Modregning i frigørelseskonto ved lovbestemt frigivelse.
| Sagsnummer: | 416 /1993 |
| Dato: | 27-10-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Gert Bo Gram, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Modregning - pensionskonto
Frigørelseskonto |
| Ledetekst: | Modregning i frigørelseskonto ved lovbestemt frigivelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved overførselsanmodning underskrevet af klageren den 6. maj 1993 anmodede Bikubens Holte afdeling indklagedes Holte afdeling om overførsel af klagerens frigørelseskonto med et indestående på ca. 13.000 kr. samt to andre pensionskonti. Overførselsanmodningen er påstemplet modtaget hos indklagede den 18. juni 1993. Den 8. juli overførte indklagede indeståendet på de to øvrige konti til Bikubens Holte afdeling, men meddelte samtidig, at frigørelseskontoen ikke ville blive overført, da "denne skal modregnes hos os ved frigivelse".
Af en kontoudskrift af 19. juli 1993 fremgår, at indeståendet på frigørelseskontoen pr. 1. juli 1993 var 14.272,76 kr. Udskriften var påført følgende meddelelse:
"Folketinget har besluttet, at frigørelseskonti skal udbetales til kontohaverne med fradrag af en statsafgift på 40%. Afgiften beregnes af indeståendet pr. 1. juli 1993 med tillæg af renter resp. afkast. Der skal ikke beregnes realrenteafgift i forbindelse med ophævelsen.
Udbetaling kan tidligst ske fra og med mandag den 2. august 1993."
Endvidere fremgik af kontoudskriften, at statsafgift var hævet pr. 1. juli 1983 med 5.680 kr., således at saldoen pr. denne dato herefter var 8.592,76 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at overføre frigørelseskontoen som ønsket af klageren.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hans gæld er på 2,2 mio. kr., hvoraf 885.000 kr. udgør gæld til indklagede. Klageren har forgæves i over et år forsøgt at få etableret en kreditordning med indklagede. Klageren har ikke i forbindelse med overførselsanmodningen anmodet hverken Bikuben eller indklagede om at ophæve frigørelseskontoen, men udelukkende om, at den sammen med andre pensionskonti blev overført til Bikuben. Indklagede har anført, at det fremgår af lov nr. 424 af 25. juni 1993 om tilbagebetaling af afgift af renter af forbrugslån m.v., at indeståender på frigørelseskonti kunne udbetales til kontohaveren fra den 2. august 1992. Pengeinstitutterne skulle senest den 1. august 1993 have beregnet og betalt en statsafgift på 40% af indeståendet pr. 1. juli 1993. Indklagede kunne følgelig ikke midt i den lovbestemte opsigelsesperiode overføre frigørelseskonti, herunder klagerens, til andre pengeinstitutter, idet sådanne konti var fastfrosset indtil udbetalingstidspunktet. Da indklagede havde et forfaldent tilgodehavende hos klageren, blev det frigivne beløb modregnet, idet betingelserne for at foretage modregning var til stede.
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Peter Blok, Niels Busk og Gert Bo Gram - udtaler:
Klageren har forud for ikrafttrædelsen af lov nr. 424 af 25. juni 1993, dvs. på et tidspunkt, hvor frigørelseskontoen måtte betragtes som en pensionskonto, anmodet om overførsel af kontoens indestående til klagerens nye pengeinstitut. Vi finder derfor, at indklagede efter de regler, der gælder for pensionskonti, har været forpligtet til at efterkomme overførselsanmodningen, idet pligten til at beregne og indbetale statsafgift inden den 1. august 1993 ikke kan antages at have været til hinder herfor.
Vi stemmer herefter for at tage klagerens påstand til følge som nedenfor bestemt, idet vi går ud fra, at statsafgiften er afregnet af indklagede.
Et medlem - Ole Simonsen - udtaler:
Selv om indklagede efter det oplyste først modtog begæringen om overførsel den 18. juni 1993 lægger jeg til grund, at begæringen var underskrevet af klageren i Bikuben den 6. maj 1993, d.v.s. forud for det tidspunkt, hvor lovforslaget om tilbagebetaling af afgifter af rente af forbrugslån m.v. blev fremsat. Henset hertil er jeg enig med flertallet i, at indklagede har været forpligtet til at efterkomme overførselsanmodningen.
Det bemærkes i den forbindelse, at jeg ville være nået til det modsatte resultat, dersom overførselsbegæringen først var blevet underskrevet i et pengeinstitut efter, at lovforslaget var fremsat, idet det allerede ved fremsættelsen var klart, at der var et folketingsflertal for forslaget. Frigørelseskonti havde derfor fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse reelt mistet deres karakter af pensionskonti.
Med denne begrundelse stemmer jeg herefter som flertallet.
Som følge heraf