se, om de havde råd til at købe hus. De havde 3 små lån i forskellige finansieringsselskaber med en samlet årlig ydelse på 13.800 kr. Det blev aftalt, at når det hele var gået i orden, kunne det ydede lån forhøjes til indfrielse af de 3 lån. Medarbejderen oplyste, at ved at yde et tillægslån senere var det ikke nødvendigt at medtage ydelserne til disse lån i budgettet. Medarbejderen fik oplyst, at den ene af dem ville få en indtægtsnedgang som følge af overgang til dagarbejde. Ved underskrivelsen af dokumentet vedrørende totalkontoen var de ikke opmærksomme på, at medarbejderen havde indføjet det ekstraordinære afdrag på 40.000 kr. Dette var i strid med, hvad der hidtil havde været drøftet. Indklagede foreslog senere at sælge bilen. Dette råd fulgte de, men de mener at have lidt et tab i størrelsesordenen 10-15.000 kr. ved salget som følge af, at de ikke samtidig skulle købe ny bil.

Indklagede har anført, at rådgivningen af klagerne er sket på grundlag af de oplysninger, klagerne meddelte. De oplyste ikke alle relevante forhold, hvilket er baggrunden for, at budgettet fra marts 1997 er misvisende. De undlod således at oplyse om den ene klagers lønnedgang, om gælden til finansieringsselskaberne og om, at der var en betydelig udgift til benzin. Posten "ydelse på forbrugslån", 13.800 kr., i budgettet af 17. marts 1997 er den oprindeligt anslåede ydelse på totalkontoen fastsat under hensyn til en maksimal løbetid på 20 år og uden det ekstraordinære afdrag på 40.000 kr. Indklagede har ikke udvist erstatningspådragende adfærd. Klagerne har i hvert fald udvist egen skyld, ligesom det gøres gældende, at der ikke er lidt noget tab subsidiært, at tabets størrelse ikke er dokumenteret.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har ikke fastholdt, at klagerne skulle indbetale et ekstraordinært afdrag på 40.000 kr. på totalkontoen. Den misforståelse, som synes at have foreligget vedrørende dette spørgsmål, kan herefter ikke tillægges betydning ved sagens afgørelse.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klagerne har lidt tab ved salget af deres bil. Selv om indklagedes medarbejder måtte have begået fejl i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet af 17. marts 1997, er der derfor ikke grundlag for at tage klagernes påstand til følge.

Som følge heraf