Krav om erstatning begrundet i, at optagelse af kredit var unødvendig og medførte unødige omkostninger samt tab af offentlige ydelser. Merrenteomkostninger som følge af, at kreditbeløb blev indsat på indlånskonto.
| Sagsnummer: | 481 /2020 |
| Dato: | 01-09-2021 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i, at optagelse af kredit var unødvendig og medførte unødige omkostninger samt tab af offentlige ydelser. Merrenteomkostninger som følge af, at kreditbeløb blev indsat på indlånskonto. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører krav om erstatning begrundet i, at optagelse af kredit var unødvendig og medførte unødige omkostninger, herunder merrenteomkostninger som følge af, at kreditbeløb blev indsat på indlånskonto, og krav om erstatning begrundet i tab af offentlige ydelser.
Sagens omstændigheder
Klageren er født i 1934, bor i en andelsbolig og er kunde i Nordea Danmark.
Den 28. september 2016 blev der afholdt et møde mellem klageren og banken. Samme dag sendte banken et referat fra mødet til klageren. Af referatet fremgik blandt andet:
”…
Lån andelsbolig Som vi snakkede om på mødet, så har i igennem den sidste periode haft mange udgifter, og derfor går vi nu i gang med at optage et lån i din andelsbolig, som medfører at du skal ”spise” af dine mursten.
Jeg kontakter formanden og bestyrelsen i foreningen som herefter bør fremsende mig de nødvendige dokumenter til brug for optagelse af lån i din andelsbolig.
Husk at til vores næste møde at du bør fremfinde din årsopgørelse 2015, kan du ikke finde den så bedes du kontakte Skat hvorefter de fremsender en ny.
Du hører fra mig når jeg ved noget mere.
Nordea 24/7 Mine kollegaer i Nordea 24/7 kan hjælpe dig, når jeg er optaget. Nordea 24/7 er altid åben - døgnet rundt, hele året. Når du ringer, skal du huske at indtaste dit cpr-nr. Det sikrer dig en hurtigere betjening.
Kontakt mig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til resuméet.
…”
Den 29. september 2016 sendte banken ”Erklæring vedrørende rådgivning om lån med sikkerhed i andelsbolig (jf. Finanstilsynets bekendtgørelse om god skik for boligkredit)” til klageren. Klageren underskrev erklæringen. Underskriften var udateret. Af erklæringen fremgik blandt andet, at klageren på mødet den 28. september 2016 havde modtaget rådgivning om optagelse af lån med sikkerhed i andelsboligen, og at hendes erfaring med at optage lån var lille. Det valgte lån var et ”Nordea Andel” på 271.000 kr. med afdragsfrihed i ti år og med rente på 6,10 %. Ved udløbet af afdragsfriheden, hvor den årlige ydelse ville stige fra 16.500 kr. til 23.500 kr., ville klageren ansøge om afdragsfrihed i yderligere ti år, og hvis dette ikke var muligt, ville hun til den tid sælge boligen. Af et bilag til erklæringen med overskriften ”Generelle egenskaber for Nordea Andel Afdragsfri (under 600.000)” fremgik blandt andet:
”…
|
Særlige egenskaber |
… Lån/kredit medregnes i den likvide formue. Dette kan påvirke muligheden for at modtage sociale ydelser. Der er opfordret til at undersøge dette nærmere. |
…”
Den 10. oktober 2016 underskrev klageren dokumenter vedrørende en kredit på 236.698,49 kr. i Nordea mod pant i et nyoprettet ejerpantebrev på 235.000 kr. i klagerens andelsbolig. Dokumenterne, som er fremlagt under sagen var følgende:
”Aftale om Nordea Andel”,
”Omprioriteringsaftale Andelsbolig”,
”Erklæring om tilladelse til tinglysning” og
”Aftale om pantsætning”.
”Aftale om Nordea Andel” var en kreditaftale, konto nummer -816, vedrørende en kredit på 236.698,49 kr., som skulle genforhandles første gang den 6. oktober 2026. Renten var variabel for tiden 6,10 %, hvilket var 2 %-point under bankens basissats. Stiftelsesomkostningerne udgjorde i alt 10.198,49 kr. Endvidere fremgik blandt andet:
”…
Nordea Bank Danmark … har givet mig/os en kredit på kr. 236.698,49 som jeg/vi erkender at skylde banken.
…
Kreditten er afdragsfri og skal betales tilbage på en gang 30 år efter kreditten er stillet til rådighed.
Når kreditten har løbet i mindst 10 år, kan banken dog med tre måneders skriftligt varsel kræve, at jeg/vi begynder at betale kreditten tilbage med annuitetsamortisering fra det varslede tidspunkt, således at kreditten vil være indfriet i sin helhed 30 år efter den er stillet til rådighed.
Nordea Andel fungerer som en almindelig Grundkonto med et kreditmaksimum.
Kreditmaksimum nedskrives løbende i overensstemmelse med betalingsplanen.
Er kreditten maksimum ikke udnyttet kan det disponible beløb frit hæves.
…
Det samlede kreditbeløb indsat på kontonummer [-649] kr. 226.500,00
…”
Kreditomkostninger er udregnet for et lån med hovedstol på 236.698,49 kr.
”Omprioriteringsaftale Andelsbolig” vedrørte 1) optagelse af Nordea Andel, der blev betegnet som et 30-årigt lån med hovedstol på 236.698,49 kr. mod sikkerhed i et nyoprettet ejerpantebrev, 2) fuldmagt til banken til nødvendige ekspeditioner, og 3) oprettelse af en omprioriteringskonto, konto nummer -649. Af omprioriteringsaftalen fremgik blandt andet:
”…
Betingelser for Omprioriteringskontoen
Kontoen er oprettet til brug for omprioriteringen af vores andel.
Kontoen må kun bruges til ind- og udbetalinger ved omprioriteringen. Der kan ikke hæves på kontoen uden bankens tilladelse.
Et eventuelt provenu ved opgørelse af Omprioriteringskontoen indsættes på konto nr. [slettet eller overstreget tekst/tal]
…”
Den 10. oktober 2016 blev der indsat 226.500 kr. på omprioriteringskonto nr. -649 med klageren som kontohaver. Beløbet svarede til kreditmaksimum på 236.698,49 kr. med fradrag af stiftelsesomkostningerne på i alt 10.198,49 kr. I perioden 12. oktober 2016 - 30. november 2016 blev der hævet i alt 29.000 kr. på konto -649, heraf blev 20.000 kr. overført til en konto nummer -319. Der er under sagen ikke fremlagt oplysninger om konto -319. Der var herefter et restindestående på 197.500 kr. på omprioriteringskonto - 649.
Banken har fremlagt udskrifter, der viser følgende interne kommunikation den 5. december 2016 vedrørende klageren:
”Sagen er klar til afslutning. Hvilken konto skal benyttes til provenuet? Venlig hilsen BoligSupport”
”kan sættes over på konto [-035]”
Konto -035 var klagerens budgetkonto.
Den 7. december 2016 blev restindeståendet på 197.500 kr. omprioriteringskontoen, overført til budgetkontoen, hvorpå der herefter var et indestående 202.337 kr. I den efterfølgende periode frem til udgangen af december 2019 var der til stadighed et positivt indestående på budgetkontoen. Indeståendet varierede i intervallet 208.643 kr. (den 30. december 2016) til 98.506 kr. (den 10. juli 2019).
Hvert kvartal blev der overført rentebetalinger på cirka 3.500 kr. fra budgetkontoen til kreditten. Posteringsteksterne på kontoudskrifterne for budgetkontoen var: ”Afkast til, konto nr. [-816]”. Der er under sagen ikke fremlagt kontoudskrifter for kreditten (-816).
I efteråret 2019 fik klagerens datter, D, fuldmagt til at varetage klagerens økonomiske interesser. D gjorde indsigelse mod kreditaftalen Nordea Andel over for banken og rejste krav om erstatning til klageren. Den 29. september 2019 afviste banken kravet. Banken anførte blandt andet:
”…
Som jeg forstår kernen i jeres klage, så er den, at låneprovenuet i 2016 blev overført fra Nordea Andel [-816] til grundkonto [-035]. Og at dette har betydet:
- En for stor rentebyrde, i forhold til hvis beløbet var blevet stående på Nordea Andel som en trækningsmulig[hed].
- Lavere sociale ydelser.
Jeg kan ikke finde informationer om, hvorfor beløbet blev overført og ikke blev stående på Nordea Andel. Derfor er det svært at afgøre om der var tale om en overførsel efter aftale eller om der var tale om en overførsel ved en fejl.
Uanset hvad, så påhviler det kontohaver og fuldmagtshaver at følge med i transaktioner på konti og derfor kunne I til hver en tid have tilbageført beløbet til Nordea Andel, for at minimere renteudgiften. Det er ikke sket og provenuet har løbede været anvendt via træk på grundkontoen.
Med hensyn til betydningen for sociale ydelser, så er påvirkningen den samme uanset om beløbet står i plus på grundkontoen eller figurerer som en trækningsmulighed (kreditmaksimum) på Nordea Andel.
Samlet set er det således min vurdering, at Nordea ikke har påført din mor et økonomisk tab og at der derfor ikke er grundlag for at imødekomme jeres krav om erstatning.
…”
Parternes påstande
Den 4. december 2020 har D på vegne klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale erstatning.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
D har anført, at banken har pådraget sig erstatningsansvar for det tab, som klageren har lidt ved at have optaget andelsboliglånet.
Banken bør godtgøre klageren stiftelsesomkostningerne og renterne på lånet, opgjort pr. den 7. oktober 2020 til 68.459 kr., mistede offentlig ydelser (ældrecheck, tilskud til behandling, medicintilskud og varmetillæg) opgjort pr. den 7. oktober 2020 til 80.880 kr., samt 75.000 kr. som erstatning for svie og smerte samt utilstrækkelig og langsommelig sagsbehandling. Det endelige erstatningsbeløb kan først opgøres ved sagens afslutning.
Låneoptagelsen skete på opfordring fra banken. De bestrides, at klageren skulle have anmodet om et lån.
Siden klagerens ægtefælles død i 2000 overlod klageren alt vedrørende sin økonomi til banken i fuld tillid til, at hun fik en ordentlig behandling. Klageren underskrev i god tro alle de papirer, bankrådgiveren bad hende om. Klageren var som ældre medborger særligt sårbar, hvor alle har et ansvar for at hjælpe og bidrage med korrekte råd og vejledninger. Det ansvar har banken ikke levet op til.
Alt vedrørende klagerens økonomi blev varetaget af banken indtil hun (D) i efteråret 2019 fik fuldmagt. Baggrunden for fuldmagten var, at klagerens hukommelse svigtede, og at der var ubetalte regninger og deraf følgende rykkere.
Klageren havde ikke behov for at optage lånet. Banken har ikke fremlagt dokumenter, der beviser eller tyder på, at klageren havde behov for at optage lånet. Klagerens likvide beholdning ved indgangen til 2020, og de udgifter hun blev påført, oversteg lånebeløbet betydeligt. Der burde således aldrig have været optaget et lån. Klageren kan højst have haft behov for en kassekredit i størrelsen 20.000 kr. - 25.000 kr. eller en kortvarig overtræksbevilling.
Bankens rådgivning om konsekvenserne af låneoptagelsen var mangelfuld og vildledende. Banken handlede i strid med god skik. Det er ikke dokumenteret, at klageren blev oplyst om, at lånet havde alvorlige konsekvenser for hendes økonomi.
Det fulde lånebeløb blev ved en fejl overført til klagerens budgetkonto, hvorved klageren blev påført betydelige og unødige merrenteudgifter.
Bankens handlinger var kritisable og mangelfulde og på ingen måde i klagerens interesse. Banken var klar over, at låneoptagelsen havde store negative konsekvenser for klagerens i forvejen beskedne økonomi. Klageren havde ikke viden eller indsigt til at gennemskue konsekvenserne, hun havde ikke adgang til internet, og var fritaget for digital post. Klageren var helt afhængig af den hjælp og rådgivning, hun fik i banken.
Banken har trukket sagen i langdrag. Hun (D) har flere gange måttet rykke for svar.
Hun (D) har anmodet om indsigt hos banken. Banken har alene villet give hende begrænset indsigt, da banken ikke ønsker at give indsigt i interne processer. Det er imidlertid netop disse interne processer, der vil kunne underbygge klagen. Hun (D) anmoder derfor Ankenævnet om at kræve indsigt i disse interne informationer/processer, da disse informationer er helt afgørende for oplysning af sagen. Bankens udokumenterede påstand om, at klageren selv aktivt har opsøgt banken med ønske om at optage lån, kan således tilbagevises på baggrund af bankens interne logfiler, afskrifter af telefonsamtaler og mødereferater. De informationer, der er brug for indsigt i, drejer sig om følgende:
· Indsigt i bankens interne og beskyttede logfil for klageren fra perioden seks måneder før låneoptagelsen til seks måneder efter låneoptagelsen.
· Indsigt i bankafdelingens marketinglister fra perioden 6 måneder før låneoptagelsen til seks måneder efter låneoptagelsen.
· Indsigt i bankafdelingens rapportering af salgsindsats og afrapportering af salgsresultater fra perioden seks måneder før låneoptagelsen til seks måneder efter låneoptagelsen.
· Indsigt i bonus-/provisionsordning for medarbejdere i bankafdelingen, der har deltaget proaktivt i det konkrete salgsarbejde fra perioden seks måneder før låneoptagelsen til seks måneder efter låneoptagelsen.
Nordea Danmark har anført, at klageren indgik en bindende aftale om andelsboligkreditten (nedsparingslånet). Banken har ikke handlet ansvarspådragende over for klageren, og klageren har ikke lidt et erstatningsberettiget tab.
Låneaftalen blev indgået efter og i overensstemmelse med klagerens ønske.
Baggrunden for nedsparingslånet var, at klageren henvendte sig til banken og oplyste, at hun overvejede, om hun skulle låne penge i friværdien i sin andelsbolig. Klageren anmodede samtidig om et møde. På mødet forklarede klageren, at hun havde brug for ekstra likviditet i hverdagen. Nedsparingen i andelsboligen gav klageren mulighed for at bruge af sin formue, som overvejende bestod af værdien af andelsboligen, og derved opnå et større likviditetsmæssigt råderum i sin alderdom.
Banken har ikke ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med kreditgivningen. Klageren modtog rådgivning i henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse om god skik for boligkredit, jævnfør rådgivningsreferatet og god skik erklæringen. Banken oplyste alle omkostninger og gjorde klageren opmærksom på, at lånet ville blive medregnet i klagerens likvide formue, og at det kunne påvirke hendes mulighed for at modtage sociale ydelser. Banken opfordrede klageren til selv at undersøge dette.
Banken kontaktede formanden og bestyrelsen i andelsboligforeningen, således at banken fik alle nødvendige dokumenter til at oprette et lån i andelsboligen.
Banken foretog en kreditvurdering af klageren og bevilligede i overensstemmelse med bankens interne retningslinjer og kreditpolitik et lån i form af en andelsboligkredit (nedsparingslån).
Det er ikke dokumenteret, at klageren i 2016, hvor nedsparingslånet blev oprettet, var i en tilstand, der er beskrevet i værgemålslovens § 46.
Demens er normalt karakteriseret ved et langsomt fremadskridende forløb, som i starten næsten ikke bemærkes, hverken af den demente eller pårørende. Så selv hvis det kunne dokumenteres, at klageren var dement, da nedsparingslånet blev bevilget, var dette ikke ensbetydende med, at klageren var i en tilstand som beskrevet i værgemålslovens § 46.
Klagerens tydelige og sikre underskrift på de fremlagte dokumenter understøtter heller ikke en formodning om, at hun på daværende tidspunkt var i en tilstand som beskrevet i værgemålslovens § 46.
Banken har ikke haft grundlag for at kontakte klagerens pårørende.
Nedsparingslånet blev udbetalt på en almindelig omprioriteringskonto. Herefter har banken i interne systemer registreret, at nedsparingslånet skulle tilknyttes klagerens budgetkonto. Banken overførte derfor beløbet til budgetkontoen. Låneprovenuet har herefter løbende været anvendt af klageren via træk på budgetkontoen.
Låneprovenuet kunne være blevet stående på Nordea Andel som en trækningsret i stedet for at være overført til budgetkontoen. Hvis der var tale om en fejl fra bankens side, så burde klageren selv have tilbageført låneprovenuet eller gjort indsigelse og bedt banken om at tilbageføre det.
Klageren modtog løbende kontoudskrifter og havde pligt til at reagere, hvis der var transaktioner, som hun ikke kunne vedkende sig.
Ankenævnets bemærkninger
I efteråret 2016 indgik klageren en aftale med Nordea Danmark om en andelsboligkredit. Aftalen blev indgået på baggrund af et møde mellem parterne.
Som dokumentation for bankens rådgivning til klageren om andelsboligkreditten har banken fremlagt referat fra mødet, der blev sendt til klageren, og en ”Erklæring vedrørende rådgivning om lån med sikkerhed i andelsbolig (jf. Finanstilsynets bekendtgørelse om god skik for boligkredit)”, der blev underskrevet af klageren.
Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at klageren ikke hæfter for kreditten.
Ankenævnet finder heller ikke, at Nordea Danmark som følge af mangelfuld rådgivning eller på andet grundlag har pådraget sig et eventuelt erstatningsansvar for, at stiftelsen af kreditten efter det oplyste medførte, at klageren mistede offentlige ydelser i form af ældrecheck, tilskud til behandling, medicintilskud og varmetillæg. Ankenævnet har herved lagt vægt på den af banken fremlagte dokumentation for rådgivningen.
Klagerens repræsentant har under sagen opfordret Ankenævnet til at kræve indsigt i bankens interne informationer/processer med henblik på yderligere oplysning af sagen. Ankenævnet finder ikke anledning til at følge repræsentantens opfordring.
Kreditaftalen vedrører en kredit/trækningsret. Kreditomkostningerne er imidlertid opgjort, som om der var tale om et lån, ligesom det er anført, at hele kreditbeløbet udbetales til en konto -649. Ankenævnet finder, at banken er nærmest til at bære risikoen for denne uklarhed i aftalen. Ankenævnet finder endvidere, at banken – hvis kreditaftalen vedrørte et lån – i en situation som den foreliggende burde have rådgivet klageren om muligheden for at lade den del af låneprovenuet, som klageren ikke aktuelt havde brug for, stå som en trækningsret. Nordea Danmark har ikke dokumenteret, at klageren er rådgivet i overensstemmelse hermed.
Ankenævnet finder derfor, at Nordea Danmark er erstatningsansvarlig over for klageren og derfor skal erstatte hende den merudgift til renter, som udbetaling af det fulde kreditbeløb medførte. Ankenævnet bemærker herved, at det henset til Nordeas mangelfulde rådgivning af klageren, ikke kan bebrejdes hende, at hun ikke opdagede fejlen. Ankenævnet finder herefter, at banken skal yde klageren en rentekompensation, hvorved hun stilles som om, at kreditten var blevet tilknyttet klagerens budgetkonto som en trækningsmulighed, og under hensyntagen til en eventuel skattebesparelse for klageren.
Ankenævnets afgørelse
Nordea Danmark skal inden 30 dage yde klageren en rentekompensation som ovenfor anført.
Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.