Rådgivning. Størrelse af rådighedsbeløb. Ansvar.
| Sagsnummer: | 16 /1996 |
| Dato: | 08-01-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Ole Just, Leif Nielsen, Erik Sevaldsen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Boligberegning
|
| Ledetekst: | Rådgivning. Størrelse af rådighedsbeløb. Ansvar. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved købsaftale af 17. juli 1990 købte klageren og dennes ægtefælle en fast ejendom med overtagelse den 1. september 1990. Af købsaftalen fremgår, at købesummen på 450.000 kr. skulle berigtiges ved overtagelse af 5 eksisterende prioriteter på i alt 365.156 kr., udstedelse af et sælgerpantebrev på 57.844 kr. og en kontant udbetaling på 27.000 kr. Klageren skulle selv skrive skøde.
Klageren har anført, at indklagede inden underskrivelsen af købsaftalen havde udarbejdet en økonomiberegning, der viste, at familien efter handelens gennemførelse ville have et rådighedsbeløb på 4.089 kr. månedligt. Klageren har ikke kunnet fremlægge denne økonomiberegning for Ankenævnet.
Under sagens forberedelse er der fremlagt en økonomiberegning og et budgetskema for klageren og ægtefællen, dateret henholdsvis 27. og 28. august 1990. Beregningerne er udarbejdet på grundlag af oplysningerne i købsaftalen, ligesom der er taget højde for en årlig ydelse på 6.000 kr. vedrørende et nyt lån på 30.000 kr., til finansiering af udbetalingen og flytteudgifter. Økonomiberegningen viser, at klagerens og ægtefællens månedlige rådighedsbeløb efter handelens gennemførelse ville være 4.556 kr. mod 5.535 kr. før ejendomskøbet.
Ejendomshandelen blev endeligt afsluttet i september 1991, på hvilket tidspunkt indklagede ydede klagerne et lån på 50.000 kr.
Af en økonomiberegning udarbejdet af indklagede den 17. september 1991 fremgår, at klagerens rådighedsbeløb var 2.635 kr. I forhold til økonomiberegningen af 27. august 1990 var ydelsen på det nye lån på 50.000 kr. indregnet, klagernes samlede årlige indkomst var faldet med ca. 24.000 kr., og der var en mindre stigning i udgiften til faglige kontingenter.
Ultimo 1992 blev lånet på oprindelig 50.000 kr. forhøjet til 93.000 kr., idet provenuet på 44.700 kr. anvendtes til inddækning af overtræk på en løbende konto.
Ved klageskema af 2. januar 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at give saldokvittering for lånet på 93.000 kr. og refundere betalte ydelser, subsidiært at give saldokvittering for restgælden på lånet, mere subsidiært at fraskrive sig retten til renter af restgælden på lånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede inden købsaftalen blev underskrevet havde udarbejdet en økonomiberegning, der viste, at de ved køb af huset ville have et rådighedsbeløb på 4.089 kr. månedligt. Denne økonomiberegning dannede grundlag for deres beslutning om køb, ligesom den var grundlag for kreditforeningens vurdering af gældsovertagelsen og indklagedes bevilling af lån til udbetalingen. Handelens afslutning trak ud på grund af en fejl i skødet, som blev udarbejdet af en bekendt, der var ansat hos indklagede. Efter overtagelsen af ejendommen viste det sig, at budgettet ikke hang sammen, og de modtog rykkere på grund af manglende PBS indbetalinger. De rettede henvendelse til indklagede, der imidlertid meddelte, at deres sagsmappe var bortkommet. Et år senere viste det sig, at de kun havde godt og vel 2.000 kr. til rådighed pr. måned, og de var nødsaget til at låne 50.000 kr. med senere forhøjelse til 93.000 kr. til inddækning af underskud på deres løbende konto. Indklagedes fejlagtige rådgivning i forbindelse med ejendomshandelen var årsag til, at de måtte tage ekstra lån. Indklagede bør derfor eftergive disse lån helt eller delvis.
Indklagede har anført, at man ikke har nogen erindring om, at der blev udarbejdet en økonomiberegning før den 27. august 1990, hvor klageren og ægtefællen allerede havde indgået aftale om køb af ejendommen. På grund af en række problemer måtte klageren opgive selv at berigtige handelen, og i september 1991 var der opsummeret et lånebehov på 50.000 kr. Det reducerede rådighedsbeløb fra august 1990 til september 1991 skyldtes optagelsen af det nye lån, nedgangen i indtægten og forhøjelsen af det faglige kontingent. I forbindelse med lånets etablering blev det aftalt, at klageren, der er ansat i militæret, skulle søge om frigivelse af midler fra en såkaldt CS ordning til indfrielse af lånet. Klageren fik afslag herpå, og da der i den mellemliggende periode var opstået et overtræk på den løbende konto, fik klageren og ægtefællen i 1992 bevilget yderligere lån til inddækning heraf. På grund af indtægtsfremgang var familiens rådighedsbeløb fra 1992 på ca. 8.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede foretog nogen økonomiberegning for klageren inden huskøbet den 17. juli 1990. Endvidere findes det ikke godtgjort, at økonomiberegningen af 27. august 1990 ud fra de dengang foreliggende oplysninger skulle være behæftet med fejl.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.