Tilbagesøgning af beløb, som ifølge indklagede ved en fejl var indsat to gange på klagers konto.
| Sagsnummer: | 57 /2000 |
| Dato: | 22-11-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Tilbagesøgning
Betalingsoverførsel til udlandet - fejl |
| Ledetekst: | Tilbagesøgning af beløb, som ifølge indklagede ved en fejl var indsat to gange på klagers konto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes tilbagesøgning af et beløb, der ifølge indklagede ved en fejl var indsat to gange på klagerens konto hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Den 8. juni 1998 indsatte indklagede på klagerens konto 10.786,65 kr. vedrørende en overførsel fra udlandet. Den 15. s.m. indsatte indklagede med valør 9. s.m. yderligere 11.237,80 kr.
Indklagede har anført, at baggrunden for indsætningen af beløbene var en overførsel på 1.000 GBP fra klagerens bror, der er bosiddende i udlandet. Ved en ekspeditionsfejl blev overførslen indsat to gange. Fejlen opstod på baggrund af, at National Westminster Bank ved en betalingsordre modtaget den 4. juni 1998 fremsendte 980 GBP, idet banken havde trukket 20 GBP i gebyr. Navnet på den oprindelige afsenderbank - Citibank, London - var ikke oplyst. Ved en telex af 7. juni 1998 fremsendte Citibank tilsyneladende et beløb på 1.000 GBP. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at betalingsordren modtaget via National Westminster Bank og telexmeddelelsen fra Citibank, London, vedrørte et og samme beløb, og at telexen alene skulle opfattes som en advisering om beløbets fremsendelse.
Klageren har anført, at hun i forsommeren 1998 som følge af økonomiske vanskeligheder anmodede sin bror om hjælp, hvorefter broderen overførte de omhandlede beløb til hende.
Den 19. august 1999 hævede indklagede 11.237,80 kr. på klagerens konto. Indklagede har anført, at baggrunden herfor var fejlindsætningen af beløbet den 15. juni 1998.
Efter hævningen af beløbet rettede klageren henvendelse til indklagede. Ved skrivelse af 17. december 1999 meddelte indklagede:
"Da afsenderen af beløbet er Deres bror, har vi ringet Dem op for at få at vide, om der reelt er tale om to forskellige betalinger, eller om Deres bror ved en fejl har betalt beløbet to gange. Da vi ikke har modtaget Deres svar på vor henvendelse, har vi ikke foretaget os yderligere.
Hvis De har dokumentation for, at begge beløb skal sættes ind på Deres konto, beder Vi Dem kontakte [kontoførende afdeling]."
Den 8. februar 2000 indgav klageren klage til Ankenævnet med påstand om, at indklagedes tilbageførsel af beløbet på 11.237,80 kr. var uberettiget.
Ved skrivelse af 13. marts 2000 meddelte indklagede klagerens advokat, at man havde genindsat beløbet på 11.237,80 kr. på klagerens konto. Endvidere anførte indklagede:
"Da det imidlertid kan konstateres, at [indklagede] alene har modtaget én udenlandsk overførsel, tager [indklagede] hermed forbehold for at rejse et krav over for Deres klient om tilbagebetaling af det ovenfor anførte beløb.
Vi bemærker i den forbindelse, at Deres klient ikke har været indstillet på at gå i en dialog med [indklagede] om, hvorvidt hun reelt har skullet modtage beløbet to gange fra sin broder, eller hvorvidt der reelt kun har været tale om én overførsel. Afsender af beløbet, Deres klients broder, har efter det oplyste heller ikke været indstillet på at bidrage til opklaring af sagen."
På grundlag af indklagedes skrivelse af 13. marts 2000 til klagerens advokat afsluttede sekretariatet klagesagen.
Ved skrivelse af 27. april 2000 til klagerens advokat anmodede indklagede om, at klageren indbetalte beløbet på 11.237,80 kr., idet indklagede fandt, at klageren var beriget med dette beløb som følge af, at indklagede alene havde modtaget én overførsel fra udlandet.
Ved skrivelse af 2. juni 2000 fra indklagedes inkassoafdeling til klageren blev klageren opfordret til at indbetale beløbet på 11.237,80 kr. eller rette henvendelse for at indgå en afviklingsaftale. Indklagede vedlagde frivilligt forlig.
Parternes påstande.
Klageren har den 16. juni 2000 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at klageren ønsker indklagede tilpligtet at anerkende, at indklagede ikke kan gøre noget krav gældende mod klageren.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ikke har fremsendt dokumentation for, at der skulle foreligge en fejloverførsel til hende.
Hun har kontaktet sin bror, men denne har ikke kunnet bidrage nærmere til sagens oplysning.
I tilfælde af fejloverførsel burde indklagede i rimelig tid efter den fejlagtige overførsel have reageret og ikke først 1 år efter. Dette taler også for, at indklagede har bevisbyrden for, at der foreligger en fejl.
Indklagede har anført, at man alene modtog én udenlandsk overførsel. Ved en fejl blev den udenlandske overførsel indsat to gange på klagerens konto, hvorfor klageren er blevet beriget med det for meget indsatte beløb.
Indklagede kan kræve berigelsen tilbagebetalt, idet man ved skrivelsen af 13. marts 2000 tog klart og tydeligt forbehold for at søge beløbet tilbage.
Efter reglerne om condictio indebiti er klageren forpligtet til at tilbagebetale beløbet, idet klageren var og er bekendt med, at hun kun skulle modtage én overførsel fra sin bror. Klageren var derfor i ond tro.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter den af indklagede afgivne redegørelse lægger Ankenævnet til grund, at indklagede alene har modtaget et beløb på 980 GBP til indsættelse på klagerens konto, hvilket skete den 8. juni 1998 ved indsættelsen af beløbet på 10.786,65 kr., og at indsættelsen på klagerens konto den 15. juni 1998 af yderligere 11.237,80 kr. - modværdien af 1.000 GBP - således beroede på en fejl.
Klageren har - trods opfordring hertil - ikke redegjort for, hvilket samlet beløb der efter aftalen med hendes bror skulle overføres til hende, ligesom hun ikke har redegjort for, hvorledes hun kunne få den opfattelse, at overførslen skulle ske ad to gange. Som sagen herefter foreligger oplyst, lægger Ankenævnet til grund, at klageren vidste eller burde vide, at indsættelsen af beløbet på 11.237,80 kr. på hendes konto den 15. juni 1998 beroede på en fejl. Den omstændighed, at indklagede først efter mere end et år rejste krav om tilbagebetaling, findes herefter ikke at kunne føre til, at indklagede er afskåret fra at gøre tilbagesøgningskravet gældende.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.