Omprioritering. Ulempeerstatning.
| Sagsnummer: | 33 /1993 |
| Dato: | 27-07-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - beregningsfejl ved omlægning
Ulempeerstatning |
| Ledetekst: | Omprioritering. Ulempeerstatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF IF SD |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klagerne henvendte sig i september 1992 til indklagede med henblik på indklagedes medvirken ved en omprioritering af klagernes ejendom.
I midten af september foretog indklagede en beregning over den fremtidige udgifter til lån i ejendommen. Af beregningen fremgår, at de indestående låns restgæld var i alt 460.735 kr. Den årlige bruttoydelse for i alt 5 kreditforeningslån var 82.419 kr., heraf renter ca. 64.000 kr. Det fremgår endvidere, at den hidtidige belåning blev foreslået erstattet af et nyt 20-årigt 9% obligationslån i Totalkredit på 525.000 kr. med et anslået provenu på 480.375 kr.; låneomkostningerne var beregnet til 14.411 kr. Der blev beregnet et kontant overskud på 5.229 kr. efter omprioriteringens gennemførelse. I konsekvensberegningens pkt. 5 er fortrykt, at "alle forfaldne terminer forudsættes betalt."
I slutningen af september 1992 kontaktede den ene af klagerne indklagede med forespørgsel, om klagerne skulle betale kreditforeningsterminerne, som forfaldt til betaling ultimo september vedrørende de gamle lån. Indklagedes medarbejder oplyste, at terminerne ikke skulle betales, da disse blev medtaget ved indfrielse af lånene. Efter at klagerne midt i oktober havde modtaget rykkerbreve fra kreditforeningerne med påløbne morarenter, refunderede indklagede disse.
Lånet i Totalkredit udbetaltes til indklagede den 12. oktober 1992, hvorefter indfrielse af gamle kreditforeningslån blev foretaget 16. og 20. oktober 1992. Udbetalingen af Totalkreditlånet skete mod indklagedes garantistillelse om anmærkningsfrit pantebrev.
Ekspeditionen af omprioriteringen blev foretaget via en oprettet omprioriteringskonto. Kontoens saldo var efter omprioriteringens gennemførelse 20.987,47 kr. (negativ). Klagerne stillede sig uforstående overfor dette beløb.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre en væsentlig del af omprioriteringskontoens negative saldo.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at de forud for omprioriteringens gennemførelse forespurgte, om terminerne pr. 30. september 1992 ville indgå i omprioriteringen, hvilket indklagede bekræftede. Indklagede forklarede senere det opståede underskud med henvisning til skete kursændringer, men efter at klagerne havde påpeget, at dette ikke kunne passe, fik de en anden forklaring. Klagerne finder, at indklagedes rådgivning har været mangelfuld; hvis låneansøgningen havde været underskrevet inden 30. september 1992, ville de pr. denne dato forfaldne terminer indgå i omprioriteringen.
Indklagede har anført, at det opståede underskud på omprioriteringskontoen er en konsekvens af klagernes ønske om at medtage betalingen af terminerne pr. 30. september 1992 i omprioriteringen. Det er indklagedes opfattelse, at klagerne og indklagede har talt forbi hinanden vedrørende betaling af terminsydelserne pr. 30. september 1992. Klagerne har en budgetkonto hos indklagede, og det ved omprioriteringen opståede underskud burde kunne dækkes fra denne konto, men klagerne har imidlertid under indtryk af, at indklagede betalte terminsydelserne, hævet beløbet på kontoen til andet formål. Klagerne har ikke kunnet forvente, at betalingen af terminerne kunne ske via omprioriteringskontoen, uden at denne konto kom i underskud, da der i beregningerne var taget forbehold for betalingen af terminerne.
Ankenævnets bemærkninger:
Som sagen foreligger oplyst, lægger Ankenævnet til grund, at den beregning, der af indklagede blev foretaget i september 1992, forudsatte, at september-terminerne på de gamle kreditforeningslån var betalt. Imidlertid fremgår det af indklagedes oplysninger, at en medarbejder hos indklagede i slutningen af september 1992 på forespørgsel fra en af klagerne oplyste, at klagerne ikke skulle betale terminerne, idet disse var medtaget ved indfrielse af lånene. På denne baggrund findes klagerne at have været berettiget til at gå ud fra, at den nævnte beregning forudsatte, at septemberterminerne vedrørende de gamle kreditforeningslån blev betalt med provenuet af ombytningslånet, og at det beregnede overskud på 5.229 kr. fremkom, uden at klagerne betalte septemberterminerne.
Ankenævnet finder, at indklagede bør betale klagerne en godtgørelse for den ulempe, der var forbundet med, at de fejlagtigt blev bibragt den opfattelse, at deres økonomiske stilling var ca. 25.000 kr. bedre, end tilfældet var. Denne godtgørelse kan passende fastsættes til 10.000 kr.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale klagerne 10.000 kr.Klagegebyret tilbagebetales klagerne.