Afvisning af klage på grund af manglende fuldmagt. Gældseftergivelse.
| Sagsnummer: | 107 /1988 |
| Dato: | 02-02-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Fuldmagt til indbringelse for Ankenævnet
Afvisning - manglende fuldmagt |
| Ledetekst: | Afvisning af klage på grund af manglende fuldmagt. Gældseftergivelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I slutningen af 1983 ydede indklagedes Hobro afdeling, hvori klageren havde været kunde i en årrække, på dennes anmodning klageren et lån til køb af en lystbåd, der skulle anvendes til sejlads med lystfiskere mod betaling.
Til sikkerhed for engagementet med afdelingen, som i begyndelsen af 1984 udgjorde i alt ca. 305.000 kr., gav klageren afdelingen håndpant i et ejerpantebrev på 230.000 kr. med 2. prioritets panteret i den købte båd samt i en livsforsikringspolice.
I februar måned 1985 anmodede klageren på grund af svigtende indtægter i forbindelse med bådens drift om en udvidelse af engagementet, som blev bevilget med i alt ca. 72.000 kr. forbindelse hermed blev ejerpantebrevet forhøjet med 50.000 kr., ligesom klagerens søster kautionerede for klagerens samlede mellemværende med indklagede, dog således at hendes tilsvar højst kunne udgøre 20.000 kr.
I sommeren 1986 blev båden på foranledning af 1. prioritetspanthaveren i henhold til en af klageren udstedt uigenkaldelig salgsfuldmagt solgt for et beløb på ca. 470.000 kr.
Salget af båden gav ikke dækning for nogen del af indklagedes tilgodehavende, som ved gældsbrev af 29. august 1986 blev sammenlagt til et lån på ca. 437.000 kr., som blev forrentet med en rentesats på 1% over den til enhver tid værende officielle diskonto, og som skulle nedbringes med en ydelse på 2.000 kr. om måneden fra den 1. januar 1987. Det var i gældsbrevet bestemt, at 200.000 kr. af lånet skulle henstå rente- og afdragsfrit, så længe tilbagebetalingsbetingelserne blev overholdt.
Den 3. oktober 1986 underskrev klagerens søster påny kautionserklæring vedrørende klagerens mellemværende med indklagede maksimeret til 20.000 kr.
Ved skrivelse af 18. februar 1988 rykkede afdelingen klageren for indbetaling af ydelsen pr. 1. februar 1988 og ved skrivelse af 4. maj 1988, hvor man opgjorde restancen til 8.000 kr., oplystes restgælden til ca. 431.000 kr. med tillæg af renter, og afdelingen forbeholdt sig at opsige engagementet til fuld indfrielse. Ved skrivelse af samme dato til klagerens søster gav afdelingen meddelelse i henhold til Bank- og Sparekasselovens § 41.
Ved skrivelse af 19. maj 1988 til klageren opsagde afdelingen engagementet til indfrielse.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at hans søster frigøres fra den afgivne kautionserklæring, og at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke hæfter for et beløb på 200.000 kr. af den af indklagede opgjorte restgæld.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Vedrørende første del af den af klageren nedlagte påstand foreligger for Ankenævnet en fotokopi af en skrivelse af 11. juni 1988 fra klagerens søster til klageren, hvoraf fremgår, at kautionisten ikke ønsker at klage over forhold i forbindelse med kautionserklæringsunderskrivelsen.
Vedrørende anden del af den nedlagte påstand har klageren gjort gældende, at han i forbindelse med sammenlægningen af sit engagement med indklagede efter afhændelsen af båden fik eftergivet det nævnte beløb på 200.000 kr. Der er således ikke tale om, at eftergivelsen skulle være betinget af, at han indbetalte den resterende del på ca. 237.000 kr. af lånet. Dette bestyrkes i øvrigt af den årsoversigt pr. 31. december 1986, som han modtog, hvoraf engagementet ikke fremgår.
Klageren har i øvrigt anført, at han i forbindelse med sammenlægningen af engagementet i august 1986 gjorde opmærksom på, at han på grund af af svigtende økonomi muligvis kunne blive ude af stand til at overholde tilbagebetalingsvilkårene.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand for så vidt angår andet led i den af klageren nedlagte påstand gjort gældende, at eftergivelsen af beløbet på 200.000 kr. ifølge gældsbrevet var betinget af, at den resterende del af engagementet blev betalt af klageren, og har bestridt, at der skulle være indgået mundtlige aftaler i modstrid hermed. At engagementet ikke fremgår af årsopgørelsen ved udgangen af 1986 skyldes, at det blev overført til en intern inkassokonto hos indklagede. Indklagede har på intet tidspunkt tilkendegivet klageren, at de i gældsbrevet af 29. august 1986 fastsatte tilbagebetalingsvilkår kunne fraviges ensidigt af ham.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet må lægge til grund, at klagen ikke er tiltrådt af klagerens søster, hvorfor klagen vedrørende dennes kautionserklæring afvises.
Det er ikke godtgjort, at der i modstrid med indholdet af gældsbrevet af 29. august 1986 er indgået aftale om endelig og ubetinget eftergivelse af 200.000 kr. af klagerens gæld til indklagede. Klagerens påstand om, at indklagede skal anerkende dette, kan derfor ikke tages til følge.
Som følge heraf
Klagen vedrørende den af klagerens søster afgivne kautionserklæring afvises. Den øvrige del af klagen tages ikke til følge.