Aftale indgået under møde i pengeinstitut efter dettes uanmodede telefoniske henvendelse. Spørgsmål om erstatning for negativt afkast ved placering i pulje.
| Sagsnummer: | 221 /1995 |
| Dato: | 22-02-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Mette Reismann |
| Klageemne: |
Dørsalgsloven
Kapitalpensionskonti - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Aftale indgået under møde i pengeinstitut efter dettes uanmodede telefoniske henvendelse. Spørgsmål om erstatning for negativt afkast ved placering i pulje. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I februar 1994 modtog indklagedes Odense afdeling på klagerens foranledning en anmodning fra et andet pengeinstitut om overførsel af klagerens kapital- og ratepension hos indklagede. Midlerne var på dette tidspunkt placeret på kontantkonti, men klageren havde i 1989-90 deltaget i pulje.
Indklagede henvendte sig telefonisk til klageren, hvorpå der blev afholdt to møder med klageren i indklagedes afdeling. På møderne drøftedes forrentningen af klagerens konti.
Den 28. februar 1994 trak klageren sin overførselsanmodning tilbage, og pr. 1. marts 1994 overførtes hendes pensionsopsparing til pulje hos indklagede, idet 20% blev placeret i aktiepulje og 80% i obligationspulje.
Ved modtagelsen af pensionsoversigt for 1994 konstaterede klageren, at puljeafkastet var negativt.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille hende, som om pensionsopsparingen havde været forrentet med 5,5% p.a.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun primo 1994 fik tilbud om en forrentning på 5,5% p.a. af sin pensionsopsparing i et andet pengeinstitut, hvorfor hun anmodede om overførsel. I stedet for at efterkomme anmodningen herom tog indklagede uopfordret telefonisk kontakt til hende. Da indklagede under telefonsamtalen lagde stort psykisk pres på hende og lovede at ville tilbyde hende en lige så god ordning som det andet pengeinstitut, indvilgede hun i at deltage i et møde. Det blev fremhævet, at hun ikke ville spekulere, og at opsparingen skulle placeres sikkert. Først lod hun sig overtale til at investere i statsobligationer. Efterfølgende mente indklagedes medarbejder, at en puljeinvestering var bedre. Hun blev forelagt en oversigt over tidligere års afkast, som alle var positive. Medarbejderen anså puljeinvesteringen som fuldstændig sikker. Det blev meddelt, at der kun var en teoretisk mulighed for, at det kunne gå galt, ligesom opsparingen i givet fald kunne flyttes. Puljen gav allerede underskud i 1. kvartal af 1994, hvilket indklagede burde have orienteret hende om. Indklagede burde i hvert fald have kontaktet hende ved udgangen af 2. kvt. af 1994, hvor renten var ÷ 19,1%. Hun er blevet vildledt, og har som følge heraf lidt et tab. Indklagede bør være erstatningsansvarlig herfor.
Indklagede har anført, at klageren blev kontaktet telefonisk, fordi man var interesseret i klagerens begrundelse for at flytte sin kapital- og ratepension. Under samtalen blev det aftalt, at det under et møde skulle drøftes, hvilken forrentning indklagede kunne tilbyde. Under to møder i løbet af februar 1994 blev først investering i statsobligationer drøftet og siden puljeinvestering. Investering i statsobligationer blev fravalgt, fordi dette løbende ville kræve klagerens stillingtagen til genplacering ved udtrækninger. På grundlag af drøftelser vedrørende puljeinvestering, indklagedes oversigt over puljeafkast samt diverse andet materiale om indklagedes puljer besluttede klageren efterfølgende at indtræde i puljen pr. 1. marts 1994. Indklagede fandt, at deltagelse i pulje var en egnet investering for klageren, som ikke ønskede at spekulere. Alle forhold omkring investeringen, herunder risiko, blev drøftet med klageren. Rådgivningen tog udgangspunkt i tidligere års afkast, men der blev ikke lovet et afkast af en bestemt størrelse for det kommende år. Det afvises, at klageren blev vildledt, og at der blev lagt et psykisk pres på klageren til at indtræde i puljen.
Ankenævnets bemærkninger:
Selv om indklagedes uanmodede telefoniske henvendelse til klageren i anledning af, at denne havde anmodet om overførsel af sine pensionskonti til et andet pengeinstitut, måtte have været i strid med § 2, stk. 1, i lov om visse forbrugeraftaler (dørsalgsloven), kan den heromhandlede aftale om placering af midlerne i indklagedes pensionspulje, som først blev indgået under et efterfølgende møde i indklagedes afdeling, ikke anses for uforbindende for klageren i medfør af dørsalgslovens § 3.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren forud for dennes beslutning om at investere sine pensionsmidler i indklagedes puljer. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagede ikke kunne indestå for et bestemt afkast, og at hun selv måtte bære risikoen for et eventuelt negativt afkast. Der findes heller ikke at være grundlag for at anse indklagede for erstatningsansvarlig som følge af, at man ikke gennem 1994 løbende orienterede klageren om udviklingen i puljerne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.