Afgørelse

Låneomlægning. Institutskifte. Rådgivning. Ekspeditionsforløb.

Det indklagede institut 2 afgav i marts 1999 tilbud til klagerne på omlægning af et lån til institut 1. Ifølge lånetilbudet, der indeholdt indfrielsesoplysninger, var udbetaling af det nye lån betinget af indlevering af tinglyst, anmærkningsfrit pantebrev eller garanti herfor. Klagerne opsagde lånet til institut 1 pr. 30. juni 1999. Der blev afholdt møde mellem klagerne og institut 2 den 3. maj 1999. Parterne er ikke enige om det på mødet forløbne, idet klagerne mener, at det på mødet blev bekræftet, at indfrielsesbeløbet ville blive modregnet i det nye lån, mens institut 2 mener, at det på mødet blev præciseret, at der skulle foreligge et tinglyst, anmærkningsfrit pantebrev, og at indfrielsen alene ville blive modregnet, hvis der blev indgået en prioriterings- og tinglysningsaftale. Klagerne sendte selv pantebrevet til tinglysning og meddelte institut 2 dette, samtidig med at de fremsendte udbetalingsbrev med instruks om, at der skulle foretages modregning af det gamle lån. Det tinglyste pantebrev med anmærkning om lånet til institut 1 blev efterfølgende indleveret til institut 2. I juni 1999 afviste institut 2 at udbetale det nye lån under henvisning til, at lånet til institut 1 ikke var indfriet, og efterfølgende blev udbetaling afvist, indtil anmærkningen på pantebrevet for det nye lån var slettet. Den 23. august 1999 blev det nye lån udbetalt. I september 1999 gjorde klagerne forgæves et erstatningskrav gældende over for institut 2, idet de fandt, at de havde modtaget mangelfulde og misvisende oplysninger om forløbet af låneomlægningen.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet havde handlet ansvarspådragende ved ekspeditionen af låneomlægningen og var erstatningsansvarlig. Instituttet påstod frifindelse.

I lyset af de modstridende forklaringer om forløbet af mødet den 3. maj 1999 fandt flertallet i Nævnet det betænkeligt at fastslå, at institut 2 havde udvist en ansvarspådragende adfærd. Flertallet lagde vægt på, at lånet var udbetalt umiddelbart efter, at det i lånetilbudet forudsatte udbetalingsgrundlag havde foreligget, og at klagerne havde fravalgt aftalen om prioritering og tinglysning. Flertallet stemte derfor for at frifinde institut 2. Mindretallet fandt ud fra en samlet vurdering, at institut 2 ikke på tilstrækkelig måde havde gjort det klart for klagerne, hvilke konsekvenser der var forbundet med at fravælge prioriterings- og tinglysningsaftalen, og at dette var ansvarspådragende. Mindretallet lagde vægt på, dels at det til klagerne fremsendte materiale gav indtryk af, at institut 2 foretog modregning af indfrielsen af det gamle lån, uafhængig af hvem der varetog tinglysningsekspeditionen, dels at det måtte have stået instituttet klart, at klagerne havde forstået materialet sådan, og at det ikke havde givet anledning til en retledning af klagerne. Mindretallet stemte for, at der tilkendtes klagerne erstatning. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og institut 2 blev derfor frifundet.