Afgørelse

Lånetilsagn. Opsigelse af lån. Retsforfølgning.

Klagerne havde en mindre landbrugsejendom, hvori der indestod lån til det indklagede realkreditinstitut. I december 1995 afgav instituttet tilbud til klagerne vedrørende et 30-årigt kontantlån på 1.026.000 kr. Lånetilbudet var gældende til 27. juni 1996. Klagerne opsagde de indestående lån til indfrielse pr. 1. juli 1996. Et efterstående pantebrev blev forsynet med rykningspåtegning, mens en anden efterstående panthaver stillede betingelser, som klagerne ikke ville opfylde, for at rykke tilbage. Klagerne bad derfor instituttet om at afgive et tilbud med en løbetid, der svarede til restløbetiden på de opsagte lån, hvilket herefter skete. Efterfølgende udspandt sig en diskussion mellem parterne om tilbagerykninger efter tinglysningslovens § 40, stk. 1, herunder hvorvidt det, som anført af instituttet, var nødvendigt at påtegne et efterstående pantebrev om rykning i henhold til denne bestemmelse. Låneomlægningen kom ikke på plads inden den sidste frist for indfrielsen af de gamle lån, og der blev efter afsigelse af kendelser i henholdsvis fogedret og landsret foretaget udlæg i og begæret tvangsauktion over ejendommen vedrørende indfrielsesbeløbene. Efterfølgende fik klagerne den efterstående panthaver til at rykke, og de bad derfor instituttet om at få udbetalt det oprindeligt tilbudte 30-årige lån, hvilket instituttet afslog.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet var forpligtet til at yde dem et lån på 1.026.000 kr. over 30 år, og at tvangsauktionsbegæringen hvilede på urigtige påstande og dermed et forkert grundlag. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet kunne ikke tage stilling til klagernes påstand om, at begæringen om tvangsauktion hvilede på urigtige påstande og dermed et forkert grundlag, idet fogedretten og landsretten allerede havde taget stilling til dette spørgsmål. Nævnssekretariatet havde forgæves forsøgt at tilvejebringe en forligsmæssig løsning, hvorfor Nævnet anså sådanne muligheder for udtømt. Instituttets afslag på at yde klagerne et lån på 1.026.000 kr. over 30 år var en udlåns- og kreditpolitisk afgørelse, som Nævnet i overensstemmelse med sin sædvanlige praksis ikke efterprøver. Nævnet frifandt som følge af det anførte instituttet.