Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om opfyldelse af kendelse.

Sagsnummer: 249 /2001
Dato: 21-11-2001
Ankenævn: John Mosegaard, Mette Frøland, Inge Frølich, Ole Simonsen
Klageemne: Opfyldelse af afgørelse fra Ankenævnet
Ledetekst: Spørgsmål om opfyldelse af kendelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører opfyldelsen af Ankenævnets kendelse af 19. april 2001 i sag nr. 2000334.

Sagens omstændigheder.

Den 29. august 2000 indgav klageren en klage til Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle tilbageføre klagerens salg af 440 stk. aktier i William Demant Holding til kurs 266 den 9. august 2000 eller udbetale kursdifferencen. Salget var sket på baggrund af en telefonisk henvendelse fra indklagede til klagerens søn, A, som på grund af klagerens alder og helbred står for dennes økonomi. Der henvises til sagsfremstillingen i kendelsen vedrørende sag nr. 2000334. Af Ankenævnets kendelse i sagen, der blev afsagt den 19. april 2001, fremgår følgende:

"Det findes ikke godtgjort, at klageren eller A på klagerens vegne forud for indklagedes telefoniske henvendelse den 9. august 2000 havde givet samtykke til at indklagede kunne henvende sig telefonisk vedrørende handel med værdipapirer. Ankenævnet finder derfor, at indklagedes henvendelse til A den 9. august 2000, som havde til formål at opfordre til salg af klagerens aktier i William Demant Holding, var i strid med dørsalgslovens § 2, stk. 1. Klageren kan derfor i medfør af lovens § 3 kræve sig frigjort fra aftalen. Da klagerens ret til at påberåbe sig bestemmelsen ikke kan anses for tabt som følge af passivitet, tager Ankenævnet herefter klagerens påstand til følge.

Som følge heraf

b e s t e m m e s:

Indklagede skal tilbageføre klagerens salg af 440 stk. aktier i William Demant Holding, såfremt klageren fremsætter anmodning herom inden fire uger fra afsigelsen af kendelsen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren."

Den 2. maj 2001 anmodede A på vegne klageren indklagede om at opfylde kendelsen, hvorpå salget af aktierne blev tilbageført til kurs 266. Aktierne blev solgt igen samme dag til kurs 272.

Indklagede indhentede klagerens bopælskommunes skatteafdelings tilladelse til, at handlen kunne tilbageføres uden skattemæssig betydning for indkomståret 2000.

Indklagede afslog en anmodning fra A om at udbetale en kompensation for, at kursen på aktien i perioden fra indgivelsen af klagen til handlens tilbageførsel var faldet væsentligt.

Parternes påstande.

Den 5. juli 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning svarende til kursfaldet i perioden fra klagens indgivelse i august 2000 til tilbageførselen af handelen i maj 2001.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at kursen på aktierne i William Demant Holding på tidspunktet for klagens indgivelse i august 2000 var ca. 400-430. Indklagede bør tilbageføre aktierne til denne kurs eller yde en kompensation for, at hun på daværende tidspunkt var afskåret fra at sælge.

Da kursen på tilbageførselstidspunktet var næsten den samme, som hun solgte aktierne til, har hun reelt ikke opnået noget med klagen, selvom hun fik medhold.

Indklagede har anført, at klageren har fået aktierne tilbage uden at lide et tab.

Det kan ikke pålægges indklagede at udbetale en kursdifference, der er spekulativ. Det er ikke godtgjort, at klageren ville have solgt til kurs 400-430, netop det tidspunkt, hvor aktiernes kurs var på sit højeste.

Det er ikke muligt at afgøre, hvornår klageren i givet fald ville have solgt aktierne. Klagerens egen mening om dette har alene karakter af efterrationalisering og kan ikke lægges til grund.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

2 medlemmer - John Mosegaard og Ole Simonsen, der efter vedtægternes § 13, stk. 1, er tillagt 2 stemmer - udtaler:

Under hensyn til den usikkerhed der består med hensyn til, om klageren ville have solgt aktierne og i givet fald hvornår, finder vi ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale en kompensation til klageren for kursfaldet på aktierne i perioden fra klagens indgivelse i august 2000 til tilbageførselen af handelen i maj 2001

Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

2 medlemmer - Mette Frøland og Inge Frølich - udtaler:

Klagerens påstand ved indgivelsen af klagen den 29. august 2000 (sag nr. 2000334) var "at få de 440 aktier tilbage kvit og frit. Eller at få kurs dif." Kursen på de solgte aktier var den pågældende dag 366,77 ifølge den under sagen fremlagte kursliste.

Klagen blev indgivet som følge af, at indklagede afviste klagerens krav om at tilbageføre salget. Klageren blev herved afskåret fra at sælge til den aktuelle kurs, som var væsentligt højere end den kurs, klageren havde opnået ved salget den 9. august.

Vi finder, at det må lægges til grund, at klageren ville have solgt aktierne til kursen på tidspunktet for indgivelsen af klagen, såfremt indklagede havde efterkommet hans krav om tilbageførsel af salget, og at det ikke bør komme klageren til skade, at indklagede under klagesagen fastholdt sit standpunkt, hvilket medførte, at klageren først ved afsigelsen af kendelsen fik mulighed for at disponere.

Vi stemmer derfor for, at indklagede bør betale 41.698,80 kr. ((366,77 - 272) gange 440) til klageren, hvorved denne stilles som kendelsen var blevet opfyldt på tidspunktet for klagens indgivelse den 29. august 2001.

Efter stemmeflertallet

Klagen tages ikke til følge.